Dehumanisering. De mange tv-programmer om soldaterlivet lærer os ikke at tvivle. Det er i grunden ret uhyggeligt.
Sabatår i krig , ligeledes på DRTV, følger vi en flok virkelige værnepligtige grave grøfter, spise feltrationer, løbe fra schæferhunde og øve sig på at slå ihjel. »Alle har en mening. Alle vil gerne høres og bestemme – men i militæret er der kun én, der bestemmer,« lyder introteksten til det første afsnit, som passende har fået titlen »Det er ikke bare en højskole«.
nemlig ikke. Det er i stedet soldater- og rekrutporno. Udsendelser, der ikke først og fremmest skal give os en klarere forståelse for den afgørende institution, Forsvaret – herunder Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet – vitterlig er. I stedet bruges krigen som påstået fremkaldervæske: Sådan er mennesketEn præmis er, at først når man fryser halvt ihjel i isvand; først når ens tårekanaler og næsehule fyldes op af gas; først når man græder af udmattelse og selvlede, så når man ind til, hvem manEn anden præmis er – som en jægersoldat siger i et af programmerne – at »en kugle ikke kender forskel på høj og lav«, hvilket formentlig er korrekt, men måske også lidt lavt at sætte den demokratiske barre. En tredje præmis er, at man for alt i verden ikke må tvivle. Den mindste vaklen kan koste en selv eller ens kammerat livet., at man altid »lige pludselig kan ryge ind i det baghold, som man aldrig nogensinde havde regnet med«, og at det gælder om, at kunne »håndtere et komplet fravær af kontrol«. Men lige så korrekt dette måtte være på slagmarken, lige så tåbeligt er det at ville reducere selve livet og den enkeltes selvudvikling til denne undtagelsestilstand. Hvorfor skal militære ledere altid foregive at kende menneskets inderste? Hvad der virker i ildkamp, virker altså ikke nødvendigvis i klasselokalet, fodboldklubben eller firmaets kantine. Tilværelsen er ikke en krigssti, og uanset hvor meget de medvirkende, kendte som ukendte, stønner »javel, hr. instruktør«, forbliver den militære jargon og soldatens livssyn kun én vinduesrude til verden og selvet, og aldrig bør det få forrang! At reducere et individ til et nummer kan være gavnligt ved fronten, men er politisk og samfundsmæssigt betragtet en dehumanisering. Militariseringen af dansk fjernsyn er en udløber af, at vi er blevet en krigsførende nation. Da jægersoldater, oberster og majorer vendte hjem fra Balkan i slutningen af 1990erne, gled de over i underholdningsbranchen. Karismatiske folk som Carsten Mørch, B.S. Christiansen og Lars R. Møller optrådte scenevant på tv og udgav slagkraftige bøger med titler som
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Bagland omfavner et blåt DF: 'Hvis ikke vi gør det, går det galt for os'Dansk Folkeparti er ikke længere bange for skattelettelser, så længe velfærden følger med, siger Morten Messerschmidt til partiets årsmøde.
Læs mere »