Ved at bytte den inddæmmede ø ud med stålplatforme med omformerstationer ovenpå satser Energinet på at kunne være med til at presse prisen ned.
Da Energistyrelsen for nylig lukkede sin afdeling for Energiø Nordsøen og overlod den videre projektstyring til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, var det et signal om, at arbejdet med den kunstige ø var lagt i graven. Reggeringen måtte sande, at omkostningerne ved at vælge at etablere en kunstig, inddæmmet ø var alt, alt for store.Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.
Nu har man jo også en del erfaringer med vind, som giver en del mindre ekstraudgifter, sammenlignet med onshore, end når vi taler olie/gas. Det skyldes nok især, at vindenergi i højere grad består af"hyldevarer", for nu at bruge artiklens udtryk, hvorimod olie-gas industriens platforme i højere grad dimensioneres individuelt .
I sidste ende kan ingen forudsige udviklingen, herunder prisudviklingen. Det er så heller ikke væsentligt for mit argument, om PtX på platforme faktisk bliver til noget. Det væsentlige er, at alene det at der arbejdes troværdigt hen imod PtX på platforme i havmølleparker, betyder en markant øget investeringsrisiko for energinet.
Det man går bort fra energiøen ser jeg som et større problem end fordel for offshore PtX, da vedligehold skal deles ud på mange installationer. Hvis der er et økonomisk rationale for en udvikling, har innovation det med at få løst problemerne. Det er såmænd ikke så længe siden, at havvindmøller 100 kilometer fra land var en vanvittig ide...
Når jeg tror, at PtX vil rykke helt ud i havmølleparkerne skyldes det netop, at det simplificerer hele den elektriske forbindelsesstruktur, hvis man tænker sig lidt om. Og det gør opstillerne jo nok, da det for dem handler om forrentning. Det tror jeg, vil mere end opveje prisen for at få PtX ud på platforme.
Indrømmet, jeg er også lidt overasket over, at man åbenbart mener, at det vil blive så dyrt at få udviklet metoder til at bringe konstruktionerne fra øens havn til den plads, hvor de skal stå? Men vi må jo stole på, at det er sådan.er opfundet og der ingen der skal bilde mig ind at man ikke kan"loade in" på en energiø.
Indrømmet, jeg er også lidt overasket over, at man åbenbart mener, at det vil blive så dyrt at få udviklet metoder til at bringe konstruktionerne fra øens havn til den plads, hvor de skal stå? Men vi må jo stole på, at det er sådan. Så det er nok klogest at se mere på, hvilke teknologier, som giver bedst virkningsgrad, bedst fleksibilitet og sparer mest på kabler. Når det gælder anlæg på land vil det mest oplagte være, at placere anlæggene med egne vindmøller og solceller, især for at spare indfødningskapacitet og indfødningstariffer samt nettariffer på forbrug.
Det betyder også, at det først er når soec bliver konkurrencedygtig, at det er relevant med store mængder PtX på havet. Men PtX med soec har potentielt seriøst høje virkningsgrader. Topsoe påstår eksempelvis, at de kan producere ammoniak med 77% exergi-virkningsgrad : Det kræver ikkv kun fjernvlse af salt. Men der findes mange muligheder for at få vandet renset. I et andet projekt kom vandet fra selve flisen. Det er nok trods alt noget mere kompliceret end at rense havvand.
Tilsyneladende er man nået frem til, at det er for dyrt at få tingene fra havn til endelig plads på energiøen. Det er også den forklaring vi får i artiklen: Hvis konklusionen er, at det alligevel ender med platforme, fordi modularisering er vigtigere end en stor ø-konstruktion, så skal man tænke tanken færdig inden man går i gang. For ellers ender vi med at stå med regningen for nogle ubrugelige HVAC/HVDC/HVAC-platforme om nogle år, når PtX for alvor rykker på havet.
Prisen for at sende el i land skalerer nogenlunde lineært med kapaciteten. Men prisen for at sende gas i land skalerer som kvadratroden af kapaciteten. Man skal ikke op på mere end et par hundrede MW, før det bliver billigere at sende energi som gas end som el. Over lange distancer er gas billigere ved stort set alle størrelser kapacitet, fordi HVAC/HVDC/HVAC konvertering er så dyrt..
Det er stadig billigere end den danske 10 GW ø med infrastruktur, men det er tilsyneladende ikke prisen for selve øen man har undervurderet, men prisen for at få installeret den nødvendige infrastruktur på øen. Det er stadig billigere end den danske 10 GW ø med infrastruktur, men det er tilsyneladende ikke prisen for selve øen man har undervurderet, men prisen for at få installeret den nødvendige infrastruktur på øen. Det lover næppe godt for prisen på den 3 gange så omfattende elektriske infrastruktur på den danske energiø.
Så skal vi ned af den vej vil jeg advare meget kraftigt mod at forhaste sig. Det kan ende med at blive en meget voldsom ekstraregning for os danskere. CIP og PtX-branchen i øvrigt, vil jo stadig kunne se de økonomiske fordele i et europæisk brintnet ude i Nordsøen, og vil have en naturlig interesse i, at undgå de dyre elforbindelser, som energiplatformene vil repræsentere.
Er vi ikke kommet til det stadie, hvor politikere/andre må erkende/indrømme at omstillingen kommer til at koste noget? Med den rette blanding af sol og vind og overkapacitet heraf inden for rimelighedens grænser kan du nøjes med batterier til 3-4 døgns elforbrug. Så dine batterier vil kun dække 25-30% af dette behov.
d. Uanset hvad man bruger energien til, så koster det at gemme energien til de perioder, hvor solcellerne ingenting producerer. Alternativt at have feks. Power2x-anlæg, som kun kører når solcellerne producerer.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Belgien løber med æren for verdens første energiø mens Danmark hænger i bremsen | IngeniørenDe danske energiø-planer i Nordsøen er foreløbig sat på hold, så med de sidste miljøgodkendelser i hus bliver Belgien klar vinder af kapløbet.
Læs mere »
Øget liv i havet ved møller og platforme: Nu undersøger energigant påvirkningen i Nordsøen | IngeniørenTotalenergies har sammen med DTU og Aarhus Universitet allerede foretaget første forskningstur ved Skjold-feltet.
Læs mere »
Ældgammel gæringsteknik skal gøre morgendagens klima-oste spiselige | IngeniørenForskere fra Københavns Universitet har udviklet en klimavenlig planteost, der føles og smager som ost baseret på komælk.
Læs mere »
Salat på samlebånd: AI passer planterne i fuldautomatisk væksthus | IngeniørenNordic Greens har netop høstet den første salat i en produktion inspireret af bilfabrikker og vertical farms, men med meget mindre energiforbrug.
Læs mere »
Et ekstra kvantespring: Regeringen forsøger at fastholde Danmarks føring | IngeniørenKvanteteknologien er i rivende udvikling, og Danmark skal være langt fremme, er meldingen fra regeringen.
Læs mere »
Kunstig intelligens trænet til at afgøre om der er liv i rummet | IngeniørenAmerikanske forskere har udviklet en AI-model, som med 90 procents nøjagtighed kan bestemme om en prøve fra et rumobjekt er biologisk eller ikke-biologisk.
Læs mere »