En læser undrer sig over, hvorfor man ikke optimerer styring og løftekraft ved at bruge raketrør. Det svarer John Leif Jørgensen fra DTU Space på.
En læser undrer sig over, hvorfor man ikke optimerer styring og løftekraft ved at bruge raketrør. Det svarer John Leif Jørgensen fra DTU Space på., professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:Det betyder, at raketstrålen i selve takeoff-øjeblikket, hvor raket + brændstof + nyttelast er størst mulig, skal være så kraftig som overhovedet mulig.
Den flamme, som raketten sender ud, er 4500-5500 graders celsius varm og smelter derfor alle metaller og selv de fleste keramiske materialer.Hvis man ser nogle af de tidlige raketopsendelser, ses det ofte, at raketten selvdestruerer, netop fordi flammen rammer selve raketten. En anden sag er, at vi også kæmper mod det meget høje lydtryk, som raketstrålen sender tilbage mod raketten, når den reflekteres fra jorden.Dette lydtryk er så voldsomt, >150dB, at raketten og dens nyttelast skal beskyttes mod denne. Dette gøres ved at bøje raketstrålen til siden i nogle tunneler, som starter lige under raketten, og ved at sprøjte enorme mængder af vanddråber ind i flammen.
Sidstnævnte sænker også effektiviteten af raketstrålen, men når lydtrykket får vanddråberne til at springe, absorberes en del af den akustiske energi.
Raketter Rumfart Spørg Fagfolket Raketter Rumfart Spørg Fagfolket + Mie Stage
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Spørg Fagfolket: Hvorfor tager det længere tid at flyve til Kina end at komme hjem igen?Et par læsere undrer sig over, hvilke faktorer der er indblandet i flyvetiderne. Det svarer chefpilot fra SAS på.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor er der forskellige afstandskrav til drikkevandsboringer?En læser undrer sig over, at der må sprøjtes med pesticider op til 25 m fra drikkevandsboringer, når afstanden skal være meget længere, når det er husstandsspildevand.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor er vingerne forskellige på vindmøller og bordventilatorer?En læser undrer sig over, at der er så stor forskel på ventilator- og vindmøllevinger, selv om de selvfølgelig bruges til forskellige formål. Vindmøllepionér Henrik Stiesdal forklarer forskellen.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor er der så få vindmøller i Grønland?En læser undrer sig over, at man næsten ikke ser vindmøller i Grønland. Kunne det ikke være en god idé? Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, forklarer, hvad de gør.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor 3D-printer man ikke vindmøllevingerne?En læser undrer sig over, hvorfor vindmøllevinger stadig bliver støbt i stedet for at blive printet på store 3D-printere. Det svarer forsker fra DTU Vindenergi på.
Læs mere »
Spørg Fagfolket: Hvorfor eksporterer vi vindmøllestrøm, vi selv kunne forbruge?En læser undrer sig over, at vi eksporterer en masse strøm, når vi selv har et stort forbrug. Det svarer Danmarks Vindmølleforening på.
Læs mere »