'Apolonia, Apolonia' er et stykke filmhistorie, som bør opleves på det store lærred. Historien om Apolonia er en fortælling om så meget mere end et menneske.
Jeg kan ikke huske, at jeg har haft det sådan før. Jeg er før blevet suget ind i film og er forsvundet i fantastiske historier, lyde og billeder. Men jeg tror aldrig, jeg har haft den fornemmelse, som ramte mig, da jeg forlod biografmørket efter at have set Lea Globs ‘Apolonia, Apolonia’.
Igennem 13 år følger Lea Glob og hendes snurrende kamera kunstneren Apolonia Sokol og giver os et stykke filmhistorie, som viser os den selvopofrende kunst, set gennem en selvopofrende filmskabers linse. Fra et magisk teater taget lige ud af Hermann Hesses roman om Steppeulven Harry, tages vi med ind i en europæisk fortælling om tvangsdeportationer, flugt, undertrykkelse og parisisk boheme. Om kampen for et sted. Om det romantiserede kunstnerliv og om markedet, der presser kunstneren ind i rollen som kulturarbejder, der med strenge produktivitetskrav spytter mallerier ud som fra et samlebånd.
Lea Glob blev uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011 med kortfilmen ‘Mødet med min far Kasper Højhat’ om instruktørernes ufrivillige rejse ind i en ’stranger than fiction’-fortælling om sin egen oprindelse.