En analyse af oplysning i Danmark gennem historien, fra tidlige oplysningstænkere til nutidens oplysningstrinier.
... og langt fra altid demokrater. Alligevel præger mange af deres idéer om oplysning vores samtid den dag i dag. Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere.
Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som 'Forskerne Formidler'. …Oplysningen er alle steder. Hvis der ikke ligger en morgenavis på ens spisebord, har man måske deltaget i et arrangement på det lokale bibliotek eller fulgt et kursus på Folkeuniversitetet. Mange større festivaler har også oplysning i centrum såsom Historiske Dage og Bloom i København, Sprogense i Bogense, Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors.
For ikke at tale om højskoler og efterskoler, der er blevet selve indbegrebet af oplysning i Danmark. Vi er på en måde omsluttet af oplysningen hele tiden, og vi bliver alle formet af den. Alligevel har vi ikke en særlig klar idé om, hvad den egentlig er. Når vi i dag diskuterer vores egen tids oplysning, er ordet ’oplyst’ er det måske ikke det første ord, der falder os ind.
Da chefredaktør for Zetland, Lea Korsgaard, i en lille bog fra 2017 skulle karakterisere vores samtid, kaldte hun den ligefrem forDerfor kan det virke lidt mærkværdigt, at mennesker i 1700-tallet var så optimistiske, at de talte om deres egen tid som oplysningens tidsalder. Men de havde en god grund. De allerførste oplysningstænkere levede nemlig i en periode, hvor ikke bare verden, men også vores måde at forstå den på, ændrede sig så radikalt, at det krævede et nyt begreb.
Først og fremmest kom den nye verden til udtryk i en ny offentlig kultur. Med et væld af nye aviser, tidsskrifter, bøger og selskaber sprudlede oplysningen frem og skabte den offentlighed, vi kender i dag. Flere store institutioner, som vi stadig forbinder med oplysningsarbejdet, blev netop grundlagt i 1700-tallet. Det gælder for eksempel Berlingske, den ældste avis i Danmark, som den tyskfødte bogtrykker Ernst Henrich Berling udgav første gang i 1749.
Når folk dengang begyndte at tale om samtiden som oplysningens tidsalder, hang det altså sammen med de mange skelsættende begivenheder. Læsere af Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender, som Berlingske hed dengang, kunne for eksempel undre sig over, at Amerikas Forenede Stater erklærede sig, hvor Ludvig 16. og hans kone Marie-Antoinette efter nogle år endte med at få kappet hovederne af på Place de la Révolution i Paris.
Ud over de store politiske omvæltninger kunne folk i tidsskrifter og bøger læse om astronomernes argumenter for et nyt verdensbillede med Solen i centrum frem for Jorden. Der er dog mindst to steder, hvor mange i dag slet ikke ville kunne genkende nutidige idéer om oplysning i den tidlige udgave. De fleste tænkere dengang var nemlig dybt religiøse. N.F.
S. Grundtvig var i 1800-tallet højlydt fortaler for oplysning, og han så ingen modsætning mellem sit eget oplysningsprojekt og det kristne budskab. Sådan var det netop for langt de fleste tidlige oplysningstænkere. Projektet var således ikke antireligiøst. Oplysningen stemte derimod fuldt overens med Bibelens budskab, hvor Jesus ifølge Johannesevangeliet ’oplyser’ mennesket, ligesom Gud viser sig gennem lys i form af ild for profeter som Abraham og Moses i Det Gamle Testamente.
At træde ud af mørket og vende sig mod lyset var allerede beskrevet i Biblen, før eksempelvis Grundtvig gjorde det til en del af sit billedsprog, netop fordi han så oplysningens lys og forkyndelsens lys som det samme. Religion er den ene ting, vi i dag normalt ikke forbinder med oplysning. Til gengæld forbinder vi ofte oplysning med demokrati. De fleste oplysningstænkere i 1700-tallet opfattede det som en selvfølge, at oplysning kunne og skulle udfolde sig inden for enevældige styreformer.
Her er monarken både den øverste udøvende, dømmende og lovgivende magt, sådan som det var tilfældet i Danmark, fra Frederik 3. indførte enevælden ved et statskup i 1660, til Grundloven i 1849. Den dansk-norske komediedigter Ludvig Holberg skrev mange af sine skuespil, såsom Erasmus Montanus, under enevælden. Med sit forfatterskab var han med til at forme oplysningen i Danmark og de mange mindre kendte oplysningstænkere, der kom efter ham.
