Mercedes' Kimi Antonelli vinder Formel 1-grandprixet i Belgien.
Han blev udfordret af Charles Leclerc fra Ferrari gennem store dele af løbet, men han afværgede angrebene i sin hurtige Mercedes-racer. Antonellis holdkammerat og værste konkurrent i den samlede VM-stilling, George Russell, kørte af banen på første omgang og gennemførte ikke grand prixet.
Dermed udbygger Antonelli sin føring til 45 point ned til Lewis Hamilton, som overtager den samlede andenplads efter en fjerdeplads i Belgiens grand prix. Britisk løbestjerne slår 27 år gammel verdensrekordLørdag slog den 28-årige brite verdensrekorden på distancen, der svarer til 1.609 meter, i tiden 3 minutter og 42,66 sekunder ved Diamond League-stævnet i London. Den tidligere rekord lød på 3 minutter og 43,13 sekunder og blev sat af Hicham El Guerroujs fra Marokko i 1999.
DR's løbekommentator Morten Dam-Sørensen er svært imponeret af Josh Kerr, som tidligere erklærede, at denne sæsons helt store mål var at slå one mile-rekorden. - At gå så tydeligt efter en 27 år gammel verdensrekord, der blev sat af manden med kælenavnet King of the Mile, er ualmindelig modigt. Nu er Kerrs navn klar til at blive mejslet tungt i atletikkens historiebøger. Meget velfortjent, siger Morten Dam-Sørensen.
Efter en åbningsrunde i ét slag over par er Rasmus Højgaard den bedst placerede dansker lige uden for top-50. Rasmus Højgaard leverede den bedste start af de tre danske golfspillere, der deltager i majorturneringen The Open, som også kendes som British Open. Med en første runde i 71 slag er Rasmus Højgaard delt nummer 59. Det svarer til et enkelt slag over banens par.
Et enkelt slag dårligere er tvillingbror Nicolai Højgaard samt Rasmus Neergaard. Den danske duo deler en placering som nummer 85. For Nicolai Højgaard blev det til seks bogeys og fire birdies i første runde. Rasmus Neergaard præsterede at lave en eagle på hul 14, men runden bød også på fire bogeys undervejs.
Så samlet set var det en anelse svingende for de tre danskere, der dog stadig har masser af muligheder i turneringen på britisk grund. Amerikaneren Jackson Suber fører turneringen efter en første runde i 65 slag, hvilket svarer til fem slag under banens par. Ridesportens mekka er lige rundt om hjørnet. VM i tyske Aachen løber nemlig af stablen fra den 11.
-23. august, og her er det danske dressurhold yderst stærkt repræsenteret. Blandt de udtagne er Cathrine Laudrup-Dufour, der, foruden VM-guld og et hav af EM-medaljer på CV'et, har særdeles gode minder fra Aachen. Foruden Laudrup Dufour og hesten Mount St John Freestyle tæller dressurholdet Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera, Daniel Bachmann Andersen og Flash Gordon 37, Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorff, 1. reserve Anna Zibrandtsen og Quel Filou og 2. reserve Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre.
Mikkel Tofte Langerhuus Kevin Magnussen stod sent søndag aften øverst på skamlen for første gang siden 2025, hvor han skiftede fra Formel 1 til at køre sportsvogn. Han vandt med sit BMW-team årets fjerde udgave af World Endurance Championship i São Paulo i Brasilien. Det er et sekstimers løb, og han vandt sammen med Raffaele Marciello og Dries Vanthoor i løbets kongeklasse kaldet hypercar. Her i hans anden sæson i hypercar har Kevin Magnussen fået mere fart i bilen.
Han sluttede tidligere på året som nummer to på Spa-banen i Belgien, hvorimod han i 2025-sæsonen kørte over målstregen som nummer fire som sit bedste resultat. Der var også to andre danskere i løbet. Nicklas Nielsen blev nummer syv med sin Ferrari, mens Marco Sørensens Aston Martin blev nummer ni. For første gang i fire år og for kun anden gang i karrieren kan speedwaykøreren Anders Thomsen kalde sig grandprix-vinder i VM-serien.
Den 32-årige dansker har netop kørt sig øverst på podiet i finalen af det svenske grandprix i Målilla. - Jeg har ikke forstået det helt endnu. Det er en fantastisk følelse. Jeg er stolt og glad, siger Anders Thomsen i sejrsinterviewet.
Danskeren kvalificerede sig til finaleheatet, hvor han på startstregen stod med de tre øverstplacerede i VM-stillingen Bartosz Zmarlik, Brady Kurtz og Robert Lambert, hvorfor Thomsen næppe var favorit. Men efter fire runder på gruset kørte han først over stregen til sin karrieres anden grandprix-sejr, der sender ham op på tiendepladsen i VM-stillingen.
I juni skrev Laura Ziegler dansk sportshistorie, da hun som den første dansker nogensinde fik debut i den amerikanske basketball-liga, WNBA, der betegnes som verdens stærkeste liga. 23-årige Ziegler nåede dog blot tre kampe i WNBA for Los Angeles Sparks, der nu har valgt at fritstille danskeren. Det oplyser klubben på sine sociale medier. Den danske basketpioner rykker nu i stedet til fransk basketball, hvor hun har skrevet under med klubben Charnay Basket Bourgogne Sud.
Det oplyser den franske klub på sin Her bliver hun holdkammerat med landsmandinden Alberte Rimdal og skal spille i Ligue Féminine de Basketball, som er Frankrigs bedste professionelle basketliga for kvinder. Formel 1-grandprixet på den ikoniske Silverstone-bane i Storbritannien blev en kæmpe succes for Charles Leclerc og en stor nedtur for Kimi Antonelli , der fører VM-stillingen.
