Beyond the Breaking News

Ulveangreb i Danmark kostede staten mindst 36 millioner kroner i 2025

Nyheder Nyheder

Ulveangreb i Danmark kostede staten mindst 36 millioner kroner i 2025
UlvDanmarkKompensation

TV 2 har fået tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning, der viser, at der i 2024 blev givet kompensation for 1239 får, 32 kreaturer, 5 heste, 8 geder og 1 vædder, der blev dræbt under 239 ulveangreb. Det koster staten mindst 36,3 millioner kroner i kompensation. Der er stor uenighed blandt partierne om løsningen, hvor Alternativet vil satse på ulvesikre hegn, mens Danmarksdemokraterne ønsker udryddelse af ulven.

Siden ulven i 2012 genindvandrede til Danmark efter næsten 200 års fravær, har den formeret sig og slået sig ned i store dele af Jylland.

Nu viser tal, som TV 2 har fået af Styrelsen for Grøn Arealomlægning, at der sidste år blev givet kompensation for 1239 får, 32 kreaturer, 5 heste, 8 geder og 1 vædder. Husdyr, som er blevet dræbt under samlet 239 ulveangreb. Tallet får en stort set identisk modtagelse blandt de ordførere på Christiansborg, som TV 2 har talt med. Hvad den mulige løsning kan være, er der til gengæld stor forskel på.

Fra Alternativet, som råber på større investeringer i ulvesikre hegn, til Danmarksdemokraterne, som slet og ret vil have ulven udryddet. - Det er noget svineri fra de partier, der har besluttet, at ulven skal være her. For det er tydeligt, at vi ikke giver nok i tilskud til at fåreavlerne kan beskytte deres dyr med hegn, når så mange bliver slået ihjel, siger Kim Edberg .

I et forsøg på at sikre, at færre dyr dræbes og i nogle tilfælde ædes af ulven, har husdyrejere de seneste år kunnet søge omHegn, der som udgangspunkt minimum er 110 centimeter høje og har en spænding på mindst 4.500 volt. Samtidig betaler staten en kompensation for de husdyr, som mister livet til ulven. Størrelsen på kompensationen afhænger af flere ting.

For eksempel får man 950 kroner for et dødt lam, mens en avlsvædder kan kompenseres med op til 35.000 kroner. Med udgangspunkt i de absolutte minimumstakser kostede ulvens færden ifølge TV 2s beregninger staten mindst 36.297.255 kroner i 2025. Hos Alternativet er ulveordfører Torsten Gejl klar til at skrue gevaldigt op for hastigheden, hvad angår etablering af ulvesikre hegn. De virker, konstaterer han.

Og da det ifølge Gejl samtidig må forventes at være tæt på en engangsudgift, er det bare om at komme i gang.bag fungerende ulvesikrede hegn- Nu hvor ulven er her, og reglerne gør, at den skal blive her, så er vi nødt til at investere de nødvendige midler, siger Å-ordføreren: - Ulven er jo kommet tilbage til et helt andet landskab end det, den forlod. Det er ikke ulvens skyld eller fåreavlernes skyld, og jeg synes ikke, ulven eller fåreavlerne skal betale for det.

Hos Venstre mener Anni Mathiesen – valgt i Sydjyllands Storkreds, hvor ulven længe har huseret – at antallet af dræbte husdyr er alt for højt. Der bør derfor gives mere støtte til ulvesikrede hegn i det områder, hvor ulven allerede er i dag, siger hun. Men der må også trækkes en grænse, mener hun. Man må stille sig selv spørgsmålet, hvor meget ulven bør koste samfundet.

Både i døde dyr og kroner og ører. - Jo flere ulve, jo flere dræbte dyr. Og hvis antallet af ulve bliver større, så skal vi både bruge flere penge på ulvesikret hegn og på mere kompensation for døde dyr. Venstre arbejder derfor for en mere omfattende regulering.

