Fronterne er trukket skarpt op i jyske Ans, hvor de lokale beboere kæmper for at bevare 100 års historie.
I Pernille Ingemanns pung ligger der en tilladelse fra Midt- og Vestjyllands Politi. Tilladelsen vidner om en anden tid. Men i dag har Pernille Ingemann en holdning til søen, som hun står ret alene med i lokalområdet.
Siden barnsben har Pernille Ingemann været tæt på naturen, og begge hendes forældre var aktive i Danmarks Naturfredningsforening. Særligt i vinterbadeklubben, hvor medlemmerne efterhånden er blevet så mange, at de i dag har klubhus, omklædning og sauna. Det er anstrengende for hende altid at skulle forsvare sin holdning. En pris, der har kastet grænseoverskridende beskeder af sig, og fået hende til at overveje, hvor hun går hen i byen.
Der har den ligget i over 100 år. Den dækker et areal på cirka 600 hektar – over 800 fodboldbaner – og er dermed Danmarks største kunstige sø. Søen blev oprettet i årene 1918-1921, da man opdæmmede Gudenåen for at producere strøm på Tangeværket. I dag er strømproduktionen ikke af den største betydning.
Den konflikt kan man se udfoldet i programmet ’Det store søslag’ på TV 2. Det er et sted, man bader året rundt. På den anden side står dem, der vil have Gudenåen tilbage i sit naturlige løb. Arkivfoto af Tangeværket.
De ser en kunstig blokering, der har store konsekvenser for naturen, biodiversiteten og ikke mindst bestanden af laks, fordi centrale gydebanker forsvandt i Gudenåen ved etableringen af Tangeværket. Indtil videre har sagen om Tange Sø været forbi 23 forskellige ministre, uden at nogen af dem har truffet en endelig beslutning. Det har Pernille Ingemann mærket, siden hun stillede sig på den modsatte side af lokalbefolkningen. Pernille Ingemann ser på Gudenåen.
Det ligger hende meget på sinde, at Danmark efterlever forpligtelserne i forhold til EU´s vandrammedirektiv samt habitatdirektiv og at habitatkonsekvensvurderingen tages alvorlig, forklarer hun. Folk er ikke på nakken af hende i lokalområdet. Som da hun tog til debatmøde i forbindelse med det seneste kommunalvalg. I sådan nogle situationer, hvor der er mange lokale til stede, kan hun godt lide at sætte sig yderst.
Som naturguide i Danmarks Naturfredningsforening forsøger Pernille Ingemann at give sin passion for naturen videre til andre. Det kan godt være, det bare er hende der er lidt pjevset, som hun selv siger det. Især fordi debatten kan se helt anderledes ud på Facebook. - Der var en lokal kvinde, der på et tidspunkt skrev, at hun ville ønske, jeg druknede nede i rørskoven, fortæller Pernille Ingemann.
Som dengang hun efter et tv-indslag kunne læse kommentarer om, at hun lignede en heks. Men de gør hende alligevel ked af det. For de minder hende om, at der er noget i mennesker, der kan finde på at træde frem, når man sidder bag en skærm. - Det får mig til at tænke over, hvordan mennesker kan blive ondskabsfulde, hvordan de kan blive ligeglade og kolde overfor hinanden.
Det synes jeg er frygteligt, fortæller Pernille Ingemann. Selvom Pernille Ingemann ofte står alene lokalt med sin holdning, så ved hun, at hun ikke er helt alene. Hun har opbakning fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun er lokalformandinde for Silkeborg-afdelingen, og fra Danmarks Sportfiskerforbund. Og fra biologer og naturfaglige eksperter som Philip Hahn-Petersen, der er formand i foreningen Vild Med Vilje og den prisvindende biolog og naturformidler Alexander Holm.
Der skal ikke komme nogen udefra og blande sig i deres sø. Det er dog ikke kun Pernille, der kan mærke presset på sine skuldre. Det kan Jarl Gorridsen skrive under på. En post han har overtaget fra sin far, der stiftede foreningen og stod i spidsen for den i 22 år, indtil det blev for meget for en 87-årig.
Det gør han i dag. Men ligesom Pernille Ingemann oplever han også den kradse del af debatten. - Helt konkret, så har jeg modtaget en trussel. Det var en lystfisker, der skrev, at man burde anbringe en bombe hos mig, og det kunne han da selv køre over og få klaret, fortæller Jarl Gorridsen.
Men han husker stadig, hvor voldsomt det var, at nogen kunne finde på at skrive det. Han er blevet kaldt verdens største idiot. - Der er mange, der synes, at jeg er virkelig forfærdelig. Det skal man være lidt hårdfør for at kunne stå imod, siger Jarl Gorridsen.
Foto: PrivatfotoPå den Facebook-side han administrerer, må han jævnligt slette opslag og kontakte medlemmer, når tonen bliver for hård. Jarl Gorridsen indrømmer da også selv, at han selv kan blive skarp. Når Jarl Gorridsen mærker hjørnetanden klø, handler det ikke kun om tonen i debatten. For eksempel når Philip Hahn-Petersen fra Vild Med Vilje præsenterer en visualisering af, hvordan naturen kan forandres, hvis søen tømmes.
Han mener, at det vil kræve omfattende indgreb med store gravemaskiner. Men det billede genkender Philip Hahn-Petersen slet ikke. Han anerkender ikke, at visualiseringen er en idealisering: - Det er en kvalificeret visualisering af, hvordan vild natur i en ådal kan udvikle sig, hvis naturens processer sættes fri. Det kommer ikke til at se sådan ud én til én, men i retning af det, siger han.