Efter 52 omgange rullede Charles Leclerc først forbi det ternede flag foran George Russell og Lewis Hamilton og vandt sit første Formel 1-grandprix siden 2024. Kimi Antonellis bil gik i stykker med få omgange igen, mens han så ud til at kunne vinde løbet. Men sådan gik det ikke, og den 19-årige italiener sluttede langt tilbage i feltet uden at få point til den samlede stilling.
Max Verstappen kørte i gruset med fem omgange igen, og så blev en safety car sendt på banen. Alle de forreste kørte i pit, hvilket er ganske normal adfærd ved safety car. Men George Russell blev på banen og snuppede andenpladsen fra Lewis Hamilton i håbet om, at løbet ikke ville blive genoptaget.
Før sidste omgang lød det, at løbet ville blive givet frit, og i det tilfælde havde Lewis Hamilton gode muligheder for at tage sin andenplads tilbage. Men manden bag safety car-rattet blev på banen i stedet for at køre ud. 19-årige Kimi Antonelli havde inden denne weekend domineret Formel 1-sæsonen, men uden at vinde et sprintløb. Antonelli startede i anden position, men cirka halvvejs på de 17 omgange overtog han førstepladsen fra Ferraris Lewis Hamilton.
Italieneren havde på en langside langt mere fart i bilen end hjemmebanefavoritten, og uden problemer skød han forbi 41-årige Hamilton. Derfra lavede Antonelli ingen fejl. Hamilton ledte tålmodigt efter åbninger, der ville give mulighed for at komme tilbage, men de kom aldrig. Lando Norris fuldendte sprintpodiet.
Antonellis holdkammerat, George Russell, blev nummer fire. Lørdag klokken 17 er der kvalifikation til det britiske grandprix. Det er sæsonens niende af slagsen og går i gang søndag klokken 16 dansk tid. Her skal Antonelli forsøge at komme tilbage på sporet, efter at han i de to seneste grandprixer er blevet nummer 3 og 16.
Inden det vandt han fem grandprixer i træk. Danmarks bedste bordtennisspiller, Anders Lind, tog natten til fredag en stor skalp, da han vandt over den kinesiske verdensetter, Wang Chuqin. Det skete i ottendedelsfinalen i bordtennisturneringen US Smash, og dermed er Anders Lind klar til kvartfinalen. Anders Lind, der er nummer 15 i verden, vandt kampen med cifrene 13-11, 11-2, 8-11, 11-7 i Ontario Conference Center i Los Angeles.
Det var femte gang, at Anders Lind mødte Wang Chuqin, og to gange har danskeren nu vundet over kineseren. - Anders Lind er i spillemæssig god form. Det vidste vi godt, men det mentale skal også passe for at kunne slå verdensetteren og verdensmesteren, siger landstræneren i en pressemeddelelse. Spillerne dyster om samlet set ti millioner kroner i US Smash, som er en af årets fire Smash-turneringer.
I lørdagens kvartfinale skal Anders Lind møde Sora Matsushima, der er nummer seks i verden. I kvartfinalen spilles der bedst af syv sæt. I de tre foregående indbyrdes opgør har Anders Lind tabt. Natten til torsdag meddelte Edmonton Oilers på platformen X, at målmand Frederik Andersen har skrevet under på en etårig aftale med klubben fra Canada. 36-årige Andersen var i den forgangne sæson med til at vinde Stanley Cup med Carolina Hurricanes, som han har repræsenteret siden 2021.
Også landsmanden Nikolaj Ehlers var ved den lejlighed med til at hjemtage trofæet, som blot tre danskere har vundet gennem historien. Den første til at løfte den eftertragtede pokal var Lars Eller, og selv om han er blevet 37 år, fortsætter karrieren på højeste niveau. Efter en enkelt sæson i Ottawa Senators meddelte Florida Panthers torsdag, at Eller har lavet en etårig kontrakt med klubben.
Lars Eller har tidligere i karrieren spillet for St. Louis Blues, Montreal Canadiens, Washington Capitals, Colorado Avalanche og Pittsburgh Penguins, siden han i 2009 fik debut i NHL. Også målmand Mads Søgaard har fået ny klub. Han har sat sin signatur på en etårig kontrakt med Tampa Bay Lightning. Der er tale om en såkaldt two-way-kontrakt, hvilket betyder, at den 25-årige dansker også kan komme på isen i AHL-klubben Syracuse Crunch.
Allerede onsdag aften blev det klart, at 31-årige Oliver Bjorkstrand skal spille for New York Rangers i den kommende sæson. Oliver Bjorkstrand har fra næste sæson hjemmebane i New York, hvor han har fået en etårig kontrakt i NHL. Den 31-årige ishockeyprofil fra Herning har fået en etårig kontrakt hos New York Rangers. Bjorkstrand spillede i den seneste sæson 80 kampe for Tampa Bay Lightning.
I løbet af sæsonen blev det til 12 mål og 20 assister. Tampa Bay nåede slutspillet, hvor Montreal Canadiens til sidst slog holdet ud. Han har i alt spillet 704 kampe i NHL fordelt over 11 sæsoner for Tampa Bay Lightning, Seattle Kraken og Columbus Blue Jackets. Han er noteret for 184 mål og 232 assister i løbet af karrieren, hvor han har spillet syv sæsoner for Columbus Blue Jackets.
