De mange biler ved grænsen skaber problemer for brandvæsnet i Harrislee. Nu er der taget kontakt til den danske ambassadør i Berlin.
I Harrislee på den tyske side mærker indbyggerne også til trafikken, der lige nu gør det svært for dem at komme rundt i deres by.Jan Prahm, indbygger i Harrislee
Normalt tager et udryk for de frivillige brandfolk fire til fem minutter, men i disse tider betyder mængden af biler at det nemt kan tage tre gange så lang tid.Når alarmen går, skal han og de andre brandfolk fra deres hjem eller arbejde og hen til brandstationen, så hurtigt de kan. Men de mange biler i byen forsinker turen.
- Det er værst om fredagen og lørdagen. Så begynder det altid omkring klokken 10 og bliver ved indtil klokken 17 og 18 om aftenen med store biler helt inde i de små gader. Det er træls, siger Hans Callesen.Der skal findes en løsning, og derfor har medlem af Forbundsdagen i Berlin for SSW, Stefan Seidler, nu taget kontakt til den danske ambassadør i Berlin.
- Lige i øjeblikket fungerer det ikke. I hvert fald ikke for folk på den tyske side af grænsen, der bor hernede i grænselandet.