Gylfi Sigurdsson, der har spillet over 300 kampe i Premier League, har fået en etårig kontrakt i Lyngby.
Superligaen bliver nu hjemsted for en tidligere Premier League-profil.I sidste uge lød det fra Lyngby, at man havde en mundtlig aftale med islændingen, der især er kendt for sine frisparksevner, og nu er der altså kommet papir på samarbejdet.
- Gylfi er en spiller fra en hylde, som vi ikke normalt kan hente spillere fra, hvorfor det er en blåstempling af vores klub, miljø og store udvikling, at vi kan tiltrække en spiller af hans kaliber. Han har dog ikke spillet fodbold på professionelt niveau siden maj 2021, fordi han blev undersøgt i en sag om mulige seksuelle krænkelser, som han ikke blev sigtet for i sidste ende.
Gylfi Sigurdsson bliver i Lyngby blandt andre holdkammerat med tre andre islændinge, ligesom klubbens cheftræner, Freyr Alexandersson, også kommer fra vulkanøen.