Bastian Buus, fabrikskører for Porsche, tog den hidtil største sejr i karrieren, da han sammen med sine to teamkolleger vandt 24-timersløbet i belgiske Spa. Racerkøreren Bastian Buus opnåede i weekenden sin karrieres hidtidige højdepunkt. Sammen med sine to teamkolleger vandt den 23-årige koldingenser 24-timersløbet i Spa - et af de mest prestigefyldte trofæer i sportsvognsverdenen. – Jeg er fuldstændig målløs, men også virkelig lykkelig og enormt lettet, siger Bastian Buus i en pressemeddelelse.
Den danske fabrikskører for Porsche var ellers ikke blandt favoritterne til sejren. Et motorskifte inden starten betød nemlig, at Buus og holdkammeraterne måtte starte næstsidst som nummer 68 ud af 69 biler. Men søndag morgen havde de kørt sig op som nummer 1 og forsvarede føringen indtil det sidste, hvor de efter 24 timer vandt løbet med sølle 12,3 sekunder til nærmeste forfølger. - Det kunne næsten ikke være skrevet bedre.
Vi startede bagest i feltet og vidste, at vi havde en hård kamp foran os, men vi bevarede troen på, at vi havde en chance, lyder det fra Bastian Buus. - For mig personligt er det en kæmpe drøm, som endelig går i opfyldelse, og jeg er enormt stolt over at kunne sætte hak ved dén. Den danske golfspiller Nicolai Højgaard leverede natten til mandag dansk tid sit næstbedste resultat på årets PGA Tour i USA.
Efter en fornem sidste runde, som han efter otte birdies gik i otte slag under par, sluttede Nicolai Højgaard på en delt 14. -plads i turneringen Travelers Championship. Turneringen, som spilles i staten Connecticut, finder først sin vinder senere mandag dansk tid, da norske Viktor Hovland og verdensranglistens nummer 1, Scottie Scheffler, skal i playoff.
I den første af to semifinaler tabte det mandlige danske landshold i volleyball med 1-3 i sæt til Finland, og dermed er finalen i European League et stykke længere væk. Danmark tabte efter en god start med cifrene 25-16, 20-25, 22-25, 20-25 på hjemmebanen i Odense. Den anden semifinale spilles på onsdag i Finland. Søndagens kamp begyndte ellers lovende for Danmark, som på overbevisende vis snuppede åbningssættet med ni overskydende point.
I et særdeles velspillet tredje sæt tog finnerne teten og kom foran 2-1 i sæt, selv om kun få point adskilte de to hold. Finnerne var dog for stærke og står nu med de bedste muligheder for at nå finalen, hvor Holland venter efter to semifinalesejre over Israel. George Russell åbnede Formel 1-sæsonen med at køre sin Mercedes til sejr i Melbourne, men har siden ikke smagt sejrens sødme.
Det lavede han om på søndag i Østrig, hvor han kørte et flot grandprix som afslutning på en nærmest perfekt weekend for ham. Afstanden til Max Verstappen på andenpladsen i løbet var kun på et par sekunder, men hollænderen kom aldrig tæt på at overhale ham. Verstappen havde rigeligt at gøre med at holde Russells teamkammerat, VM-førende Kimi Antonelli, bag sig. Med sejren rykker George Russell op på andenpladsen i VM-stillingen.
Han overhaler Ferraris Lewis Hamilton, der søndag blev femmer. Antonelli på førstepladsen har 171 point. Russell er oppe på 131 point, mens Hamilton følger efter med 125 point. Det var samtidig Mercedes' syvende sejr i årets første otte grandprixer.
Antonelli vandt fem på stribe, før Lewis Hamilton i seneste grandprix sikrede Ferrari en sejr. Løbets store taber søndag blev Ferraris Charles Leclerc, der startede i anden position efter en flot kvalifikation lørdag. Næste grandprix bliver på legendariske Silverstone, hvor briten George Russell skal forsøge at gentage sin triumf på hjemmebane. Placeringen sikrer Ditlev, der vandt VM-sølv i 2024 og bronze i 2023, en plads ved efterårets VM på Hawaii.
Ditlev har været både syg og skadet i år, men derfor var resultatet alligevel lidt skuffende, lyder det fra danskerens lejr. - Det var en svær mental kamp at vinde, når kroppen ikke ville, men det var virkelig stærkt at komme igennem på denne måde og sikre sig VM-kvalifikation på en dag, hvor meget lidt virkede, siger træner Jens Petersen-Bach.
Målmanden Anton Wilde blev lørdag aften den seneste i rækken af danske ishockeyspillere, der er blevet draftet til den nordamerikanske liga NHL. Den 18-årige Frederikshavn-keeper blev snuppet af Dallas Stars i sjette draftrunde og som nummer 187 i alt. Wilde spillede i den forgangne sæson 13 kampe for Frederikshavn White Hawks i den bedste danske række, men det er formentlig især hans bedrifter for de danske ungdomslandshold, der har fået Dallas Stars til at pege på ham.
Ved U18-VM i april brillerede han blandt andet i kampen mod USA med 52 redninger på 54 amerikanske forsøg og blev kåret til Danmarks bedste i kampen. Anton Wilde er den 28. dansker gennem tiderne, der er blevet draftet til NHL. Han er den fjerde målmand efter Mads Søgaard, Frederik Dichow og den nykårede Stanley Cup-vinder Frederik Andersen. Den hollandske svømmer Marrit Steenbergen er ny indehaver af verdensrekorden i 100 meter fri for kvinder.
