Denne kronik udforsker den palæstinensiske modstandskamps betydning og nødvendigheden af solidaritet med palæstinenserne i deres kamp mod besættelsen og apartheid. Teksten diskuterer også den zionistiske ideologi og Israels uretfærdige behandling af palæstinensere, samt behovet for en løsning baseret på folkeretten og lige rettigheder for alle.
Vores støtte til den palæstinensiske modstandskamp er urokkelig, herunder støtten til den væbnede kamp imod en brutal besættelse smagt. Og vores støtte gælder også det palæstinensiske folks ret til at indgå kompromiser eller nå en aftale i forskellige trin. Mens vi lægger de sidste tanker ned i denne kronik, bliver situationen værre og værre for det palæstinensiske folk. Hver gang et nyt overgreb, en ny massakre, en ny fordrivelse rammer, er vores tanke, at kan det ikke blive værre.
Den tanke har vi og rigtig mange andre haft utallige gange i det sidste års tid – og gennem de sidste mange år. Vi har set 17 års total blokade af Gaza. Vi har set bosættelser på nye bosættelser splintre Vestbredden siden 1967. Vi har set svigt på svigt fra alle de politikere og ansvarlige, der har magt til at kunne stoppe besættelsen, stoppe apartheid, stoppe den etniske udrensning og folkemordet. Vi ser stadig danske våben blive sendt til Israel. Vi ser stadig danske skibe sejle våben fra de vestlige producenter til Israel. Og dagligt sorterer vi fra i de filmklip, hvor vi ser våbnene blive brugt i Palæstina og i Libanon. Vi sorterer fra for ikke at blive overvældede. Nogle gange føles det, som om den eneste drivkraft er håbet. Og det håb eksisterer. Vi arbejder solidarisk med et mål om et frit Palæstina. Men vi har brug for lige at stoppe op og tænke over, hvad det betyder, hvad det egentlig er, vi kæmper for. Da Oslo-aftalen blev vedtaget i 1993, og de første skridt til at gennemføre den blev sat i værk i årene efter, oplevedes en optimisme i de besatte områder. Enhver, der var på Vestbredden på det tidspunkt, kunne umiddelbart efter Oslo-aftalens indgåelse opleve en nærmest euforisk stemning blandt palæstinenserne. Forhåbningerne til, at palæstinenserne på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza i fremtiden kunne bestemme over deres egen skæbne, var enorme. Forhåbningerne til, at palæstinenserne kunne give deres børn og børnebørn et liv uden besættelse og krig, var enormt store. Det fører til kernen i problemet: Den zionistiske ideologi og den zionistiske stat, det zionistiske projekt om et “jødisk hjem givet af gud” på bekostning af alle andre. Skulle man være i tvivl om det zionistiske Israels strategi og målsætning, behøver man blot at gennemlæse Israels nye nationalstatslov fra 2018. Den slår fast, at staten Israel er jødisk og tilsidesætter de næsten to millioner ikke-jødiske statsborgeres rettigheder: drusere, kristne og muslimer. Israel bliver defineret som det jødiske hjemland med Jerusalem som Israels udelte hovedstad, og det bibelske hebraisk genoplives som eneste officielle sprog. Der er tale om en jødisk stat, hvis flag og officielle emblem alene består af jødiske symboler. Det er dette projekt, det zionistiske projekt om et “jødisk hjem givet af gud” på bekostning af alle andre, der må reduceres til en historisk parentes, hvis der skal blive fred i området. Kampen handler om at skabe et land, hvor det zionistiske apartheidstyre og dets påstande om et rent jødisk hjem erstattes af et demokratisk og sekulært, historisk Palæstina, hvor alle folk i området har samme rettigheder og muligheder, uanset etnisk baggrund og religion, jøder naturligvis inkluderet. Når det er sagt, er det vigtigt at slå fast, at Kommunistisk Parti ikke er modstander af, at der indgås en aftale om at oprette to stater inden for rammerne af 1967-grænserne. En sådan aftale ligger langt fra Oslo-aftalen. Den vil blandt andet indebære en fuldstændig tilbagetrækning af besættelsesmagten, rømning af alle bosættelser både på Vestbredden og i Østjerusalem og en krigsskadeserstatning, der sikrer en fuldstændig genopbygning af den palæstinensiske civile infrastruktur både på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza. En sådan aftale kan dog aldrig være den endelige og definitive løsning på konflikten, ligesom den heller ikke rummer et opgør med Israel som apartheidstat. Det er vigtig principielt at fastslå og fastholde, at besættelsen og annekteringen af Vestbredden og Østjerusalem og den altødelæggende krig i Gaza strider imod helt grundlæggende internationale konventioner. Den 22. november 1967 vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 242 (S/RES/242). Den kræver: Ophør af alle påstande om eller tilstande af krig og respekt for og anerkendelse af alle staters suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed i området samt af deres ret til at leve i fred inden for sikre og anerkendte grænser fri for trusler eller voldshandlinger. Folkeretten giver endvidere palæstinenserne ret til væbnet modstand mod israelsk kolonialisme, undertrykkelse og besættelse. Det har FN slået fast, blandt andet i resolution 130, vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1990 ( “Bekræfter legitimiteten af folkenes kamp for uafhængighed, territorial integritet, national enhed og befrielse fra koloniherredømme, apartheid og fremmed besættelse med alle til rådighed stående midler, herunder væbnet kam
Palæstina Modstand Besættelse Apartheid Zionisme Fredsproces Folkeret
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Norge Strækker sig efter Energi-Løsninger, Men Møder ModstandDansk Energi-Nyt: Norwegians are struggling to find solutions to their energy needs, facing challenges from their own people and neighboring countries. Read about the political tensions, potential solutions, and how this issue could impact Denmark.
Læs mere »
Ungdomme i Danmark får fritidsjob-støtteMed et bredt politisk flertal er det besluttet, at unge under 18 år ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag for fritidsjob, hvilket svarer til en skattelettelse på otte procent for hver time. Politikerne ser det som et skridt for at vende den faldende trend i antallet af unge med fritidsjob. Tiltaget er ledsaget af en aftale om at justere arbejdstidsreglerne for unge, så de kan arbejde længere og på andre tidspunkter af dagen.
Læs mere »
Partier vil ikke støtte grønlandske søsterpartier økonomiskGrønlandsk lov om forbud mod udenlandske donationer fastholdt mulighed for dansk støtte. Men ingen støtter.
Læs mere »
Pensionister kan få ekstra støtte til regningen: Se her, hvor mange tusinde kroner du kan fåOverhalinger er en integreret del af trafikken, men det er ikke kun den, der overhaler, der skal være opmærksom på bestemte regler.Overtrædelse af disse regler kan resultere i en bøde på 2500 kroner og et klip i kørekortet.Færdselslovens §22 fastslår, at når en forankørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke øge hastigheden.
Læs mere »
EU hemmeligholder detaljer om kæmpevindmølle i Thy trods gigantisk støtteEU afviser aktindsigt i Siemens’ ansøgning med henvisning til forretningshemmeligheder
Læs mere »
Solceller kan spare penge og støtte fællesskabetArtiklen argumenterer for, at solceller ikke kun kan reducere elregningen, men også bidrage til fællesskabet ved at mindske belastningen på elnettet. Den fremhæver en undersøgelse, der viser, at forbrugere er villige til at tilpasse deres energiforbrug for at spare penge og støtte fællesskabet, hvis de får de rette rammer.
Læs mere »