Virksomheder tager opgør: Dropper ansøgninger og cv
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din meningRegeringen vil sænke skatten på generationsskifte, den såkaldte bo- og arveafgift, fra 15 til ti procent, og det skaber et skattehul, mener Erik Bjørsted.
PR-fotoI Dansk Metal mener vi, der er plads til både skattelettelser og velfærd. En opgørelse fra fagforbundet 3F viser, at der frem mod 2030 er næsten 14 mia. kr. tilbage i råderum, når udgifterne til velfærd, forsvar og klima er betalt. Men for Dansk Metal er det afgørende, at skattelettelser kommer lønmodtagerne til gode og ikke ender i lommerne hos virksomhedsejerne. Derfor er vi i Dansk Metal også modstandere af, at regeringen ønsker at sænke arveafgiften for virksomhedsarvinger fra 15 pct. til 10 pct. En sådan sænkelse vil kun skubbe til den meget store formueulighed, der i forvejen er herhjemme. Den rigeste procent i Danmark ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue i Danmark, og opgørelser fra OECD viser, at Danmark er blandt de vestlige lande med størst formueulighed. En stor del af uligheden skyldes, at de rigeste danskeres formuer i høj grad er placeret i unoterede aktier. Unoterede aktier dækker over ejer- og anpartsandele i selskaber, der ikke er børsnoterede, hvilket blandt andet omfatter familieejede virksomheder. Derfor er det en rigtig dårlig idé, at regeringen vil sænke arveafgiften for arvinger af familieejede virksomheder. Det er en skattelettelse målrettet de allerrigeste i vores samfund.Skattelettelsen giver et incitament til at flytte formuen over i en personejet eller familieejet virksomhed, så den kan videregives i arv til en lavere afgift Samtidig er der ikke gode økonomiske argumenter for at sænke arveafgiften for virksomhedsarvinger. Snarere tværtimod. Vælger man at nedsætte arveafgiften, bliver der skabt et skattehul. Skattelettelsen giver et incitament til at flytte formuen over i en personejet eller familieejet virksomhed, så den kan videregives i arv til en lavere arveafgift. Det vil også kunne skade produktiviteten, hvis arveafgiften for virksomhedsarvinger sænkes. Sådan lyder det ifølge de økonomiske vismænd og OECD. En række studier tyder nemlig på, at børnene i gennemsnit ikke er de bedste til at føre fars eller mors virksomhed videre. En mindre effektiv ledelse af virksomheden fører til lavere produktivitetsvækst og dermed lavere lønstigninger. Derfor kan det faktisk være positivt, hvis der kommer nye ansigter ind i ejerkredsen, eller hvis virksomheden sælges til nye ejere. Det øger potentialet for højere produktivitet, og dermed kan der komme mere i lønposen hos lønmodtagerne. Desuden har virksomhedsarvinger mulighed for at betale arveafgiften over 30 år. Det er blevet et retskrav, og samtidig er henstandsperioden blevet fordoblet fra 15 år til 30 år. Økonomisk set er arveafgiften langt at foretrække frem for skat på arbejde, når vi skal skaffe penge til at finansiere vores velfærdssamfund. Og faktisk er der også studier, som tyder på, at en generel sænkelse af arveafgiften kan sænke arbejdsudbuddet. Dumper der en stor arv ned i skødet, er man nemlig mere tilbøjelig til at sænke sit arbejdsudbud og trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Regeringen bør droppe den planlagte sænkelse af arveafgiften. Det vil blot øge den i forvejen meget store formueulighed og kan medføre lavere lønstigninger.