Beyond the Breaking News

Socialdemokraternes turbulente uge og værdikamp mod DF

Politics Nyheder

Socialdemokraternes turbulente uge og værdikamp mod DF
Social Democratic PartyMette FrederiksenPeter Hummelgaard

A news article discussing the tumultuous week for the Social Democratic Party, the backlash against Mette Frederiksen's appointment of Peter Hummelgaard as finance minister, and the party's stance on immigration and its coalition with SF, R, and M.

Hold da op, en uge det har været for Socialdemokratiet. Vores ører er stadig helt rødglødende, efter alle de rasende socialdemokrater, der ringede og ville skælde ud på Mette Frederiksen , fordi hun havde gjort Peter Hummelgaard til finansminister.

Hun skulle i hvert fald ikke tro, at bare fordi hun var formand, så kunne hun bestemme det hele og da slet ikke, hvem der skal være den næste formand for partiet. Og hvad med udlændingepolitikken? Alle værdikrigerne, de hårde hunde på udlændingepolitikken kunne se langt efter ministerbilerne. Hvilket signal var det lige at sende?

Ja, det gik vildt for sig, da regeringen blev præsenteret, og straks fik vi mindelser om tidligere tiders fløjkrige i Socialdemokratiet, bål, brand og kaos. Men altså, måske trængte socialdemokraterne også bare lidt til weekend, som alle os andre, bevares, for nu er det som om, at oprøret er stilnet lidt af, eller også var der bare lige brug for at markere.

For nu er telefonen stoppet med at ringe, og ingen skal da i hvert fald tro, at udlændingepolitikken er blevet slap i koderne, for nu har partiet blæst til værdikamp mod DF! Men kan socialdemokraterne stille noget op mod Dansk Folkeparti, når de samtidig sidder i regering med SF, R og M?

Det ser vi nærmere på i denne udgave af, hvor vi i anledning af folkemødet på Bornholm er rykket til Allinge, og vi håber klart at støde på en socialdemokrat eller to, når mørket er faldet på, og snakken kører. Lad os lige spole tiden lidt tilbage. Der var engang, hvor det nærmest var en adgangsbillet til Mette Frederiksens ministerhold, hvis man havde været en hård hund på udlændingepolitikken - se bare Kaare Dybvad Bek eller Rasmus Stoklund .

På Socialdemokratiets årsmøde sidste år fik Mette Frederiksen da også sendt en markant hilsen afsted til de udlændinge, der ikke gad Danmark. Der skulle ikke herske tvivl om, at S fører en stram udlændingepolitik. - Hvorfor kan I ikke bare opføre jer ordentligt, lød det fra S-formanden, og der blev sat trumf på, da samtlige socialdemokratiske udlændingeordførere og udlændingeministre blev hædret fra talerstolen med klapsalver.

Så det var altså også et signal fra formanden om, at man rigtigt gerne ville have den stramme udlændingepolitik. Så da både Kaare Dybvad Bek og Rasmus Stoklund blev sat af ministerholdet og Frederik Vad , som mange havde spået en ministerpost, blev overset, var der mange, der tænkte: Hvad foregår der lige?

Der var da også bekymring blandt socialdemokraterne, om der nu var ordentligt plads til at føre en stram udlændingepolitik - eller om motivationen for det måske ville dale lidt i kølvandet på rokaden, når det nu tilsyneladende ikke på samme måde bliver belønnet. Men den tvivl fejer Frederik Vad, den tidligere markante udlændingeordfører, fuldstændig af banen. For i den her uge blæste Socialdemokratiet blæst til værdikamp mod Dansk Folkeparti.

Der er blevet udnævnt en ny udlændingeordfører, nemlig Thomas Skriver Jensen, der før sad som formand for Udlændingeudvalget og som nu skal profilere sig. Selv er Frederik Vad blevet værdiordfører for partiet, og han har altså ikke tænkt sig at pakke noget som helst sammen - bortset fra den barselstaske han skal pakke til hospitalet til september, må vi forstå.

- Jeg skal være far her til september til mit første barn, og der er brug for, at alle os, der tror på, at Danmark ikke skal blive islamiseret, at vi står sammen - også i den socialdemokratiske folketingsgruppe, lød det tirsdag fra Frederik Vad. Men ifølge vores venner fra podcasten Magten, kunne man godt komme til at tro, at appetitten på at være meget hård i filten er blevet lidt mindre.

- Der er ingen tvivl om, at det har været karrierefremmende i Socialdemokratiet at være en hård hund. Et kys på ringen på udlændinge har gjort, at man selv blev skubbet frem i bussen, siger tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, Thomas Juul-Dam, der dog ikke er sikker på, at det vil være sådan i fremtiden. - Er der nogen, der har hørt Nicolai Wammen eller Peter Hummelgaard sige noget lige så voldsomt om udlændinge som Mette Frederiksen?

