Flere læsere undrer sig over, hvordan planeterne blev så runde efter Big Bang. Det svarer lektor fra Aarhus Universitet på.
Flere læsere undrer sig over, hvordan planeterne blev så runde efter Big Bang. Det svarer lektor fra Aarhus Universitet på.Flere læsere har spurgt til planeternes udformning – og hvordan man på en nem måde forklarer skeptikere, at Jorden ikke er flad.Jeg kan godt forstå, at f.eks. Solen er rund, da den for det meste består af gaslignende stoffer, og gravitationen derfor vil gøre den rund.
Som modsvar på dette vil de ydre dele bevæge sig væk fra stjernen. Det er dette, vi ser i supernovaeksplosionen, hvor det meste af stjernen skydes ud i alle retninger og efterlader en neutronstjerne eller et sort hul.For mindre objekter bliver tyngdekraften aldrig i stand til at modsvare det indre tryk. Dette betyder, at objektet, f.eks. en asteroide, aldrig bliver helt rund.
Grunden til, at Rowbatham havde kunnet se længere, er, at temperaturen over kanalen ændrer sig, hvilket får lysets brydning til at ændre sig. Det er det, vi kalder atmosfærisk refraktion. Om nu hele dette storslåede universelle menageri faktisk eksisterer, når man vender det ryggen, er skam et seriøst emne, som gamle filosoffer også brugte tid på - bl.a. Kant ...
Hvis 'fladjordstosserne' havde kunnet se ud over deres egen næsetip, ville de kunne bruge denne observation til at konkludre, at Jorden reverenter taltSynet af slagskyggen alene på en væg fra en rund flad tallerken vil næppe kunne tolkes af astronomer som et bevis på, at tallerkenen må være en kugle, kun at den er rund – i 2D … ;-)Lad os bare grine ad fladjords tosserne.
Rumfart Spørg Fagfolket Rumfart Spørg Fagfolket Astronomi + Mie Stage
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Spørg Fagfolket: Hvorfor får vi mere lys tid om morgenen end om aftenen?En læser undrer sig over en asymmetri i kalenderen, og den har vi vendt med fysiker Ole J. Knudsen fra Aarhus Universitet.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor påvirker metan drivhuseffekten mere end CO2?En læser undrer sig over, hvorfor køers udslip af metan synes værre end udslippet af CO2. Professor på Aarhus Universitet giver et svar.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor fjernede beredskabet ikke stilladsafdækningen på Børsen?En læser undrer sig over, at brandfolkene ikke fjernede afdækningen på stilladset, så de bedre kunne komme til med brandslukningen. Hovedstadens Beredskab svarer.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor satser man ikke på vertikale vindmøller?En læser har set nogle vertikale vindmøller og er imponeret over designet. Hvorfor har vi ikke flere af dem? Det svarer vindmøllepionér Henrik Stiesdal på.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvordan smelter stjernerne sammen til galakser?En læser undrer sig over, hvordan galakseklumper opstår, og om de bliver hængende sammen eller indgår i nye klumper over tid. Det svarer professor i astronomi på.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvor mange g påvirkes en guldsmed af under flyvningen?En læser vil gerne vide mere om en guldsmeds flyvehastighed, og det svarer Jens Thorving Andersen på. Hvor hurtigt accelererer en guldsmed – og hvor mange g påvirkes den af, dels under drej og dels under rene ’ligeud-flyvninger’? En guldsmed er en kraftfuld flyver, og lad os først lige bruge et øjeblik på at hylde den – der er næppe andre insekter eller dyr her i landet, der er så overlegne.
Læs mere »