I finalen ved lørdagens Sette Colli International Trophy i Rom tilbagelagde den forsvarende verdensmester de 100 meter i tiden 51,68 sekunder. Det er en my bedre end den rekord, som svenske Sarah Sjöström satte tilbage ved VM i 2017 med tiden 51,71 sekunder. 26-årige Steenbergen vandt VM på distancen i både 2024 og 2025, og hun er den eneste kvinde nogensinde, der har svømmet under 52 sekunder ved flere lejligheder.
Ferrari viste igen tegn på genrejsning i lørdagens Formel 1-kvalifikation til Det Østrigske Grandprix, men i sidste øjeblik sørgede Mercedes' George Russell for, at det ikke blev dobbelt Ferrari i front fra start søndag. I en kontroversiel og dramatisk afslutning satte Russell en forrygende omgang ind, da tiden løb ud, og tog pole position.
Charles Leclerc troede formentlig, at pole position var hans, da Max Verstappen lidt foran Russell kørte i barrieren og fremprovokerede et gult flag i et af de sidste sving. Flaget betyder, at de efterfølgende kørere skal løfte foden fra gaspedalen i det sving, og det gjorde Russell, kunne Mercedes angiveligt bevise bagefter. Han havde blot kørt en forrygende omgang indtil da, og derfor var han alligevel hurtigst af alle i Q3, da han nåede over målstregen.
Dermed tager han forreste startplads søndag, mens Leclerc og Lewis Hamilton i den anden Ferrari starter som nummer to og tre. Russell vandt årets første grandprix, mens Lewis Hamilton sejrede senest i Barcelona. I en besked på sine sociale medier meddelte ukraineren, at han giver slip på sine bælter hos WBA, WBO og WBC. - Goddag til alle.
I dag er det fredag, vejret er godt, og det er en god dag at sige, at jeg ønsker at opgive alle de bælter, jeg har i øjeblikket – for at gøre dem ledige til de gutter, der står i kø til dem, lyder det fra Usyk. Usyk har vundet alle sine 25 kampe som professionel og undervejs slået blandt andre Tyson Fury, Derek Chisora, Daniel Dubois og Anthony Joshua.
Senest var Usyk dog på glatis mod den hollandske kickbokser Rico Verhoeven i maj, inden kampen på omdiskuteret vis blev stoppet af dommeren i slutningen af 11. omgang til fordel for ukraineren. - Mine venner, jeg opgiver bælterne, men jeg forlader ikke sporten, for jeg har stadig min sidste dans til gode. - Jeg takker alle. Jeg respekterer alle forbund.
Jeg takker alle og siger, at der er mere i vente, siger Usyk. Ski mountaineering var for første gang på programmet under vinter-OL i Norditalien i februar, og nu har IOC altså valgt, at det ikke blot skulle være en engangsforestilling. Sportsgrenen, der kombinerer bjergbestigning og alpinskiløb, er nemlig tilføjet til det olympiske program for legene i 2030.
Traditionelt kan en konkurrence over en lang rute med flere tinder tage timer, men for at få mere action og skabe et seervenligt produkt var det kun sprintdisciplinen, der var på OL-programmet i år. OL-atleter kan fremover søge om at få 65.000 kronerFremover kan danske såvel som internationale atleter søge om 10.000 dollar - eller omkring 65.000 kroner - for at have deltaget ved et sommer- eller vinter-OL.
I første omgang vil den nyoprettede fond rumme 140 millioner dollar , og meningen er, at atleter såsom Viktor Hald Thorup, der vandt sølv ved det seneste vinter-OL i år, kan søge om de omkring 65.000 kroner, efter de har deltaget ved legene. Det handler om at anerkende atleternes hårde arbejde, fortæller spanieren Pau Gasol, der er formand for IOC's atletudvalg og tidligere basketballstjerne. - Dette er ikke præmiepenge.
Det handler om at anerkende den rejse og det engagement, der kræves for at blive OL-atlet, siger Pau Gasol. Det er resultatet af udfordringer med at finde passende arenaer til nogle af discipliner til vinterlegene, som officielt har "Alperne" - Provence-Alpes-Côte d'Azur og Auvergne-Rhône-Alpes - i Sydfrankrig som lokation. Helt konkret drejer det sig om speedskating, som i 2030 foregår i arenaen Thialf i den hollandske by Heerenveen.
Derudover vil vinter-OL også inkludere Lyon, hvor de fleste isdiscipliner som curling, ishockey, kunstskøjteløb og short track er blevet samlet, mens Courchevel og Val d'Isère er blevet bekræftet som værter for de alpine discipliner. Den 24-årige dansker, der kører for Arrow McLaren, var i begyndelsen af løbet helt nede på sidstepladsen efter en kollision på første omgang. Kollisionen i første sving kostede et fladt dæk.
- Hvordan gjorde vi lige det, sagde Christian Lundgaard over holdets radio, da sejren var en realitet. 25 biler stillede til start på racerbanen i Elkhart Lake i delstaten Wisconsin, hvor danskeren stille og roligt kørte sig frem i feltet. Lundgaard, der havde indledt søndagens løb midt i feltet fra 12. bedste startposition, overtog førstepladsen efter 43 af 55 omgange. Kort efter måtte han afgive førerpositionen, men med fire omgange igen var han tilbage og ledte feltet an.
Sejren var Christian Lundgaards anden i denne sæson, hvor han indtager en fjerdeplads i den samlede stilling. Danskeren er noteret for tre sejre i IndyCar i karrieren. Til september er Danmarks volleyballmænd med ved EM, og allerede nu har de også sikret sig adgang til EM om to år. Lørdag vandt Danmark således over Rumænien i European League og sikrede sig adgang til turneringens semifinaler, hvilket altså også udløste en EM-billet.
