'Når Folketinget har drøftet alkoholafgifter, har fokus været på at holde grænsehandlen med Tyskland nede, og det har haft enorme sundhedsmæssige konsekvenser' Kronik af Anne Nielsen, pensioneret speciallæge i social medicin [for abonnenter]: dkpol
, selv små mængder alkohol øger risikoen for fx. brystkræft og fosterskader. Med stigende forbrug og rusdrikning stiger risikoen både for at dø af alkohol, og for sygdom, familieopløsning og social deroute. Det gælder både de alkoholafhængige, der risikerer at miste alt: arbejde, familie, sundhed, og for børn og partnere, hvis dagligliv ofte afhænger af den drikkendes alkoholbrug.
En alkoholpolitik, der forbedrer befolkningens trivsel og sundhed, har været underprioriteret under skiftende folketingsflertal og regeringer i Danmark. Det var heller ikke det direkte formål med forbud, rationering og høje alkoholpriser i 1917 – men i næsten 40 år efter huskede politikerne, at mindre alkohol betød mindre død, armod og kriminalitet.
Politikken havde især forbedret livet for den fattigste del af befolkningen. Her blev snapsen decideret taget fra fattigmand, så familien kunne bruge lønnen på mad. Selv Christian Christensens far, som omtales i, måtte stoppe med at drikke – rystende af svære abstinenser. Det reddede faderen fra alkoholdøden modsat hans to brødre, og forbedrede familiens situation, så Christian igen kunne tale med ham.
Desuden er mange stolte af dansk øl. Og mange folketingsmedlemmer mener, at alkoholforebyggelse er noget, som alle andre end de selv bør gøre noget ved: de unge, borgerne, forældrene, lærerne, sundhedsvæsenet, socialvæsenet, politiet og de frivillige. Men kun Folketinget kan vedtage en overordnet alkoholpolitik og lovgivning, der effektivt kan sænke forbruget, med fx højere afgifter, mindstepriser, og aldersgrænser ved køb, reklameforbud, lavere promillegrænser og begrænsninger af alkoholsalget.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Therese Moreau i RÆSON Spørger: Frygten for, at kunstig intelligens får en indvirkning på den demokratiske debat og kan skubbe os politisk, er meget reel « RÆSON
Læs mere »
Anders Stubkjær: Kan Bosnien overleve som stat? « RÆSON
Læs mere »
Charlotte Flindt Pedersen i Interviewserien: Det er på tide at få Georgien ind i EU « RÆSON
Læs mere »
Uigennemskueligt lademarked kan koste elbilsejere dyrtIfølge en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan elbilsejere spare op mod 500 kroner hver måned ved at vælge en billigere ladeaftale.
Læs mere »
Speciallæge Anne Nielsen: Vi har tabt 70 år i forebyggelsen af alkoholrelaterede dødsfald, og det koster dyrt – for os alle « RÆSON
Læs mere »