Trods statsstøtte på 600 millioner dropper Ørsted to milliardprojekter ved Avedøreværket: Den grønne brintfabrik H2Res og fabrikken Green Fuels for Denmark. Selskabet ser ingen grund til at satse på en fabrik, der skulle mindske CO2-udledningen ved at levere klimavenligt flybrændstof til Københavns Lufthavn.
Den grønne brintfabrik H2Res og fabrikken Green Fuels for Denmark skulle være opført ved Avedøreværket, men er nu droppet af Ørsted. Illustration: Ørsted.
Jeg mener - som allerede begrundet -, at backup, primært kan og bør være fra centrale biokraftvarmeværker i især de større fjernvarmenet. Dels var det ovenstående blot én af de tre ting, jeg nævnte for at berettige betegnelsen"lavværdig varme", og dels vil jeg jo ikke producere el og restvarme på bio-brændsler i tidsrum, hvor behovet billigere kan dækkes på anden måde. Det er derfor, jeg eksempelvis kun forudsætter produktion svarende til 3000 fuldlasttimer pr. år.
En god sammenligning mellem lunkent vand og el kan starte med prisen. Den er meget nær den samme ca. 500kr/MWh. Du skal udskifte kedlen med en decideret kraftværkskedel for høj temperatur og højt tryk. Du skal have en turbine og generator samt styring af dem. Endelig skal du have en varmepumpe der koster i omegnen af 10millioner/MW ud.
Det er vel intet som tyder på at en får brownout i Danmark de neste 20 år, selv med dobling av vindkraftproduksjonen. Ved slik dobling må naturligvis også backup i noen grad økes . Men, den rejse er mod det kolde syd, ad motorvejsnettet, og bjergrige tærran, via lynladere. De fleste på ing.dk, siger at 12,5øre pr km er mere realistisk i Danmark, via offentlige standere. Hvor jeg ville sige at under 5 øre, kan lade sig gøre hvis man kan hjemme oplade via solceller, de 9mdr om året.
Vi behøver alle varme her i Danmark, men åbenbart skal det koste store investeringer før det er"værdigt" samtidig med at der helst skal laves el, som nærmest er spild relativt til varmen. Personligt finder jeg det langt mere interessant, at satse på teknologier, som er økonomisk rentable . Når det gælder PtX ser e-metan og e-metanol af biogas ud til at blive de økonomiske"vindere" på den korte bane, mens ammoniak nok følger hurtigt efter.
Støtten vil ikke nødvendigvis være forskellig , men for"min" igen videreudviklede bio-kraftvarme ville teknologi-neutralitet virke fremmende, fordi der pt. ikke gives støtte til sådanne nye anlæg, men derimod til næsten alt konkurrerende. at den grønne omstilling hellere skal drives med mere overordnet og teknologineutral"pisk og gulerod", frem for med potentielt misledende og forsinkende/passiverende teknologispecifik støtte til politisk udvalgte løsninger?
Men det helt afgørende søm i kisten er udviklingen af batterier. CATL´s nyeste version af LFP batterier vil kunne lade 600 km på 10 min. og deres nuværende version er faldet til halv pris i forhold til litium/kobolt versionerne Jeg tror, at der er for store tab og miljømæssige omkostninger forbundet ved produktion af brint fra el.
Jeg tror ikke vi er så uenige egentlig. Slik jeg oppfatter det har polikerne i2021 hatt fine planer og visjoner, men evner ikke å tilpasse seg situasjonen når ting endrer seg . De lar hele opplegget kollapse i stedet for å gjøre nødvendige justeringer. Hvis det forudsættes, at det yderligere maksimalt forekommende elforbrug vil være fleksibelt, og der suppleres med nogle få hundrede MW el på biogas/-metan og/eller fra batterier, ville DK altså kunne klare sig uden el-import ved uheldige sammenfald af mørke, vindstille og højt forbrug.
Det tror jeg også, men i DK risikerer sådanne PtX-anlæg hård konkurrence fra importeret VE-brændstof, - f.eks. baseret på en kombination af organiske restprodukter fra storstilet opdyrkning og ultra billig sol nærmere ækvator. Hvis der skulle komme til at mangle noget dansk biobrændsel til kraftvarme og nævnte evt.
Hvis jeg var en industri, som godt kunne tænke mig at udvikle PtX med politiske støttekroner i ryggen, ville jeg fortælle, hvilken produktion jeg realistisk kunne have på plads i 2030, og så"glemme" at sige så meget om, at det med at rammebetingelserne skal være på plads inkluderer masser af skatteyderbetalte skattekroner.
Jeg har liten tro på PtX , energiøyer og biobrensler. Det beste er å bygge ut vind og sol kraftig og produsere hydrogen og lage rørnett. Staten bør lede an for rørnett og ta det meste av risikoen. Hvis det ellers går for langsomt, kan der - også i min mere liberale løsningsmodel og ligeledes evt. blot indledende - vælges en større pisk og flere gulerødder pr kg hhv. produceret og reduceret kg CO2e.
Vi er ikke i nærheden af, at brintnet, e-flybrændstof og den slags er rentabelt. e-ammoniak bliver snart rentabelt med passende sektorkobling og er baggrunden bag satsninger som Skovgaards ammoniaksatsning ved Ramme og FirstAmmonia's i Texas og Hamborg. Men det giver jo ikke rigtigt noget inden 2030.
Det som er helt sikkert er at markedet klarer ikke på egne hånd å verken å få til den endring som er nødvendig eller hurtig nok. Det beste vil være at staten tar et stort ansvar for infrastruktur og gir ulike former for støtte til virksomheter som sørger for et minimum av lønnsomhet i deres prosjekter.
De fleste land har samme målsetting som Kina, Tyskland og USA men er både inkompetente og impotente i sin måte å få til ønsket utvikling.
Brint Ørsted Klima Avedøreværket Flybrændstof
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Ørsted dropper brintfabrikker i Danmark: De betaler sig ikkeTrods statsstøtte på 600 millioner ser Ørsted ingen grund til at satse på en fabrik, der skulle mindske CO2-udledningen ved at levere klimavenligt brændstof til flyene i Københavns Lufthavn.
Læs mere »
Ørsted droppes brintdrømme i DanmarkEnergiselskabet Ørsted trækker sig nu endegyldigt fra to milliardprojekter ved Avedøreværket: den grønne brintfabrik H2Res og fabrikken Green Fuels for Denmark, som skulle producere klimavenligt flybrændstof til Københavns Lufthavn.
Læs mere »
Ørsted opgiver brintdrømme i DanmarkEnergiselskabet Ørsted trækker sig fra to milliardprojekter ved Avedøreværket, der skulle producere klimavenligt flybrændstof til Københavns Lufthavn.
Læs mere »
Ørsted forlader stort projekt, der skulle levere grønt brændstof til fly | NyhederØrsted er ikke længere en del af projektet Green Fuels for Denmark, som blandt andet skulle levere grønt flybrændstof til danske indenrigsflyvninger.
Læs mere »
Amerikansk kvanteforsker på KU modtager H.C. Ørsted GuldmedaljeFor første gang siden prisen blev indstiftet i 1909 går den til en udenlandsk forsker, der arbejder i Danmark.
Læs mere »
Jens Ramskov får H.C. Ørsted-medaljeI 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen går H.C. Ørsted Sølvmedalje for kun tredje gang til en videnskabsjournalist.
Læs mere »