Oppositionen kritiserer Erdogan for Tyrkiets militæroffensiv i Syrien.
Tyrkiet har sendt tusindvis af soldater til syrien for at forhindre syriske regeringsstyrker i at generobre Idlib-provinsen.
I en tale til sit parti, AKP, har Erdogan beskyldt oppositionen for at være "uhæderlig, uværdig, lav og forræderisk" ved at stille spørgsmålstegn ved Tyrkiets militære indsats i Idlib-provinsen. Det skriver nyhedsbureauet AP. Tyrkiet og Rusland er de to vigtigste aktører, når det kommer til at mægle i konflikten i Syrien. De støtter hver sin side i krigen, der nu har varet i 9 år.
I dag mødes den tyrkiske præsident Erdogan med Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at diskutere den igangværende konflikt i Syrien, der har sendt store flygtningestrømme mod Tyrkiet.- Verdens øjne hviler på os, lød det fra Erdogan, før de to ledere gik ind til møde. - De skridt, som vi kommer til at tage, de rigtige beslutninger, som vi vil træffe i dag, vil lette på bekymringerne over regionen og vores land, sagde den tyrkiske præsident.