Men Holberg var på ingen måde demokrat.handler blandt andet om, hvordan en fordrukken bonde bliver bildt ind, at han er baron, og blot forvandler sig til en fordrukken og tyrannisk baron. Der er intet demokrati, ingen ligeværdighed, intet forsøg på at lade den svage bonde omvælte et forskruet magthierarki. Snarere viser den fordrukne Jeppe, at det ikke går at overlade magten til personer, der ikke har karakter til at bære ansvaret.
Det er en grundlæggende udemokratisk pointe, der går igen i hele Holbergs forfatterskab. Oplysning kan altså betyde vidt forskellige ting. Når vi skal forsøge at forstå, hvad oplysning er, må vi derfor skelne på en anden måde. Der er forskel på oplysning som det at sprede information på den ene side og oplysning som et projekt med nogle bestemte idéer og værdier på den anden.
Når min fagforening for eksempel oplyser mig om mine arbejdsvilkår, har det som udgangspunkt ikke noget med oplysning som projekt at gøre. Trods det store væld af tilgængelig information i google-søgninger og ChatGPT-prompts har det som udgangspunkt intet med oplysning som projekt at gøre, for der knytter sig ingen bestemte idéer eller værdier til det.
Men for Grundtvig handler oplysning eksempelvis om at gøre mennesket opmærksom på sin egen nationale historie og blive dannet som kristent menneske i det samfund og den tid, det er en del af. For Holberg handler det om at opføre sig moralsk ordentligt og tænke kritisk for derved ikke at opføre sig indbildsk og naragtigt.
Fælles for dem er, at det som oftest ikke beskriver en egentlig tilstand, vi har opnået, men derimod et konstant og uafsluttet projekt både for samfundet og den enkelte. Den nyligt afdøde tyske idehistoriker Jürgen Habermas er netop blevet kendt for at tale om oplysningen som det endnu ufuldendte moderne projekt, og siden Kants lille skrift mange år tidligere har mange set oplysningen som noget i konstant proces.
Allerede Kant pointerede nemlig, at vi ikke lever i en oplyst tidsalder, men i en oplysningens tidsalder. Selv om jeg kan føle mig som en oplyst borger i et demokratisk samfund, er vi stadig blot i starten af oplysningsprojektet. I det store billede er vi, som den britiske historiker Roy Porter skriver, alle stadig blot børn af oplysningen, og man kunne tilføje, at vi stadig er i gang med at finde ud af, hvordan et oplyst samfund egentlig ser ud.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke. Japanske forskere fik aber til at spille computerspil for at lære om nysgerrighedForetrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder?
Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube. PhD. , Adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet samt Research fellow ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford Universitet.
Oplysning Historisk Udvikling Religion Og Oplysning Demokrati Og Oplysning Holberg Og Oplysning Oplysningstrinier I Danmark
United States Latest News, United States Headlines
Similar News:You can also read news stories similar to this one that we have collected from other news sources.
Danmark går videre til Eurovision Song Contest finaleSøren Torpegaard Lund imponerede seere og juryer fra hele Europa og klarede sig til finalen i årets Eurovision Song Contest. Danmark er dermed videre til finalen, og lørdagens Eurovision-finale bliver den første med et dansksproget bidrag siden 1997.
Read more »
Eurovision-finalister afsløres - men Danmark er videreDanskernes deltagelse i Eurovision-finalen blev afsløret torsdag aften, og Danmark er klar til lørdagens finale. Der var dog kritik over en lang og forglemmelig afsløringsprocedure, og der var også en underlig indslag om homoseksualitet i konkurrencen.
Read more »
Danmark sikrer sig dramatisk adgang til Eurovision-finalen i WienEfter en nervepirrende semifinale er Danmark nu klar til den store finale. Ekspert Simon Falk forventer en topplacering baseret på det professionelle show og stærke vokale præstationer.
Read more »
Danmark bryder tørken med dansksproget Eurovision-bidragSøren Torpegaard Lund og resten af den danske stab kunne endelig ånde lettere op, da Danmark blev kaldt op som næstsidste finalist i Eurovision-finalen. Med bidraget 'Før vi går hjem' brydes en 29 år lang tørke, da det er første gang siden Kølig Kaj med en dansksproget sang i 1997, at Danmark sikrede sig en plads i finalen.
Read more »