Beyond the Breaking News

Søskendepar trodsede indhegninger til køer og kameler og red på fremmede ponyer

Danmark Nyheder Nyheder

Søskendepar trodsede indhegninger til køer og kameler og red på fremmede ponyer
Danmark Seneste Nyt,Danmark Overskrifter

Et søskendepar har delt videoer, hvor de kravler under indhegninger og tvinger sig op på fremmede ponyer. Én af dem var Anita Pedersens.

Et søskendepar har delt videoer, hvor de kravler under indhegninger og tvinger sig op på fremmede ponyer. Én af dem var Anita Pedersens. Der florerer lige nu videoer på Instagram af et søskendepar, der har været inde i forskellige indhegninger i landsdelen og ride på fremmede ponyer.

På videoerne kravler de under hegn og sætter sig op på flere forskellige ponyer. Flere gange sætter ponyerne i galop og smider rytterne af. Og i weekenden modtog Anita Pedersen fra Højslev en video, hvor broren red på hendes 42 år gamle pony. - Jeg følte en kæmpe skuffelse og afmagt over, at man ikke kan passe på sit dyr, når man ikke er hjemme.

At man ikke kan lade sin pony gå på folden, uden man skal føle utryghed over, at folk kan trænge ind og ride på den, siger hun. TV MIDTVEST har også set videoen, der viser, at ponyens pels omkring hovedet er grå, og den har svært ved at gå, da den unge mand sætter sig op på den. - Selvfølgelig bliver jeg sur.

Men det er lige så meget, fordi jeg bliver ked af det over, at folk kan finde på sådan noget. Tænk, at man kan være så usympatisk, fortæller Anita Pedersen. Videoerne blev lagt ud i midten af maj, men fordi hun først hørte om episoden i weekenden, har hun haft svært ved at se, om ponyen efterfølgende har haft det skidt eller ej. - Umiddelbart virker han til at have det godt.

Jeg tror ikke, der er sket noget med ham, forklarer Anita Pedersen. Udover de mange videoer, hvor søsteren og broren rider på ponyer, har de også været inde ved nogle køer og en kamel. - Det blev jeg tosset over. Selvfølgelig gjorde jeg det, siger kamelejeren Annette Agerbak, der bor på Thyholm.

Hun tilføjer, at hun ikke er lige så påvirket som de mange ponyejere. Hun tror nemlig ikke, at manden har haft succes med at ride på den 16 år gamle kamel Goliat. Selvom Annette Agerbak sagtens selv kan gå trygt inde ved sin kamel, forventer hun, at Goliat ville have enten bidt eller sparket broren, hvis han havde forsøgt at ride på den. Annette Agerbak har ikke gjort mere efter episoden.

Hun forventer ikke, at søskendeparret vender tilbage. Det gør ponyejeren Anita Pedersen heller ikke, men hun har anmeldt hændelsen til både politiet og Dyreværnet. På Instagram har søsteren lagt en generel undskyldning ud til ejerne. Men Anita Pedersen håber på en lidt større indsats fra søskendeparret.

- Jeg synes, det var på sin plads, at de kom ud og sagde personligt undskyld for at trænge ind på grunden og udsætte min pony for den belastning, siger hun. De har overvejet at sætte kameraer op, men for nu vil de fremover være mere opmærksomme, når fremmede biler kører ned ad deres vej.

Politiassistent ved lokalpolitiet i Skive Niels Bach fortæller til TV MIDTVEST, at politiet har sigtet de to søskende, en kvinde på 19 og en mand på 22 år, for at bryde mark- og vejfredsloven ved i to tilfælde at have hoppet over hegn og have reddet på heste uden at have fået love af ejerne. TV MIDTVEST har rakt ud til søskendeparret for at høre deres version af historien, men de har ikke i skrivende stund svaret på vores henvendelser. Kraftige byger truer:

GooglePlease follow us on Google to support us
Vi har opsummeret denne nyhed, så du kan læse den hurtigt. Hvis du er interesseret i nyheden, kan du læse hele teksten her. Læs mere:

tvmidtvest /  🏆 20. in DK

 

Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter

Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.

Charlotte har været forsvundet i 13 timer: Nu beder politiet offentligheden om hjælpCharlotte har været forsvundet i 13 timer: Nu beder politiet offentligheden om hjælpTrods en større eftersøgning mandag aften er det endnu ikke lykkedes at finde Charlotte.
Læs mere »

Sådan oplever Kyivs indbyggere angrebet: 'Hjertet banker hårdt. Man ligger og tænker, hvad der skerSådan oplever Kyivs indbyggere angrebet: 'Hjertet banker hårdt. Man ligger og tænker, hvad der skerI Ukraine begynder en god dag på kontoret med, at man spørger kollegaen, om hun fik sovet trods tudende alarmer og drøn fra russiske angreb og luftforsvar.
Læs mere »

Ustadigt vejr og politiske skandalerdominerer nyhederneUstadigt vejr og politiske skandalerdominerer nyhederneEn dag med blandet vejr, politisk tilfredshed, en elbil-snydehistorie, håndboldnederlag og regeringsbesparelser. Læs om Signe Munks roser til regeringsgrundlaget, Lars Nygård Pedersens søforklaring, Stine Skogrands skuffelse og de kommende máskeændringer.
Læs mere »

Red på ponyer uden ejernes tilladelseRed på ponyer uden ejernes tilladelseEt søskendepar har delt videoer, hvor de kravler under indhegninger og tvinger sig op på fremmede ponyer. Én af dem var Anita Pedersens 42 år gamle pony.
Læs mere »



Render Time: 2026-07-17 08:49:06