2023 har budt på et utal af billeder fra det nordkoreanske regime. Vi ser tilbage - og frem - med en ekspert.
- Han har gjort det adskillige gange. Både når året går på hæld, og så når han skal holde en nytårstale, forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d. og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet med et særligt fokus på Østasien.
- Der lægger han gerne op til, at det er et år med store forandringer og store forbedringer, og han iscenesætter sig selv som den, der skal få det til at ske. Det samme var tilfældet, da Kim Jong-un onsdag indviede Det Koreanske Arbejderpartis partikongres, hvor han fremlagde regeringens indenrigs- og udenrigspolitiske program for næste år.med "store omvæltninger og forandringer".
Så er det egentlig sigende, og hvad har 2023 budt på i Nordkorea? Vi har vendt året, der gik, i Nordkorea i billeder med Camilla Tenna Nørup Sørensen. 8. februar. I 2023 har vi set markant mere til Kim Jong-uns datter, som antages at hedde Kim Ju Ae. Der er en del uvished forbundet med Kim Jong-uns datter, som står til venstre for ham. Vi formoder, hun er 10-11 år, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen. Kilden på den information er den tidligere amerikanske basketballspiller Dennis Rodman. Rodman er på god fod med den nordkoreanske leder. Han mødte blandt andet datteren, da hun var spæd.