De danske volleyballherrer har i European League været suveræne. Seks sejre i seks kampe har banet vejen til Final 4, og i Volleyball Danmark er man mildt sagt begejstret. - Det her er en kæmpe bedrift og uden sammenligning et af de største resultater i dansk volleyballs historie, siger direktør Nicolai Kaas Nordstrøm i en pressemeddelelse. Danmarks hurtigste kvinde er atter udfordret af en skade, som sætter begrænsninger.
Hvor Karstoft tidligere er blevet opereret i venstre akillessene, er det denne gang overgangen mellem hendes højre læg og akillessene, der udfordrer. Sprinteren gjorde i maj comeback ved de nordiske mesterskaber efter en skadeperiode, som holdt hende ude i 22 måneder. Belastningen i højre underben kommer som en reaktion på det pres, kroppen skal håndtere efter at have været væk i en lang periode, mener løberen.
Ved de nordiske mesterskaber i maj løb Karstoft 100 meter på 11,10 sekunder, som er langt under hendes danske rekord på distancen. For meget vind forhindrede dog, at det talte som en dansk rekord. Det sker når Danmarks Idrætsforbund, DIF, igen afholder danmarksmesterskab i mere end 40 forskellige sportsgrene. Det er DIF, som har valgt København som værtsby, og nu har politikerne på Københavns Rådhus så afsat 13 millioner kroner fra Megaeventpuljen til at afholde eventet.
- Jeg håber, at mange københavnere har lyst til at komme ud og heppe og måske få lyst til selv at prøve kræfter med sportsgrene som padel, atletik eller bueskydning, siger overborgmester Sisse Marie Welling . De helt store følelser kom i spil i søndagens Formel 1-grandprix i Barcelona. Det blev nemlig overraskende Ferrari-køreren Lewis Hamilton, der vandt løbet i Barcelona og tog sin første sejr efter skiftet til det italienske hold.
Det var første gang i næsten to år, at Hamilton sejrede i et Formel 1-løb. Dengang vandt han et løb i Belgien for Mercedes. Den sejr blev taget 28. juli 2024. Dermed har Hamilton vundet for tre forskellige hold.
Tidligere i karrieren har den syvdobbelte verdensmester også vundet løb for McLaren. Med sejren blev 41-årige Hamilton samtidig den ældste racerkører til at vinde et Formel 1-løb, siden Jack Brabham vandt et løb i 1970. Ferraris triumf satte også en stopper for en stime af sejre for Mercedes, der havde vundet sæsonens første seks løb. De seneste fem var blevet vundet af Kimi Antonelli, som udgik af søndagens løb efter tekniske problemer i Mercedes-bilen.
Hamilton har nu vundet 106 Formel 1-grandprixer i karrieren. Syv gange har briten vundet i Barcelona. Dermed overgår Hamilton nu legenden Michael Schumacher, som han delte rekorden med indtil søndag. Dermed slog hun den forsvarende europamester, ungarske Anna Lucz, og slovenske Anja Apollonio, der tog sig af de øvrige podiepladser.
EM-titlen er sæsonens første titelkamp for de danske kajakroere og er samtidig en del af LA28-kvalifikationssystemet til de Olympiske Lege i Los Angeles 2028. Resultaterne fra Europamesterskaberne i Montemor-o-Velho tæller direkte ind i den internationale ranking. Carolina Hurricanes med Nikolaj Ehlers på isen er blot en enkelt sejr fra at vinde mesterskabet i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Natten til fredag vandt holdet på hjemmebanen i Raleigh med 4-2 over Vegas Golden Knights i den femte af syv potentielle finalekampe mellem de to mandskaber. Nikolaj Ehlers spillede en nøglerolle på isen i Raleigh, da danskeren på vej mod sejren leverede tre assister. For anden kamp i træk var Frederik Andersen fortrængt i Carolina-målet af Brandon Bussi, der vogtede målet i hele kampen.
De to hold står igen over for hinanden natten til mandag, hvor de mødes på Vegas Golden Knights' hjemmebane i Arizona. Det er første gang siden 2006, at Carolina Hurricanes spiller med om Stanley Cup-trofæet. Dengang gik holdet hele vejen og sikrede sig mesterskabet.20-årige Ja'Kobe Tharp løb natten til torsdag dansk tid distancen i tiden 12,75 sekunder ved de amerikanske universitetsmesterskaber i delstaten Oregon.
Den amerikanske løber, der repræsenterer Auburn University, slettede dermed den mangeårige rekord på 12,80 sekunder, som landsmanden Aries Merritt satte i Bruxelles i september 2012. Rekorden blev sat i semifinalen, hvor Tharp efterfølgende sagde, at han blot fokuserede på "at overleve og komme videre". - Jeg er målløs. Det var ikke noget, jeg havde planlagt, siger Tharp i en pressemeddelelse fra Auburn University.
Det hører til sjældenhederne, at en verdensrekord bliver slået ved NCAA-mesterskaberne. Ifølge ESPN er det første gang i 50 år, at det er sket. Dengang satte Dwight Stones rekord i højdespring. New York Knicks har kursen mod klubbens første NBA-mesterskab siden 1973 efter et vildt comeback, der blev cementeret i de døende sekunder mod San Antonio Spurs.
