To klager sætter nu en stopper for reetablering af de hærgede klitter i Skagen. Klagerne er fra de sigtede.
Skagbo Susanne Rubow er "fuldstændig gal i skralden". Og hun forstår ikke, hvorfor man laver sådan en omgang "ravage"., der nu sætter en stopper for reetableringen af de to klitter ved Skagen Sønderstrand, der i oktober sidste år blev udsat for hærværk og ødelagt med en gummiged.
To mennesker er sigtet i sagen, og det er de to, der har sendt klager over kommunens genopretningsplan. - De klitter skal bare op. Jo før, jo bedre. Alt deres ævl er noget fis, mener Susanne Rubow, som er pensionist.Det er Frederikshavn Kommune, der har udarbejdet en plan for at få rettet op på de ødelagte klitter.Som udgangspunkt er det forbudt at lave indgreb i og på klitfredningslinjen. Derfor må du ikke gøre følgende:Opstille camping- eller skurvogne og opsætte hegn, master, stativer, skilte med mere.Henlægge haveaffald og plante træer og buske.- Vi har dokumentation for, hvordan det så ud med droner, overflyvninger og besigtigelser før hærværket. Vi har også haft en uvildig landinspektør til at se på området efter hærværket, siger borgmester Birgit S. Hansen . Ifølge kommunens plan skal der flyttes cirka 3.000 kubikmeter sand tilbage på det 1.300 kvadratmeter store område. Der skal plantes marehalm og bruges en del mandetimer.Men de to sigtede mener ikke, at der nogensinde er flyttet 3.000 kubikmeter sand fra klitterne. Det fremgår af en aktindsigt hos Fredningsnævnet, som DR har fået. - Det er ikke teknisk muligt med en gummiged at kunne nå at foretage denne flytning, som ifølge politirapport/overvågning har været på lokaliteten i cirka 65 minutter, står der i klagen fra en af de sigtedes advokat.En af de sigtede har nemlig fået en anden vurdering fra en landinspektør. - Landinspektørens vurdering er, at der er skubbet cirka 200 til 250 kubikmeter frem mod stranden, står der i klagen.- Det er både min og min klients opfattelse, at det, man søger at genopbygge, ikke står mål med det, man påpeger skulle være skadet, siger advokat Rasmus Amandusson. Hvis de to sigtede bliver kendt skyldige i sagen, kan de ende med at betale regningen for genetableringen af klitterne. - Vi har ingen interesse i at opskrue prisen. Vi har en interesse i at få reetableret de klitter, og vi har lavet en faglig vurdering med et estimat, der siger en halv million, siger borgmester Birgit S. Hansen.'Det er meget mærkeligt'- Jeg fatter ikke det retssystem, siger Susanne Rubow fra Skagen. Hun undrer sig over, at de sigtede kan klage og stoppe processen. Det samme gør skagbo og pensionist Grethe Nielsen. - Jeg synes, det er meget mærkeligt, og jeg synes ikke, man skal have lov til det. Kommunen har fastsat en pris, og så må det være det, mener hun. Borgmester Birgit S. Hansen er frustreret, fordi det nu kan tage lang tid, før klitterne kan genskabes. - Borgere har jo et retskrav på at kunne klage og gøre indsigelser, sådan er det, siger hun og fortsætter: - Men når det er sagt, så er det jo hamrende frustrerende, at vi ikke kan komme ind og få reetableret og passe rigtig godt på de klitter.- Hvis vi forestiller os, at der kommer en vinterstorm, og der sker mere skade, så bliver det endnu dyrere, siger hun.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina?Sars, fugleinfluenza og et nyt virus er alle opstået i Kina. Og det er der flere grunde til.
Læs mere »
1600 år gamle urner fundet på Fyn: Nu undersøger arkæologer, hvad de gemmer påOpdagelserne er gjort i forbindelse med et nyt boligbyggeri.
Læs mere »
Hybenrosen fræses ned på Anholt: 'De er komplet ligeglad med naturen'Norddjurs Kommune forsøger at komme den invasive hybenrose til livs.
Læs mere »




