'Mens verden brænder, står dansk politik i symbolpolitisk stampe – og det er skændigt' Kommentar af Peter Lauritsen [uden for betalingsmuren]: dkpol
Peter Lauritsen: Mens verden brænder, står dansk politik i symbolpolitisk stampe – og det er skændigtendgame
Og teater har der allerede været. Voldsomme og overdrevne reaktioner på minksagen fra blå politikere, mens regeringen har genopført den velkendte forestilling om en lejr for asylansøgere i Rwanda. Det gør den cirka en gang i kvartalet, når den er ved at blive bange for, at vi har glemt, hvor stram den er, og hvor meget den vil gøre for at undgå at hjælpe mennesker i nød.
Skoleledere afviser, at der er et problem, de ikke kan løse, og ingen kan svare på, hvordan det hjælper at erstatte en form for social kontrol med en anden . Alligevel kunne partierne med statsministerkandidater ikke afvise forslaget. Hvilket selvfølgelig skyldes, at det – og nu har vi vist lært det – gælder om at være enAt den demokratiske samtale forsvinder i skinproblemer og markeringer er selvsagt problematisk.
For sandheden er, at verden brænder, og vandet forsvinder. Fødevareforsyningen trues, det samme gør fred og stabilitet – også i vores del af verden. Men hvad gør vi ved det? Hvad gør vi ved, at situationen efterhånden er så alvorlig, at forskere nu taler om et– risikoen for, at menneskeheden uddør eller reduceres kraftigt. Er det ikke noget, der vækker bekymring og noget som burde i fylde vores samtale og bevidsthed? Nej.