Populær festival vender tilbage med en varm nyhed.
Også i 2023 bliver der mulighed for at nyde det kolde gys, når Skagen Vinterbadedage løber af stablen for første gang.SKAGEN: Skagen har i en årrække været kendt for sin Vinterbaderfestival, som i år fejrede 10-års jubilæum.Og Skagen svigter ikke vinterbaderne, for traditionen videreføres nu i en tilpasset form og med forankring i Toppen af Danmark, byens hoteller og Kappelborg.
Sidste weekend i januar kan du således atter nyde en dukkert i det dejligt kolde vand ud for Skagen og ikke mindst samværet med mange andre vinterbadere, når Skagen Vinterbadedage finder sted.- Det bliver et mere åbent arrangement med færre faste programpunkter. I stedet kan vinterbaderne bade fra solopgang til solnedgang, og nyde fællesskabet i saunaerne. Dog er der videreført programpunkter fra de tidligere år.
- Det gælder blandt andet guidet byvandring afsluttende med den højt skattede skipperlabskovs fra Foldens Hotel og glühwein i Skagens Museums have lørdag, samt skrub-af-suppe på stranden søndag klokken 11 til 12 serveret af Skagen Fiskerestaurant, fortæller Lars Ilum, leder af Kappelborg.En række af Skagens hoteller tilbyder pakkearrangementer med ophold inklusive det armbånd, der giver adgang til saunaer og øvrige events for vinterbadere.
Til Skagen Vinterbadedage kan vinterbaderne bade fra solopgang til solnedgang, og nyde fællesskabet i saunaerne, der opstilles på stranden.