Medierne siger, at vi ikke længere må fodre ænder med brød. En læser vil vide, om ikke dén historie kan nuanceres.
Jeg har arbejdet for Videnskab.dk i stort set alle stillinger på redaktionen, siden jeg blev lukket ind i folden som praktikant i 2011. Studentermedhjælper, freelancer, redaktionssekretær, SoMe-redaktør og nyhedsredaktør for at nævne nogle stykker.
Medierne siger, at vi ikke længere må fodre ænder med brød. En læser vil vide, om ikke dén historie kan nuanceres.Spørg Videnskaben er Videnskab.dk’s læserbrevkasse. Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alskens emner - lige fra sjove bynavne…De fleste af os har stået ved en søbred og kastet brød ud til ænderne. Deres bedende blikke og desperate kamp om krummerne overbeviser os om, at de værdsætter almissen.
»Det er en dårlig ide at fodre ænder og mennesker for den sags skyld med hvidt brød, simpelthen fordi det er usundt,« siger Mads Frost Bertelsen, som også er adjungeret professor ved Københavns Universitet.Hvidt brød har ikke ret meget næring, og ænderne får derfor en masse energi uden at få noget videre på protein-, vitamin og mineralkontoen, tilføjer han. De bliver med andre ord tykke, dovne og usunde.
»Man kan sige, at det kan godt være, at ænderne ikke ligger med bugen i vejret og er døde, fordi vi har fodret dem med brød i alle disse år – men det gør søerne,« siger Mads Frost Bertelsen. Kåre Press-Kristensens udregninger viser, at spildevandsækvivalenten – altså den tilsvarende mængde urenset spildevand – på ét kg franskbrød ligger på 424 liter, når det kommer til næringsstoffer . Iltoptaget i vandet svarer dog til hele 4.604 liter spildevand, ifølge seniorrådgiverens beregninger. (Illustration: Tidsskriftet
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Forhandlinger mellem medierne og tech er inde i et dødvandeForhandlingerne om at nå til enighed om en betalingsmodel mellem Meta og TikTok på den ene side og de publicistiske medier på den anden side står bomstille.
Læs mere »
Sigurd vandt pris for podcast om selvmord. Nu håber han, at ny presseetik kan få os til at tale mere om detDet bør ikke være tabu for medierne at skrive om selvmord. Tværtimod kan det være en fordel, at medierne skriver mere om emnet – så længe det sker respektfuldt. Sådan har det i årevis lydt fra Center for Selvmordsforskning. Og nu ser den bøn ud til at være blevet hørt.
Læs mere »
Ford-ejere kan snart køre uden hænder på danske motorveje2024 kan blive et stort år for selvkørende teknologi i biler. Om få måneder kan ejere af en Ford Mustang Mach-E slippe rattet på de store danske motorveje. Teslas selvkørende FSD-software kan blive frigivet i Europa, mens tyske BMW-ejere helt kan overlade kørslen i den nye i7-serie.
Læs mere »
AI i gymnasiet: Hvad kan vi bruge sprogmodellerne til?I anledningen af en særlig fødselar, der fyldte 1 år den 30. november, har jeg skrevet lidt om, hvad jeg har lært her på årsdagen - særligt i forbindelse med arbejdet med min bog AI i gymnasiet der lige er udkommet. Hvordan kan vi samarbejde med sprogmodellerne? Det har det seneste år været et af de spørgsmål, jeg har interesseret mig mest for. Jeg møder stadig folk derude, der ikke mener, det kan bruges - de der chatbots (ChatGPT, Bing, Bard, etc) laver jo stadig fejl, ik´? Denne klumme kommer ikke til at hande om regulering, AI-politik eller intriger i Silicon Valley - det er jo et fødselsdagsskrift. Jeg vil bruge pladsen på at se på, hvad vi kan og ikke kan bruge de store sprogmodeller som OpenAIs ChatGPT til. Jeg har brugt rigtigt meget tid det seneste år på selv at undersøge, hvordan man kan bruge disse store sprogmodeller (LLM), og så har jeg interviewet et hav af gymnasielærere som research til min bog AI i gymnasiet
Læs mere »
Eksperter varsler nu, at hestesporten kan uddøFortsætter ridesporten, som den er i dag, risikerer den at uddø om blot 10 til 15 år, varsler fagfolk.
Læs mere »
Sverige vil bygge 10 nye atomreaktorer inden 2045 - flere kan være SMRDen svenske regering har præsenteret planerne for en udbygning af atomkraft frem mod 2045. Allerede i 2035 skal kapaciteten vokse med 2,5 GW.
Læs mere »