Man ved ikke, hvad de kilometerlange 'hulbælter' blev brugt til. Nu vil arkæologer genskabe dem fra bunden.
Alt er spændende, når man tager sig tid til at dykke ned i det - men jeg er især begejstret, når det handler om natur og historie.
Man ved ikke, hvad de kilometerlange 'hulbælter' blev brugt til. Nu vil arkæologer genskabe dem fra bunden. Tusinder og atter tusinder af 30-40 centimeter dybe huller blev gravet i tre til seks meter brede bælter på nogle gange flere kilometer. ’, og i den tidlige jernalder var det stort set kun i Danmark, man gravede dem - navnlig i Midt- og Vestjylland, men også på Fyn og Lolland. Grønbæk-hulbæltet i Ringkøbing-Skjern var et af de tidligere til at blive opdaget i 1960'erne, da arkæologer fik øjnene op for fænomenet. »Hullerne var for små til, at du kunne begrave nogen i dem, så det var i hvert fald ikke gravpladser,« siger Henriette Lyngstrøm, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.
»Måske blev de brugt som forsvarsværker. Måske opbevarede man madvarer i dem. Der er mange bud på, hvorfor de blev gravet. Men vi har ikke noget endegyldigt svar.
«Hun har nu samlet et hold af 30 arkæologistuderende, der skal lave værktøj, grave et hulbælte og bruge det til forskellige formål for at finde ud af, hvad hulbælterne kunne – og ikke kunne – bruges til. Der er stor aktivitet omkring det hulbælte, de studerende er ved at udgrave foran jernalderlandsbyen i Sagnlandet Lejre. Nogle graver med speciallavede, autentiske træspader, andre med moderne spader. Nogle går rundt og noterer, hvordan arbejdet skrider frem.
Og i udkanten af hulbæltet står Angelyn Sørensen, kandidatstuderende i forhistorisk arkæologi, og kigger på et kødtermometer med en ledning, der går ned i et af hullerne. »Det kan man tolke på flere måder. En af tolkningerne kunne være, at man har brugt hullerne til at opbevare mad i – altså en slags køleskab.
«Kyllingestykket blive dækket til med et klæde og tjekket løbende op på i løbet af dagen. For at teste det har Angelyn Sørensen placeret et stykke 10 grader varmt kyllingekød i en keramikkrukke, dækket det til og løbende fulgt udviklingen i temperaturen. »Temperaturen er steget til cirka 12 grader i løbet af dagen, så den holder faktisk nogenlunde temperaturen,« konkluderer hun.
Så selvom 12 grader ikke er en god temperatur for et stykke kylling, mener hun alligevel, at forsøget har bekræftet, at hulbæltet»Det kunne have været sæsonbestemt, for eksempel om efteråret, hvor der generelt er koldere,« vurderer hun. De har dog også testet, om man kunne bruge keramikskårene til at grave jord op med, og det de viste sig ifølge Angelyn Sørensen at være »yderst effektive« til.
Det er ikke kun hulbælterne, der er mystik omkring - også træspader fra perioden har givet arkæologer panderynker. Hænger de to mysterier sammen? Ved den anden ende af hulbæltet står en anden kandidatstuderende, Clara Thejls, med en træspade i hånden og holder øje med gravearbejdet. »Man har fundet mange af de her træspader fra jernalderen, men vi ved ikke, præcis hvordan de har været brugt,« siger hun.
‘Spaderne’ er udskåret i træ og er flade i hver ende med et greb i midten. Det har ifølge Clara Thejls fået arkæologer til tidligere at tro, at der var tale om årer til at ro med. Det passer dog dårligt sammen, at enderne ikke er symmetriske, så det ville være upraktisk at padle lige med dem.
Desuden er der fundet rester af jord og småsten i de flossede ender, så noget kunne tyde på, at de er blevet brugt til at grave blandt andet hulbælter med. »Vi vil gerne se, hvor lang tid det tager at grave huller med træspader, og hvor meget energi det kræver.
«»Jeg kan godt forestille mig, at de har brugt de her spader. Men det er hårdt, så jeg forstår også, hvorfor man gik væk fra det,« siger Clara Thejls. Mens Clara Thejls og flere af hendes medstuderende kæmper med at grave huller med træspaderne, bruger en anden gruppe moderne spader for at registrere forskelle i produktivitet. »Det er klart mere hårdt at arbejde med træspaderne, og det tager længere tid.
