Angreb mod politi under optøjer i Sverige er uacceptabelt og et angreb på samfundet, mener justitsminister.
Sveriges justitsminister, Morgan Johansson, føler en"stærk vrede" efter søndagens optøjer i Norrköping og Linköping, hvor Stram Kurs-leder Rasmus Paludan havde bebudet koranafbrændinger uden at møde op.- Det er faktisk ikke acceptabelt. Man må sætte hårdt mod hårdt, siger justitsministeren.Den svenske avis spørger ministeren til kritik, som er blevet rejst af politiets håndtering af optøjerne.
Politiet følte sig nødsaget til at affyre varslingsskud i Norrköping, og tre personer blev ramt af rikochetterende projektiler og kørt på hospitalet.- Jeg synes, at vi skal lade politiet om at gøre sit arbejde. Der findes mange skrivebordsgeneraler, som sidder derhjemme og tror, at de ved, hvad man skal gøre, siger Morgan Johansson.
Han tilføjer, at det er vigtigt, at de personer, som er anholdt efter at have deltaget i demonstrationerne, bliver retsforfulgt for blandt andet have begået vold mod tjenestemænd.Justitsministeren vil nu have en samtale med politiets ledelse om de episoder, der har udspillet sig de seneste dage i Sverige, hvor Paludans demonstrationer har ført til voldelige optøjer.
- Det er helt uacceptabelt. Når man angriber politi, angriber man ikke bare de individer, men hele samfundet.