Ud fra blandt andet dronebilleder, har han været med til at lave visualiseringen af en vild Gudenå for at vise dem, der er bekymrede, at det ikke bliver et mudderhul, hvis søen tømmes, men derimod storslået natur. Faktisk tror han i dag, at landskabet vil komme til at se endnu mere storslået ud, fordi de ikke helt har kunnet visualisere de reelle højdeforskelle i terrænet.
Jarl Gorridsen henviser til dette billede fra før Tange Sø blev til som et visuelt vidnesbyrd på, at en genopretning af Gudenåen ikke kommer til at ligne visualiseringen. Hjørnetanden blottes også, når det skvulper rundt med argumenter i debatten, der i Jarls optik er forkerte. Det baserer han på, at der efter hans viden ikke har været storke i området i 200 år – altså længe før søen kom til.
Philip Hahn-Petersen mener ikke at have sagt noget om storken, for han er ikke optaget af, om storken vender tilbage eller ej, forklarer han. For ham handler det i stedet om Gudenåens frie løb og om bedre vilkår for sjældne arter af planter, insekter og især de vandrende fisk. Han mener, at der skal tages ansvar for biodiversitetskrisen, og det kræver store forandringer, hvis udviklingen skal vendes.
Derfor er det på tide at sige tak for lån af vandet, fordi der ikke længere er brug for Tangeværkets opdæmning, mener han. Samme pointe fremhæver Pernille Ingemann. Hun mener, at det fra begyndelsen var kendt, at Gudenåens vand kun var stillet til rådighed for elproduktion i en tidsbegrænset periode. Philip Hahn-Petersen peger samtidigt på, at forandringen rummer et stort naturpotentiale.
- Jeg forstår godt beboerne i området, for de elsker søen, og de er opvokset med den. Men jeg lover, at det bliver et endnu mere enestående sted at bo med en vild Gudenå. Der vil ikke være et lignende sted i Danmark, for der er ikke noget andet sted, hvor vi kan få sådan en ådal tilbage, siger Philip Hahn-Petersen. For Jarl Gorridsen er det netop den forskel i synspunkterne, der er problemet.
Og når han bliver skrap i debatten, så skyldes det ofte i bund og grund, at han føler sig presset, forklarer han. Han repræsenterer en lille, lokalforening i en sag, hvor modstanderne tæller både store organisationer og politiske aktører. Hvis deres fremstilling samtidig, i hans optik, bliver forskønnende, bliver han bekymret for, om det vil skubbe hans side af sagen i baggrunden.
I 'Det store søslag' tager Jarl Gorridsen alene til Christiansborg i København for at holde møder med forskellige politikere for at fremme sin sag om at bevare Tange Sø. Danmark er også bundet af EU-direktiver, der kan gøre det svært at bevare Tange Sø i sin nuværende form. I Jarl Gorridsens optik handler det i bund og grund om, at man vil erstatte én form for natur med en anden.
Det vil være godt for de vandrende laks, det anerkender han. - Vi har masser af vadefugle, vi har sort sol, vi har oddere og to ørnearter der yngler. Jeg bliver så træt af at høre på de der gutter, der synes de har alle svarene. Det er hårdt at være oppe imod, siger Jarl Gorridsen.
Han har også et andet hensyn, der ligger ham meget på sinde, og det er de lokale menneskers udfoldelsesmuligheder i det, der er der nu. Noget som Pernille Ingemann faktisk også har støttet. Kompromiset, som Jarl Gorridsen håber på bliver afprøvet, fylder stadigvæk i debatten. Det går i al sin enkelhed ud på, at man graver et kunstigt å-system, et såkaldt stryg, for at hjælpe de vandrende fisk og på den måde beholde søen.
- Den her problematik har varet alt for længe. Nu skal vi snart finde en løsning. Jeg har set alle modellerne og været til en million møder, og der er ikke nogen anden løsning, konkluderer Pernille Ingemann. Hun mener altså ikke, at et stryg vil have den ønskede effekt, og det er samtidig også lidt besynderligt at udskifte kunstig natur med noget andet kunstig natur, forklarer hun.
Men den udlægning er Jarl Gorridsen ikke enig i. Kompromiset, mener han, er en god løsning, og den har været hans måde at rykke sig på i debatten. I mange år var holdningen fra hans forenings side, at der ikke skulle ændres på noget som helst i forhold til søen. Men han har også endevendt alle argumenterne, og det fik ham til at indse, at der bør gøres noget for at hjælpe de vandrende fisk.
De har begge rykket sig, alligevel står Pernille Ingemann og Jarl Gorridsen stadigvæk på hver sin side. Jarl Gorridsen imødeser derfor en endelig beslutning med en vis længsel. - Det kunne være godt for alle, hvis en minister på et tidspunkt peger i én retning, så folk kan lægge sværd og skjold og begynde at tale om noget andet, siger han.og på TV 2 klokken 20:05.
Please follow us on Google to support us Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
'Gentlemen foretrækker blondiner': Marilyn ville være fyldt 100 år i dagHollywood-ikonet Marilyn Monroe ville være fyldt 100 år i dag. Fortællingen om, hvem der egentlig gemte sig bag de røde læber og de platinblonde krøller, ændrer sig med tidsånden.
Læs mere »
Sjælden og gammel myrekoloni fundet i Oksbøl | NyhederEn næsten 100 år gammel samling af myretuer er blevet fundet i Vrøgum Plantage ved Oksbøl.
Læs mere »
Vandcykel rejste selv 100 kilometer fra Danmark til SverigeDet er ikke første gang, en gul, nordjysk vandcykel rejser alene over Kattegat.
Læs mere »
Konflikt fortsætter efter 30 årFronterne er trukket skarpt op i jyske Ans, hvor de lokale beboere kæmper for at bevare 100 års historie.
Læs mere »