Læs mere her
Den brasilianske kantspiller Antony, som til dagligt spiller fodbold i Manchester United, har mistet sin plads i landsholdstruppen, efter at han er blevet anklaget for overgreb mod sin ekskæreste.- På grund af de kendsgerninger, der blev offentliggjort i mandags, der involverer Manchester United-angriberen Antony, fordi der skal efterforskes og for at beskytte det påståede offer, spilleren, det brasilianske landshold og CBF, er Antony trukket ud af truppen, skriver CBF.
Beslutningen om at fjerne Manchester United-spilleren fra landsholdstruppen er truffet, efter at det brasilianske medie UOL udgav en artikel, hvori spillerens ekskæreste Gabriela Cavallin beskyldte ham for at have overfaldt hende.Antony selv har pure nægtet beskyldningerne, men skriver på sociale medier, at han ikke kan give flere detaljer, fordi sagen er ved at blive efterforsket af politiet.
- Siden begyndelsen har jeg behandlet denne sag med alvor og respekt, og jeg har givet de nødvendige afklaringer til politiet, skriver Antony på det sociale medie Instagram.- Jeg kan med ro sige, at beskyldningerne er urigtige, og at bevismaterialet, som er blevet fremvist, og som vil blive fremvist, demonstrerer, at jeg er uskyldig i anklagerne.En talsperson fra CBF bekræfter, at politiet har iværksat en efterforskning af beskyldningerne.
Spillerens klub, Manchester United, har ikke villet kommentere sagen. United har for nylig været i stormvejr på grund af en sag om klubbens spiller Mason Greenwood, som også blev beskyldt for vold mod sin ekskæreste. Brasiliens landstræner, Fernando Diniz, har erstattet Antony med Arsenal-angriberen Gabriel Jesus. Holdet møder fredag Peru i en kvalifikationskamp til VM.