Tre amerikanere og to briter tiltalt for at have trukket udbytteskat ud af det daværende Skat for milliarder.
En stor straffesag om udbytteskat begynder ved Retten i Glostrup i dag, hvor i alt fem udlændinge tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Amerikaneren Luke McGee er her til formiddag stadig ikke kommet til Danmark, selvom han hele tiden har sagt, at han ville komme frivilligt.
Hans danske forsvarsadvokat, Anders Nemeth, er dog mødt op foran retten. Men han melder pas på DR Nyheders spørgsmål om udeblivelsen. - Det er der desværre ingen kommentar til, lyder hans svar på spørgsmål om, hvorfor hans klient ikke er dukket op. - Det har jeg heller ingen kommentar til, siger Anders Nemeth.
Anders Møllmann specialanklager ved Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet forklarer, at tre af de tiltalte inklusiv Luke McGee har været varetægtsfængslet i surrogat. Det vil sige, at de ikke har været bag tremmer, men at det var aftalt, at de skulle møde frivilligt op til retssagen. - Det har de to ud af de tre også gjort, men den tredje synes altså ikke at være indrejst i Danmark, siger han.
Derfor har man nu bedt europæisk politiet om at holde øje med ham, hvis han skulle rejse ind i et EU-land, siger anklageren. - Han er i stedet varetægtsfængslet in absentia, som det hedder, når man ikke er der. Og der blev udstedt en europæisk arrestordre på ham. - Det kan jeg ikke udtale mig om endnu.
Det bliver vi klogere på i løbet af i dag eller først senere. USA har ikke umiddelbart en tradition for at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. Ender han med bare at kunne være en fri mand i USA resten af sit liv? - Det er for tidligt at sige.
Det er Rigsadvokaten, der står for udleveringssager, og nu må vi se på, hvad vi kan gøre, siger specialanklager Anders Møllmann. Luke McGee har ifølge DR's oplysninger heller ikke hentet sit pas, der er deponeret på den danske ambassade i Washington. Ud over den udeblevne drejer sagen sig om amerikanerne Matthew Stein og Jerome Lhote samt de to briter Rajen Shah og Anupe Dhorajiwala, der blev udleveret til strafforfølgelse i Danmark fra Dubai for nylig.
De to sidstnævnte er tiltalt for at svindle den danske stat for mere end 300 millioner kroner i perioden 2013-2014, mens de tre amerikanere er tiltalt for at svindle den danske stat for mere end 1,1 milliard kroner i 2013-2015. Konkret lyder anklagen på, at de har trukket udbytteskat ud af det daværende Skat gennem amerikanske pensionsfonde ved hjælp af dokumenter, de skabte gennem kontrollen med den lille tyske bank North Channel Bank.
Pensionsfondene påstod, at de ejede for mange milliarder af dollars i aktier i nogle af Danmarks største børsnoterede virksomheder, og at de derfor havde betalt over én milliard kroner i udbytteskat. De penge havde fondene dog ret til at få tilbage på grund af den danske skattelovgivning, der skal gøre det attraktivt for udlændinge at investere i Danmark.
Problemet var dog ifølge anklagemyndigheden, at pensionsfondene aldrig ejede en eneste aktie og dermed ikke have ret til at få refunderet så meget som en bøjet 50-øre. De tiltalte er også stævnede af de danske skattemyndigheder, der vil have pengene tilbagebetalt. De sager kører i USA og Storbritannien.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
28-årig mand tiltalt for omfattende seksuelle overgreb mod børn gennem SnapchatEn 28-årig mand er tiltalt i 22 forhold for seksuelle overgreb og krænkelser mod børn i alderen 11 til 14 år. Sagen føres som nævningesag, hvilket indikerer, at anklagemyndigheden vurderer en mulig dom på mindst seks års fængsel. Manden sigtes for grooming, blufærdighedskrænkelse, voldtægt og forsøg herpå samt besiddelse af et omfattende antal billeder og videoer med seksuelt materiale af personer under 18 år. Forholdene begåde sig i sommeren 2024 efter kontakt via Snapchat, hvor manden udnyttede børnene til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, som blev filmede og delt. Sagen understreger alvorligheden af digital udnyttelse af børn og retshåndhævelsesprioriteringen af sådanne forbrydelser.
Læs mere »
Jonas Vingegaard skriver historie med sejr i alle tre Grand ToursJonas Vingegaard er den ottende rytter til at vinde Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a España. Efter en imponerende Giro-sejr med fem etapesejre hyldes han i hjembyen Glyngøre, og Bjarne Riis opfordrer ham til at nyde triumfen før Tour de France.
Læs mere »
Datalæk i Skat: Studentermedhjælper håndterede sagsbehandlingen i månedsvisNy aktindsigt afslører, at Skats it-styrelse overlod håndteringen af et stort datalæk, der berørte 73.000 adressebeskyttede borgere, til en studentermedhjælper og undlod at informere offentligheden, før Datatilsynet presede dem til det efter 286 dage. Ekspert kalder forløbet dybt inkompetent.
Læs mere »
Nye afsløringer: Skat overlod håndtering af datalæk til studentermedhjælperAktindsigt viser, at skattemyndighederne i månedsvis lod en studentermedhjælper behandle sagen om datalækket, der blottede 73.000 adressebeskyttede borgeres identitet. Datatilsynet måtte presse myndigheden for at orientere offentligheden.
Læs mere »




