Rusland affyrede natten over mindst 656 droner og 73 missiler mod Ukraine, herunder 33 ballistiske missiler. Militæranalytiker Alexander With forklarer, at brugen af avancerede missilsystemer som Iskander og Oresjnik har både militære og symbolske formål - en eskalering og en påmindelse om atomtruslen.
Russiske Yars RS-24 interkontinentale ballistiske missilsystemer under den årlige militærparade i Moskvas centrum i 2024. Missiler og droner er siden blevet en del af den daglige virkelighed, akkompagneret af luftsirenernes hyl, der igen og igen minder befolkningen om krigens tilstedeværelse.
Rusland affyrede mindst 656 droner og 73 missiler mod Ukraine i løbet af natten, oplyser det ukrainske flyvevåben på sinCenter for Strategic and International Studies En af de våbentyper, der ofte indgår i disse angreb, er ballistiske missiler. Dem har du måske hørt omtalt i forbindelse med krigen i Ukraine. Under nattens angreb blev der ifølge det ukrainske luftvåben affyret 33 russiske ballistiske missiler, hvoraf 11 blev skudt ned.
Russerne har gennem krigen angrebet Ukraine med flere forskellige typer ballistiske missiler, hvoraf nogle giver mere militært mening end andre, fortæller orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Alexander With. - Iskander er eksempelvis et af dem russerne har flest af, og det er et relativt effektivt missil, mens andre som Oresjnik er meget dyrt og kun findes i begrænset antal designet til højt strategiske mål, siger han.
Men når Rusland anvender ballistiske missiler mod ukrainske byer, er formålet næppe kun militært, vurderer Alexander With. – Det giver ikke særlig meget mening i forbindelse med eksempelvis enkelte angreb på Kyiv at anvende nogle af de missiler. Vi skal snarere op på et strategisk og politisk niveau og se på, hvilke signaler det sender, siger han. Brugen af de avancerede missilsystemer har også en symbolsk dimension.
For når Rusland affyrer ballistiske missiler mod Ukraine, handler det ikke kun om den militære effekt, forklarer Alexander With. - De gør det, fordi det er en måde at eskalere på. At sige: Vi har også de her våben, og der kunne have været atombomber med, og de kan være rigtigt svære at skyde ned for jer. Hvis du bare vil lave et stort hul i jorden, kunne du bruge et andet, billigere og mere egnet missil, siger Alexander With.
Senest den 24. maj benyttede det russiske militær sig af Oresjnik-missilet, der har seks individuelle sprænghoveder, der er bygget til at kunne have nukleare sprænghoveder ombord. - Når russerne anvender et missil som Oresjnik, skyldes det ikke den militære værdi, missilet giver dem. Det kunne de opnå med de billigere Iskander-missiler. Det er i stedet politisk signalgivning.
Russerne vil gerne minde om, at de har nogle missiler, der, hvis de udstyres med atomvåben, kan være meget farlige. Fronten mellem Rusland og Ukraine har længe været fastfrossen, og derfor ser man en anden form for krigsførelse i andre dele af Ukraine, fortæller DR's Ukraine- og Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer. - Man kommer stort set ikke nogen vegne på selve kontaktlinjen. Den flytter sig nærmest ikke, og derfor er det i baglandet, man har brug for at ramme sin modstander.
Mens russerne ikke gør nogen mærkbare fremskridt på fronten, er det nemmere at bryde gennem det ukrainske luftforsvar, siger Matilde Kimer. - Når Rusland vælger at gennemføre de her angreb, hvor man bruger hundredvis af droner og mange missiler for at ramme mål i Ukraine, så er det jo, fordi man ved, at der er et hul i det ukrainske luftforsvar. Der er flere grunde til, at de russiske luftangreb ofte er en blanding af missiler og droner.
Der findes ingen offentligt kendte prisoversigter over, hvad det russiske militær betaler for sit militære isenkram. Men en ting er sikkert, det er en kostbar affære at bruge de missiler, som russerne gør, vurderer Alexander With. - Det eneste mønster, som går fuldstændig igen, og som jeg kan sige med hundrede procent sikkerhed, er, at missilerne altid er mange, mange gange dyrere end dronerne, fortæller Alexander With. - Det er ikke fordi, droner har gjort missiler forældede.
Snarere tværtimod. Droner og missiler indgår i en synergi med hinanden. Dronerne gør missilerne mere effektive. Når der er et stort angreb, hvor man blander droner og missiler, er det sværere at bekæmpe missilerne, fortæller Alexander With.
Et stillbillede fra en video, der er offentliggjort af det russiske forsvarsministerium, viser, hvad ministeriet angiver er et missilskib fra den russiske Stillehavsflåde, der affyrer et Moskit-krydsermissil mod et simuleret fjendtligt mål i 2023.
Please follow us on Google to support us Ballistiske Missiler Rusland Ukraine Iskander Oresjnik
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Macron kritiserer skibe, der omgår sanktioner mod RuslandPræsident Emmanuel Macron kritiserer skibe, der omgår sanktionerne mod Rusland og dermed bidrager til finansieringen af krigen i Ukraine. Macron siger, at sådanne skibe udgør en risiko for både miljøet og den maritime sikkerhed.
Læs mere »
EU's forsvarskommissær: Rusland er ved at tabe krigen i UkraineEU's forsvarskommissær, Andrius Kubilius, mener, at Ruslands krigsmaskine er presset og at landet er ved at tabekrigen i Ukraine. Han opfordrer til at øge støtten til Ukraine og ikke give efter for Putins nervøse og desperate angreb. Samtidig rapporteres der om trafikkaos på Amager og udvidet badeværdi i København.
Læs mere »
Ekspert fatter ikke Brøndby-bombe: 'Det er 10 år for sent'Målræven Patrick Mortensen stopper i AGF og er nu skiftet til rivalerne fra Brøndby.
Læs mere »
Danske Bank flytter hovedsæde og Rusland træder ind i 'nyt paradigme' i krigen i UkraineDanske Bank har flyttet hovedsæde fra det gamle til det nye, mens Rusland træder ind i et 'nyt paradigme' i krigen i Ukraine efter at have anklaget Ukraines militær for 'terrorhandlinger' mod civile.
Læs mere »