Mens Andreas Mogensen sammen med sine kollegaer gør sig klar til den kommende rumrejse i SpaceX rumskibet Crew Dragon, tager vi på en lille vandring gennem rumskibenes historie.
Da Andreas Mogensen sidst var i rummet i 2015, foregik rejsen op til ISS med det russiske Soyuz-rumskib; et godt, gammeldags rumskib, der stammer helt tilbage fra 1967, og som i bedste russiske tradition blot er blevet produktudviklet de sidste 56 år.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’. Vinger kunne der ikke være tale om, for ude i rummet er vinger bare dødvægt. Man valgte derfor at bygge kabinen til astronauterne som en kegleformet ’kapsel’ udstyret med et solidt varmeskjold, selvom det giver en dramatisk hjemrejse.
Desuden får den voldsomme opbremsning astronauterne til at veje 3-5 gange mere end her på Jorden, så de bliver mast godt ned i sæderne. Den logik har ikke ændret sig, og derfor består både Soyuz og Dragon trods aldersforskellen af en kapsel og et servicemodul. Luftvåbenet var skeptisk, men endte med at gå med, hvis rumfærgen opfyldte to centrale militære behov – og de skabte problemer:, så den kunne bruges til at opsende tunge satellitter, – noget, som det amerikanske militær var meget interesseret i. Man endte med et 18 meter langt lastrum med en diameter på fire meter, som kunne klare selv de største spionsatellitter.efter en rejse i rummet.
I det hele taget var der kun få lufthavne, der kunne indrettes til at modtage en 78 ton tung rumfærge, som ikke kunne vente på en landingstilladelse, og som også krævede en pænt lang landingsbane samt en masse specialudstyr. Da Challenger-ulykken i 1986 viste problemet med at satse for meget på rumfærgerne, måtte man med stort besvær og mange omkostninger genskabe den flåde af almindelige raketter, som man allerede var ved at udfase.
Rekorden er et første trin, som har fløjet ikke mindre end 16 gange, og det har nedsat omkostningerne både for Dragon og alle de mange kunder, som bruger Falcon 9 til at opsende satellitter. Man kan kun undre sig over, at denne teknik er kommet så forholdsvis sent.