Hjemmeholdet var ellers bagud med 29 point, 81-52, i tredje quarter, men Knicks fik kæmpet sig tilbage i slutfasen, og da OG Anunoby med 1,3 sekunder tilbage af kampen tippede bolden i kurven til slutstillingen 107-106, havde selv kendisser som Taylor Swift og Timothy Chalamet svært ved at holde på formerne. Comebacket blev anført af New Yorks store stjerne Jalen Brunson og Anunoby, der sluttede kampen med henholdsvis 36 og 33 point.
Knicks fører finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe, med 3-1 efter nattens sejr, og kan dermed sikre mesterskabet i næste kamp, hvor San Antonio Spurs har hjemmebanefordelen. Carolina Hurricanes, som har danske Nikolaj Ehlers og Frederik Andersen på holdet, udlignede natten til onsdag dansk tid til 2-2 i kampe i finaleserien om Stanley Cup-trofæet mod Vegas Golden Knights. Danskerholdet vandt på udebane med 5-3 over Vegas-mandskabet efter både en flot start og en god afslutning.
Frederik Andersen, som har startet i målet i samtlige Carolinas kampe i dette slutspil var ikke med i truppen i nattens opgør. Carolina melder intet om, hvorfor den danske målmand ikke var omklædt til kampen. Det er første gang siden 2006, at Carolina spiller om Stanley Cup-trofæet. Dengang gik holdet hele vejen og sikrede sig mesterskabet.
Vegas Golden Knights er et relativt ungt hold i NHL-sammenhæng. Klubben blev en del af den nordamerikanske ishockeyliga i 2017/2018-sæsonen. Næste opgør spilles på Carolinas Hurricanes hjemmebane i Raleigh natten til fredag dansk tid. Herefter skifter hjemmebanefordelen til Vegas Golden Knights.
Når Danmark til november er vært for kvindernes A-VM i ishockey, får det danske landshold hjemmebane i Herning. Mens Boxen tidligere har været hjemmebane for herrerne ved VM på hjemmebane, bliver det Kvik Hockey Arena, der skal danne rammen om kampene i gruppe B, som Danmark er med i. San Antonio Spurs har sikret sig holdets første sejr i finaleserien mod New York Knicks i den nordamerikanske basketliga NBA.
Natten til tirsdag dansk tid reducerede Spurs til 1-2 efter en sejr på 115-111 i den tredje kamp i finaleserien. Indtil videre har ingen af de to hold formået at udnytte opbakningen på deres respektive hjemmebaner.
De første to kampe vandt Knicks på udebane i Texas, mens Spurs tog nattens sejr på udebane i Madison Square Garden i New York City.mødt af højlydte buhråb og piften Præsidenten havde forud for kampen fortalt, at han havde accepteret en invitation fra Knicks-ejer James Dolan, som han under kampen sad sammen med på en af tilskuerrækkerne. Den næste kamp spilles natten til torsdag dansk tid i Madison Square Garden i New York, inden hjemmebanefordelen igen skifter til Spurs.
Hollandske Michael van Gerwen vandt sent lørdag aften Nordic Darts Masters, som blev spillet i Forum i København, hvor flere af sportens største stjerner var i aktion. Van Gerwen besejrede først svenske Viktor Tingstrøm i kvartfinalen, inden han slog walisiske Jonny Clayton i semifinalen. Den engelske verdenstoer havde spillet sig i finalen, efter at han slog Luke Littler, den 19-årige verdensmester, i semifinalen.
Under finalen blev Humphries ifølge Sky Sports mødt af buhråb og piften fra en mindre del af publikummet i København. Det "skuffede" englænderen. - Som spillere er det frustrerende, fordi vi står heroppe for at underholde publikum, og når man står på scenen, vil man bare gerne spille godt, sagde han til ITV Sport.
DR's nye dokumentarserie 'Galopbanens hemmeligheder', som afslører, at Dansk Galop står over for en række potentielle dopingsager, får nu Dansk Galop og Dansk Hestevæddeløb i fællesskab at reagere og udsende en pressemeddelelse. - Dansk Galop erkender, at håndteringen af de sager, som DR omtaler, ikke har været god nok. Det ansvar tager vi på os.
Vores højeste prioritet er hestenes velfærd og sportens integritet, og derfor har vi allerede gennemført væsentlige ændringer i administration og kontrol, lyder det i pressemeddelelsen Efter DR's afdækning har Dansk Galop besluttet ikke selv at behandle de potentielle dopingsager. Sagerne er nu under behandling af driftsorganisationen Dansk Hestevæddeløb. Dansk Hestevæddeløb skriver i pressemeddelelsen torsdag, at udredningen ikke kun kommer til at omhandle de sager, som kommer frem i 'Galopbanens hemmeligheder'.
- Med udgangspunkt i de påviste mønstre foretages også en udvidet udredning, hvor der blive undersøgt, om der kan være lignende forhold i andre relevante sager. Carolina Hurricanes, som har danske Nikolaj Ehlers og Frederik Andersen på holdet, tabte natten til onsdag den første kamp i NHL-finaleserien mod Vegas Golden Knights med 4-5. Det lignede ellers en aften i Carolinas favør, da Nikolaj Ehlers sendte hjemmebaneholdet på sejrskurs med en scoring efter blot 25 sekunder.
Med én Ehlers-scoring yderligere var det sådan set en fin danskeraften, men Vegas Golden Knights kom tilbage og trak akkurat det længste strå i tredje og sidste periode. Næste opgør i Stanley Cup-finalen foregår også på Carolinas hjemmebane, inden de efterfølgende to kampe bliver spillet med Vegas' publikum som bagtæppe. Mod favoritten Canada storspillede de norske ismænd og sikrede en historisk VM-bronzemedalje med en 3-2-sejr.
