Europæisk bilkæmpe køber stor aktiepost i elbilkomet fra Kina
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din meningI sidste uge rundede lønmodtagerbeskæftigelsen 3 mio.
mennesker. Jobrekorden i sig selv er fantastisk, men det bedste af det hele er faktisk, at så mange fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde. Vi snakker meget om, at tilbagetrækningsreformerne og udenlandsk arbejdskraft har holdt jobfesten kørende, men jobboomet har også fået flere udsatte kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikkevestlige indvandrere i arbejde. Derfor er antallet af langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere historisk lavt og beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere rekordhøj. Det fortjener i lige så høj grad at blive fejret som selve jobrekorden. Ikke fordi væksten bliver højere, eller fordi udgifterne til offentlig forsørgelse falder, når flere overgår fra overførselsindkomst til arbejde. Men fordi det for den enkelte og dennes familie betyder rigtig meget, at der er et job at stå op til hver morgen. Det daværende SFI har tidligere vist, at mange børn, der vokser op i fattigdom eller med forældre på kontanthjælp, oplever afsavn. Derfor er det rigtig positivt, at der nu er flere børn, som oplever, at deres forældre kommer ud af kontanthjælpens skygge og får et arbejde. Antallet af børn, som har forældre, som modtager kontanthjælp, er på grund af jobfesten faldet til det laveste niveau i 22 år. Og det indebærer faktisk også sociale gevinster på langt sigt.Folk, som har sociale problemer, mangler uddannelse eller ikke behersker dansk, kommer ikke tættere på et job af at få mindre at leve for Studier viser nemlig negative effekter på beskæftigelse og indkomst som voksen, hvis et barn har oplevet blot et enkelt år i fattigdom i løbet af sin barndom. Når forældrene overgår fra kontanthjælp til beskæftigelse, forbedrer det derfor ikke kun familiens økonomiske situation her og nu, men også barnets chancer for at klare sig godt i fremtidens uddannelsessystem og arbejdsmarked. Men hvem har æren for, at så mange på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i arbejde? Politikerne vil sikkert fremhæve, at de gennem lavere ydelser og lofter over ydelserne har sikret, at der er økonomiske incitamenter til at tage et arbejde. Men folk, som har sociale problemer, mangler uddannelse eller ikke behersker dansk, kommer ikke tættere på et job af at få mindre at leve for. Det er den nye kontanthjælpsreform et tydeligt bevis på. Selvom reformen sender 10.000 personer ned på den laveste ydelse, forventer embedsmændene kun at beskæftigelsen øges midlertidigt med 250-300 fuldtidspersoner. Den varige effekt er nul. Nej, det er ikke de økonomiske incitamenter, men derimod de gode konjunkturer, som har været nøglen til succes. Arbejdsgiverne har haft svært ved at finde arbejdskraft, og derfor har de været tvunget til at gå langt ned i bunken af jobansøgninger. Til gengæld kan politikerne være med til at sikre, at vi kan holde fast i gevinsten. Det kan de ved at styrke beskæftigelsesindsatsen og gennem finanspolitikken opretholde et passende pres på arbejdsmarkedet, så arbejdsgiverne fortsat er tvunget til at give flere på kanten af arbejdsmarkedet chancen.