Blandt andet fordi de skal spidses til med en økse i ny og næ, og det skal metalspaderne jo ikke.
«»Jeg kan godt forestille mig, at de har brugt dem. Men det er hårdt, så jeg forstår godt, hvorfor man er gået væk fra det.
«Den særlige arbejdsgang, hvor arkæologer genskaber og tester arkæologiske fund, kaldes for 'eksperimentel arkæologi’ – en metode, som Henriette Lyngstrøm er stor tilhænger af. »Det er noget, jeg mener, alle arkæologistuderende burde gøre. Der er ting, du bare ikke kan læse i en bog eller på en skærm. Du er nødt til at komme ud, mærke det på egen krop og prøve det af.
«en hypotese om, at hulbælterne var lavet til at holde på kvæg og får, som ikke bryder sig om at vandre over hullerne. Fårene fik egenhændigt afkræftet arkæologernes hypotese om, at hullerne ville holde dem tilbage. Henriette Lyngstrøm fortæller, at hun også i denne omgang allerede er blevet klogere på jernalderen igennem eksperimenterne. »Vi har faktisk allerede lært noget om de sociale strukturer omkring arbejdet,« siger hun, mens de unge studerende flokkes rundt omkring hulbæltet.
»Man kan være for mange til at grave et hulbælte. Det kræver en stram styring med en klar leder. Så vi kan se, at der skal have været en hierarkisk struktur på arbejdet.
«af en kævle på 20 centimeter i diameter: »Det bekræfter mig i, at alle mennesker har haft de her spader, der kan laves af en begrænset mængde træ. « Forsøgene i Lejre kommer til at indgå i en videnskabelig artikel, som Henriette Lyngstrøm og de studerende senere udgiver. Men projektet stopper ikke her.
For natten efter Videnskab.dk’s besøg kommer til at byde på et særligt event, der tager den eksperimentelle arkæologi til nye højder: »Vi kommer til at have en lille krig med plastikvåben og pinde i nat og i morgen,« fortæller Clara Thejls. Videnskab.dk har efterfølgende talt med Clara Thejls, der kan fortælle, at resultatet af kampen var som forventet:»Det var meget svært for angriberne både at slås og samtidig holde balancen, mens forsvarerne på den anden side gik til modangreb.
«I dag kl. 10 : 28Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke. Simpelt kosttilskud kan hjælpe med varigt vægttab: Et gennembrud, siger professorVideo, video, video!
Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube. PhD. , Adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet samt Research fellow ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford Universitet.
United States Latest News, United States Headlines
Similar News:You can also read news stories similar to this one that we have collected from other news sources.
Ugens Store Nyhedsoversigt: Fra Dansk Fodboldtriumf til Mystiske Objekter i LuftenEn omfattende gennemgang af ugens mest bemærkelsesværdige begivenheder, herunder AGF's historiske mesterskab, en ung pige der udfordrer Fortnite-stjerner, og internationale mysterier.
Read more »
USA's Opioid-krise truer Danmark: Retsordfører frygter en ny opioid-kriseDen amerikanske opioid-krise truer Danmark, hvor forbruget af opioider blandt unge er steget. Retsordfører Mai Mercardo frygter, at Danmark kan opleve en ny opioid-krise, hvor boligområder bliver ødelagt af opioider. Mai Mercardo ønsker at bringe mere opmærksomhed på mennesker, der plages af opioid-misbrug, og har planer om at stramme loven for at bekæmpe opioiddelealing.
Read more »
Netflix bringer 'Love is Blind' til Danmark for første gangI 2027, efter en årsőkampagne, vil det populære datingprogram 'Love is Blind' få sin første danske udgave. Det sker efter en succesfuld lancering på flere markeder verden over. Netflix giver de medvirkende deltagere en unik mulighed for at finde kærligheden med det sociale samfundsværktøjets hjælp.
Read more »
Borgerstal: Horsens smær nu Randers til sjettepladsen på listen over de årste byer i DanmarkHorsens er nu landets sjettestørste by mæltet på indbyggere. Indbyggertallet i Horsens har overhalet indbyggertallet i Randers, og Randers er rykket fraplads nummer seks til plads nummer syv på listen.
Read more »