Ikke kun som i Oksbøl-området, hvor en udvidet reguleringstilladelse for få uger siden blev forlænget, men generelt. Foto: Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix Kompensationen givet sidste år var fordelt på 239 ulveangreb. Et tal, som kunne have været markant lavere, hvis politikere havde udvist “rettidig omhu”. Det mener i hvert fald Peter Sunde, ulveekspert og professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

- Politikerne har ikke været gode nok til at sætte arbejdet med ulvesikre hegn i gang. Det er givetvis den altovervejende grund til, at antallet af husdyr, der bliver slået ihjel, er steget de seneste år, siger Peter Sunde. - Derfor skal vi også regne med, at antallet af døde dyr kommer til at falde igen i takt med, at hegnene bliver sat op i de kommende år.

De 1239 får, 32 kreaturer, 5 heste, 8 geder og 1 vædder, som alle blev dræbt af ulven sidste år, gør “betydeligt indtryk” på den nye ansvarlige minister for området, Christian Rabjerg Madsen . Han havde gerne set, at tallet var lavere, siger han til TV 2. Men han ser – modsat ordførerne fra henholdsvis Venstre og Danmarksdemokraterne – ikke et lavere antal ulve som løsningen, der ligger først for. Christian Rabjerg Madsen er minister for natur og dyrevelfærd.

Foto: Mathias Svold / Berlingske - Ulven er her. Det er et vilkår. Jeg ser det som mit ansvar, at vi fra politisk side skal gøre alt, hvad vi kan for, at vi er der med hjælp i forhold til ulvesikret hegn, og at vi regulerer der, hvor problemulvene kommer for tæt på til gene for mennesker, siger Christian Rabjerg Madsen. Det kostede staten mindst 36 millioner kroner sidste år.

Er der en grænse for, hvor meget ulven må koste Danmark? - Det er i hvert fald ikke en grænse, jeg er i stand til at sætte. Jeg ser det som min opgave at åbne puljer til ulvesikret hegn og regulere ulven, sådan så helt almindelige mennesker ikke skal være bange for den. For få uger siden meddelte Rabjergs ministerium, at der vil blive lavet en ny tilskudspulje for ulvesikrede hegn.

Det er dog fortsat uvist, hvor stor en pulje der vil være tale om.

GooglePlease follow us on Google to support us
Vi har opsummeret denne nyhed, så du kan læse den hurtigt. Hvis du er interesseret i nyheden, kan du læse hele teksten her. Læs mere:

tv2politik /  🏆 8. in DK

Ulv Danmark Kompensation Husdyr Hegn

 

Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter

Similar News: Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.

DMI advarer: Voldsomt vejr rammer Danmark – risiko for skybrud og haglDMI advarer: Voldsomt vejr rammer Danmark – risiko for skybrud og haglVoldsomt vejr rammer Danmark.
Læs mere »

Ulveangreb: Staten har udbetalt mindst 36 millioner kroner i kompensationUlveangreb: Staten har udbetalt mindst 36 millioner kroner i kompensationTV 2 har beregnet, at staten i 2025 har betalt mindst 36,3 millioner kroner i erstatning for ulveangreb. Kompensationen varierer fra 950 kroner for et dødt lam til op til 35.000 kroner for en avlsvædder.
Læs mere »

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste årOver 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste årIfølge TV 2's beregninger betalte staten mere end 36 millioner kroner i kompensation for ulveangreb i 2025.
Læs mere »

Ulveangreb koster staten millioner: Politisk uenighed om løsningUlveangreb koster staten millioner: Politisk uenighed om løsningSidste år blev 1239 får og andre husdyr dræbt af ulve i Danmark, hvilket kostede staten over 36 millioner kroner i kompensation. Politikerne er enige om problemet, men uenige om løsningen - fra mere hegn til udryddelse.
Læs mere »



Render Time: 2026-08-10 16:14:35