Nej, for uanset hvem der kommer til at blive formand for Socialdemokratiet, så kommer udlændinge ikke til at være lige så voldsomt, og det ved socialdemokraterne godt, og derfor skal de til at basse lidt ned. Oppositionen har for længst lugtet blod og kritiseret regeringen for, at udlændinge kun er nævnt to gange i regeringsgrundlaget og for, at der ikke er lagt op til yderligere udlændingestramninger, end det, der i forvejen er planlagt, for eksempel udvisningsreformen.

De skal være hårde i filten, så de ikke siver vælgere til Dansk Folkeparti, men de skal ikke være så hårde i filten, at de kommer i karambolage med deres venner i regeringen, SF, Radikale og Moderaterne. - Socialdemokratiet er handicappet af, at de skal være i regering med en masse udlændinge-slappere, siger Jacob Bruun, der er tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.

Og spørger man Thomas Juul-Dam, så er det en vanskelig opgave, som den nyslåede udlændingeminister, Morten Bødskov , der altså tidligere er blevet kaldt Morten 'Dødsstraf', fordi han var så sort i udlændingepolitikken, skal på i de kommende år. - Bødskov skal virkelig hive luft ned i lungerne og træde vande de næste fire år. Kompromiset mellem de fire regeringspartier er, at nu har vi en stram udlændingepolitik, herfra bliver det skørt, siger Thomas Juul-Dam.

Nåh, vi er spændte på, om der kommer flere sure socialdemokrater på linjen. Den er i hvert fald altid åben. Ellers kan I de næste fire dage finde os i Allinge.

GooglePlease follow us on Google to support us
Vi har opsummeret denne nyhed, så du kan læse den hurtigt. Hvis du er interesseret i nyheden, kan du læse hele teksten her. Læs mere:

DRNyheder /  🏆 5. in DK

Social Democratic Party Mette Frederiksen Peter Hummelgaard Finance Minister Immigrationspolitik Dansk Folkeparti Folkemødet På Bornholm Allinge Kaare Dybvad Bek Rasmus Stoklund

 

Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter

Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.

Varetægtsfængsling forlænget i sag om salg af Hamas-tøjVaretægtsfængsling forlænget i sag om salg af Hamas-tøjByret har forlænget varetægtsfængslingen af en mand og en kvinde, der er sigtet for at fremme en terrororganisation ved at sælge tøj med relaterede motiv. Det sker i Retten i Glostrup, hvor dommeren henviser til det hidtidige grundlag og behov for fortsat efterforskning, herunder et økonomisk spor og mulighed for flere involverede. Hjemmesiden, der brugtes til salget, er ikke længere aktiv, men tidligere tilbød den bl.a. sweatshirts med slagord som Intifada og Anti Zionist Social Club, der refererer til Hamas' historie.
Læs mere »

Rådmand vil opruste integrationsarbejde efter bekymring om skoleproblemer i TilstRådmand vil opruste integrationsarbejde efter bekymring om skoleproblemer i TilstLouise Svenstrup, fungerende rådmand i Aarhus Kommune, reagerer på flere bekymringshenvendelser om elever, der nedgør seksualundervisning og holdninger som for danske i Tilst. Hun vil tage kommunale tiltag og kontakte landspolitikere for at få værktøjer til at flytte elevene ud af skolen for at bryde negativ social kontrol.
Læs mere »

Tjek dit loft: Samlere fra hele verden leder efter en gammel lampe og vil betale en formue for denTjek dit loft: Samlere fra hele verden leder efter en gammel lampe og vil betale en formue for denDet, der umiddelbart ligner en forældet brugsgenstand fra en svunden tid, kan vise sig at være et eftertragtet samlerobjekt med en værdi på mange tusinde kroner.
Læs mere »

Trump deler 26-år gammelt klip fra The West Wing – kan være en trussel mod IranTrump deler 26-år gammelt klip fra The West Wing – kan være en trussel mod IranUSAs præsident, Donald Trump, har del et 26 år gammelt klip fra den berømte tv-serie The West Wing på Truth Social. Det fiktive amerikanske præsident, Jed Bartlet, siger i klippet, at hvis en amerikaner dræbes, vender USA ikke tilbage med en proportionel reaktion. Der kan være en trussel mod Iran i Trumps deling af klippet, idet USAs militære centralkommando har kaldt det amerikanske angreb "stærkt og kraftfuld".
Læs mere »



Render Time: 2026-07-18 20:44:00