Normalt ser vi det mest på uret, når vi skifter mellem sommertid og normaltid. I år blander energikrisen sig.
En gennemsnitsfamilie i et parcelhus bruger ifølge Andel i runde tal 4500 kilowatt-timer om året. Her vil besparelsen således være på 45 kilowatt-timer.Det betyder, at forbruget kommer til at stige med én procent, når vi har stillet urene den kommende weekend.Vintertid fik sommertiden som modstykke, fordi man erfarede, at man kunne spare energi på den måde hen over sommermånederne.
Man gav i kølvandet på energikrisen i 1970'erne alle en ekstra times lys i dagtimerne, hvilket betød, at man kunne spare på energien. De små ryk i forbruget kommer hver gang, vi stiller på urene. Men lige for tiden, hvor prisniveauet er højere grundet energikrisen, er selv små udsving dyrere.Forbruget stiger dog ikke enormt, da meget har ændret sig siden sidste energikrise.
- Da sommertid blev indført i 1980, brugte vi mere energi på belysning, og derfor var besparelsen større, skriver Morten Kidal til Ritzau.