Ukraines svar på Ruslands krav viser, at Kyiv har mistet troen på Nato. Skal der kinesiske fredsbevarende styrker til for at slutte fred?
udtrykker Ukraines sikkerhedsdilemmaer. Her taler han om"de midlertidigt besatte områder og pseudo-republikker" i Donbass, som"vi kan diskutere og finde et kompromis om". Et udtryk, der understregede, at Rusland krav kom som et ultimatum, og at man ikke vil give efter herfor – men er parat til dialog.
Det tredje møde i de formelle forhandlinger mellem Rusland og Ukraine blev afholdt mandag og førte ingen konkrete resultater med sig. Tirsdag passerede antallet af flygtninge to millioner – en stigning på 500.000 siden weekenden. Flygtningesituationen er krigens tavse kampplads: Zelenskyj bløder borgere til EU, der måske aldrig kommer hjem. Og presset på EU-landene begynder at vise sig.
På den front skal Ukraine intet godt vente fra Rusland, men måske sætte sin lid til Kina. Den kinesiske leder, Xi Jinping, gik tirsdag også direkte ind i konflikten i en video-konference med Scholz og den franske præsident, Emmanuel Macron. Budskabet var, at fredsforhandlinger skulle i gang – på de tre lederes fælles opfordring.
Kina har brug for Rusland som råstof- og fødevareleverandør, og de støtter sig til samme principper om ikke-indblanding i landes indre anliggender, hvilket ofte afgør deres stemmer i FN’s Sikkerhedsråd, såvel som den vetoret, som de begge råder over der og flittigt bruger.