Kandidat trækker sig og peger på eksminister som Aalborg-borgmester dkpol
Tre kandidater er blevet til to. Byrådsmedlem i Aalborg Kommune Lisbeth Lauritsen trækker sig som borgmesterkandidat.I stedet for peger hun på eksminister og nuværende folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen som ny borgmester.
- Jeg er stadig ikke i tvivl; der er brug for noget helt andet. Der er brug for en ny start. Derfor har jeg brugt påskeferien på at tænke mit ansvar i denne sammenhæng godt og grundigt igennem, og også derfor melder jeg nu ud, at jeg trækker mit spidskandidatur og peger på Flemming Møller Mortensen som spidskandidat til valget i 2025.
Den nuværende Aalborg-borgmester, Thomas Kastrup-Larsen , har meddelt, at han ikke genopstiller til næste kommunalvalg i 2025, og at han træder tilbage allerede til sommer. Thomas Kastrup-Larsen forlader borgmesterposten og udtræder af byrådet 31. juli. Det meddelte han i slutningen af marts.