Norges ishockeyherrer har leveret et vildt VM-eventyr, og søndag blev der skrevet norsk ishockeyhistorie på isen. I bronzekampen ved VM sænkede nordmændene højst overraskende storfavoritten Canada med 3-2. Den afgørende scoring faldt i en dramatisk overtid. Norge var foran med 2-0 med godt et minut tilbage, men Canada hev et enormt comeback op af hatten.
To mål på et minut bragte kampen i overtid. I overtid leverede talentet Noah Steen det afgørende mål, og så var den norske sensation en realitet. Med den midlertidige landstræner Petter Thoresens ved roret har de norske ishockeyherrer rystet eliten under VM i Schweiz. Først spillede man sig i den første VM-kvartfinale i 14 år.
Den blev vekslet til den første VM-semifinale nogensinde. Schweiz var dog for stor en mundfuld, og Norge tabte 0-6. De unge nordmænd rejste sig dog i den grad og leverede altså sensationen mod mægtige Canada og tog historisk bronze. Søndag aften mødes Schweiz og Finland i VM-finalen.
Under den midlertidige landstræner Petter Thoresens ledelse har de norske ishockeyherrer rystet eliten under VM, og torsdag imponerede de igen. Således er nordmændene sensationelt klar til semifinalerne efter en hårdt tilkæmpet 2-0-sejr over Letland. Tidligere har de norske naboer slået både Sverige og Tjekkiet ved VM, mens stormagten Canada skulle bruge overtid for at besejre Norge.
Den første scoring i kvartfinalen, som var Norges første i 14 år, faldt efter godt syv minutter i anden periode, hvor Tinus Koblar sendte pucken i netmaskerne. Letland jagtede ihærdigt en udligning i en relativt jævnbyrdig affære, men Henrik Haukeland, Norges målvogter, holdt stand hele vejen igennem. Nordmændene skulle bare have tiden til at gå i tredje periode, og det lykkedes, selv om Letland pressede på og tvang Haukeland til at levere store redninger.
Til sidst tog Letland målmanden ud i en desperat satsning, og så lukkede og slukkede Noah Steen kampen ved at lægge pucken i et tomt net. I disciplinen knockout-sprint var den 25-årige dansker bedst til at finde vej og holdt blandt andet den schweiziske verdensstjerne Simona Aebersold bag sig. Det er anden gang i denne sæson at Hedvig Valbjørn Gydesen finder vej til podiets øverste plads. Tidligere på foråret vandt hun world cup-afdelingen i Locarno i Schweiz.
Sejren giver Hedvig Valbjørn Gydesen et godt udgangspunkt forud for VM i sprintorientering, som løbes i Genova i begyndelsen af juli. Også Finlands ishockeyherrer er blandt de bedste fire. Finnerne levede op til favoritværdigheden og vandt 4-1 over Tjekkiet. Rivaliseringen mellem Canada og USA tog overhånd efter godt seks minutter i første periode i torsdagens kvartfinale.
Senere torsdag findes de resterende to semifinalister. Norge møder Letland, mens værtsnationen Schweiz tørner sammen med Sverige. Nikolaj Ehlers blev dagens mand i skysovs for NHL-holdet Carolina Hurricanes, der natten til søndag dansk tid besejrede Montreal Canadiens med 3-2. Danskeren scorede ikke bare i den ordinære spilletid, men sikrede også sejren med sit mål fire minutter inde i overtiden, efter at den ordinære kamp var sluttet 2-2.
Det skete, da han modtog en løs puck på midten af isen og skøjtede mod mål. Med et resolut håndledsskud overrumplede han Montreal-målmand Jakub Dobes, og så brød jublen løs på hjemmebanen i Lenovo Center. Dermed står der nu 1-1 i bedst-af-syv-serien, hvor vinderen sikrer sig en plads i finalen om Stanley Cup-trofæet. Ehlers har scoret seks point i de hidtidige ni playoffkampe, som Carolina har spillet i denne sæson.
I Carolina er han holdkammerat med landsmand Frederik Andersen, som vogter målet. Holdets succes i slutspillet er dog en bet for det danske landshold, som til det igangværende VM må undvære de to store profiler. Kun to danskere har tidligere optrådt i Stanley Cup-finalerne. Tilbage i 2011 nåede Jannik Hansen slutkampene med Vancouver Canucks, men tabte i den syvende og afgørende kamp mod Boston Bruins.
Ikke alene blev Eller den første dansker til at vinde Stanley Cup, han blev matchvinder, da holdet fra hovedstaden i kamp fem tog den fjerde sejr i serien og dermed titlen. I 2026 har Prag ikke just været stedet at drage til som dansk sportsudøver, hvis man vil have succes med hjem.37-årige Leon Madsen vandt det tjekkiske grandprix og sørgede dermed for den første danske grandprix-sejr i to år.
Jepsen Jensen sluttede dog på en fjerdeplads i finaleheatet, hvor australske Brady Kurtz blev nummer to, mens polske Bartosz Zmarzlik på sidste omgang tog tredjepladsen fra Jepsen Jensen. Allerede tidligt i Prag stod det klart, at en stor dansk aften var undervejs. 5 af de første 12 heat blev vundet af danske kørere.
