“De fleste af os stoler på hinanden. På myndighederne og medierne. Der er stadig gadedøre, der står ulåste, og et ord er et ord.” Sådan lød en kort passage fra statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale, der af politiske eksperter både er blevet kaldt “dyster” og “stærk”.
Statsminister Mette Frederiksen overraskede mange, da hun i sin nytårstale nævnte medierne. Og det er der flere grunde til, vurderer politiske kommentatorer.“De fleste af os stoler på hinanden. På myndighederne og medierne. Der er stadig gadedøre, der står ulåste, og et ord er et ord.”
Men selv om talen satte fokus på store emner som krig og internationale trusler, så er det værd at bemærke, at statsministeren også nævnte ’medierne’ – og i en positiv sammenhæng. “Og det er jo paradoksalt, fordi vi i Danmark netop generelt har ret stor tillid både til medier og myndigheder. Så jeg synes egentlig, at det er meget logisk, at hun minder os alle sammen om det,” siger Jakob Nielsen.Mette Frederiksen har gennem tiden været ret kritisk overfor medierne. Er det en slags skifte, vi ser hos hende nu?
”Det er, fordi Mette Frederiksens verdensbillede, som hele nytårstalen også handler om, er enormt præget af hendes frygt for Rusland. Og det er ikke kun en militær frygt. Det er også en frygt for det arbejde, som Rusland gennemfører med at prøve at undergrave tilliden i vestlige samfund.