Kornaftalen vil ifølge TV 2s korrespondent give ukrainerne mulighed for at eksportere en masse korn. Men den vil også have fordele for Rusland.
Aftalen vil ifølge præsidentkontoret i Tyrkiet blive underskrevet fredag klokken 15.30 i Istanbul, Tyrkiet.I samarbejde med FN har den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, stået for forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland.
- Vi har været ude og besøge en landmand tidligere i dag, som fortalte os, at han havde flere ton korn liggende, som han ikke kunne komme af med. Så lagrene er ved at være godt fyldte, siger Claus Borg.Men Claus Borg Reinholdt formoder, at aftalen vil sikre de ukrainske fragtskibe fri passage. - På den anden side kan russerne også have krav om, at skibene, der ligger til i Odesa sejler tomme hertil, og at de ikke indeholder våbenleverancer til ukrainerne.En af de mest sandsynlige årsager til, at Rusland er gået med til aftalen, er ifølge korrespondenten, at nogle af de vestlige sanktioner, der lige nu rammer den russiske eksport fra Sortehavet kan blive løftet som del af en aftale.