I det moderne risikosamfund, hvor der i stigende grad er fokus på at effektivisere klimaindsatsen, er innovation, forskning og udvikling i højere og højere grad blevet løsningsorienteret. Der er fokus på ikke bare at identificere problemer og udfordringer, men også på at finde konkrete løsninger på disse. Men er det ikke alt sammen blot noget, vi kan overlade til de voksne? Måske.
Også når det gælder den del af klimaudfordringerne, der har med fødevarer at gøre, har tanken om at ungdommen, skolen og læring kan lede os i retning af helt nye løsninger, fået vind i sejlene over de seneste par år. Og hvordan kan man så gøre det i praksis?Ofte er det sådan, at problemer og udfordringer er så komplekse, at arbejdet med at finde løsninger ganske enkelt bliver for uoverskueligt.
Og når nu ingen ville lege med den teknologi i det virkelige liv, så valgte vi at gøre noget ved det i en læringssammenhæng. Godt hjulpet på vej af det faktum, at kampen mod madspild er blevet en folkesag. Derfor var det også helt naturligt at inddrage det i undervisningen på skolen. Faktisk har netop ONE\THIRD foreslået regeringen at sætte læring om madspild på skoleskemaet.
Ved at arbejde med løsninger og konstruktioner skaber man en helt ny praksisfaglighed som alternativ til den teoribaserede tilgang.