Leon Madsen og Michael Jepsen Jensen vandt hver to heat, mens Anders Thomsen, der som førstereserve i VM-sejren havde fået chancen efter et afbud fra svenske Fredrik Lindgren, også vandt et heat. Bueskytterne Tanja Gellenthien og Mathias Fullerton vandt lørdag EM-bronze i den nye OL-disciplin compound for mixhold. Tanja Gellenthien vandt yderligere sølv i kvindernes individuelle konkurrence, mens Sofie Marcussen blev nummer fire.
Tidligere på ugen var det usikkert, om Gellenthien kunne stille op til EM, fordi hendes bue ikke ankom til Tyrkiet som planlagt. Efter en skuffende start på VM-serien set med danske briller er der lørdag tre danske lodder i tombolaen, når det går løs i Prag. Anders Thomsen, der er førstereserve i VM-serien, får således chancen i sæsonens andet grandprix, skriver Den Internationale Motorsportsunion på sin hjemmeside.
Den 40-årige svensker Fredrik Lindgren styrtede, mens han var i aktion for sin polske klub i den forgangne weekend, og har som resultat heraf meldt afbud. Det giver plads til 32-årige Thomsen, der var fast kører i VM-serien i 2025 og sluttede som nummer 11 i den samlede stilling efter blandt andet en syvendeplads i netop Prag.
Thomsen var selv ude for et alvorligt uheld i april, men har været tilbage på cyklen i de seneste uger med et par stærke præstationer i den polske liga. Her rangerer han aktuelt som nummer fire individuelt. Thomsen slutter sig i den tjekkiske hovedstad til Leon Madsen og Michael Jepsen Jensen, der begge sluttede i den helt tunge ende, da VM-serien for tre uger siden åbnede i tyske Landshut.
Når Mikael Gath efter VM stopper som træner for det danske ishockeylandshold, er det samtidig slut med fuldtidsansatte landstrænere i Danmarks Ishockey Union. A-landsholdets næste træner bliver hyret ind i en deltidsstilling og skal efter planen stå i spidsen for holdet i de to landskampsvinduer i november og februar og i perioden omkring VM i foråret. Dermed bryder man med årtiers tradition for at have en træner på fuld tid i spidsen for unionens flagskib.
Det sker på et tidspunkt, hvor det danske herrelandshold aldrig har stået stærkere internationalt. Landsholdet har været med til de to seneste vinter-OL og nåede sidste år for første gang semifinalen ved VM. I næste sæson er der ingen ekstraopgaver som OL eller OL-kvalifikation, og vurderingen er, at nogle af de penge, der hidtil er gået til landstrænerens løn, kan bruges bedre andre steder. - For mig er det ret udramatisk.
Det er et plus, at vi ikke skal betale en landstræner i 12 måneder om året, men vi får selvfølgelig heller ikke den samme vare, siger DIU-formand Henrik Bach Nielsen. Efter VM går han på jagt efter en person, der kan coache landsholdet sideløbende med sit daglige job som klubtræner.
- Vi skal sikre os, at vi finder en træner, der ud over at være 100 procent investeret i sit klubhold, kan finde nogle procenter til også at være landstræner, siger Morten Green. Der var stor begejstring blandt de tilstedeværende, da Neymar mandag blev udtaget til Brasiliens VM-landshold ved et arrangement i Rio de Janeiro.
Valget af Neymar er den største overraskelse i den 26 mand store trup, som er blevet udtaget af landstræner Carlo Ancelotti, skriver nyhedsbureauet AFP. Der har i månedsvis været spekulationer om, hvorvidt 34-årige Neymar kunne kæmpe sig tilbage på landsholdet. Angriberen, som deltog ved VM i 2014, 2018 og 2022, har ikke spillet for Brasilien siden en knæskade under en VM-kvalifikationskamp mod Uruguay i 2023.
Carlo Ancelotti henviste til bekymringer om hans fysiske form, da han udelod ham fra Brasiliens trup i de seneste venskabskampe mod Frankrig og Kroatien i marts. Men nu har Neymar fået Ancelottis godkendelse til at spille med om VM-trofæet til sommerens slutrunde, der bliver afholdt i USA, Canada og Mexico.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News: Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Oliver Kahn kørt for hurtigt igenDen legendariske tyske målmand Oliver Kahn er igen blevet taget for at køre for hurtigt. Ifølge tysk medie kørte han 171 km/t i en 100 km/t zone, hvilket kan medføre bøde, frakendelse af kørekortet og klip. Kahn har tidligere haft flere køresager, herunder tre på én dag i 2003 og en sagen i 2009-2012. Han fik sit kørekort inddraget i en måned i februar 2022, og i januar 2023 skulle han også være blevet stoppet for en lovovertrædelse.
Læs mere »
Britisk løbestjerne slår 27 år gammel verdensrekord | Kort sportIngen har nogensinde løbet one mile hurtigere end Josh Kerr.
Læs mere »
Milano kåret som Europas bedste by til en weekendtur i 2026Det internationale magasin har kåret Milano til Europas bedste destination for en kort storbyferie i 2026. Byen kombinerer kultur, shopping, gastronomi og seværdigheder på en måde, der imponerer rejseeksperter. Gode gåafstande, effektiv kollektiv transport og en rigtig mad- og kulturscene gør det muligt at opleve meget på blot et par dage. Wien og Trenčín følger på henholdsvis anden- og tredjeplads.
Læs mere »
Gyldne gensyn: Glasskår og finansmarkeder deler samme matematiske formelNy analyse viser at fordelingen af stykker af en knust vinflaske og prisudsving på aktiemarkederne kan beskrives med samme type potenslov, hvor størrelsen af fragmenter eller prisændringer følger et forudsigeligt mønster uanset kontekst.
Læs mere »




