Læs mere her
Det bekræfter fællestillidsrepræsentant ved Vestas Michael Abildgaard Lisbjerg overfor TV MIDTVEST.Ifølge fællestillidsrepræsentant skyldes arbejdsnedlæggelsen utilfredshed med de lønforhandlinger, der lige nu pågår hos Vestas.Vestas' presseafdeling bekræfter overfor TV MIDTVEST, at de ansatte har nedlagt arbejdet.
I en mail til TV MIDTVEST oplyser Vestas, at det er de timelønnede produktionsansatte, der har nedlagt arbejdet. - Vi er ærgerlige over, at vi ikke kan nå til enighed, da vi mener, at vi i vores tilbud både har taget hensyn til de timelønnede produktionsmedarbejdere i Vestas uden at gå på kompromis med Vestas’ økonomiske situation, lyder det i et skriftligt citat fra Vestas.Strejken finder sted kun få uger efter Vestas fremlagde kvartalsregnskab, der viste et trecifret millionunderksud.
- Vestas skal blive rentable for at lykkes med energiomstillingen og vi kan ikke indgå aftaler, der bringer den forudsætning i fare. Vi har på den baggrund tilbudt en økonomisk ansvarlig lønstigning til en i forvejen konkurrencedygtig lønpakke, lyder det i et skriftligt citat fra Vestas. Både Vestas og fællestillidsrepræsentant Michael Abildgaard Lisbjerg er ved at danne sig et overblik over strejkens omfang.