Er der plads til at være mor og nyhedsjournalist på samme tid? Det taler branchen alt for lidt om, mener journalist Frederikke Amalie Dam dkmedier
. Ofte føles det, som om jeg er nødt til at gå på kompromis mindst et af stederne. Det ærgrer mig. For jeg vil gerne begge dele og i en tid, hvor work life balance er et af de helt store buzzwords, burde det på en eller anden måde være muligt at kunne være ambitiøs journalist og have et godt familieliv på en gang.
De seneste år har der været store, vigtige opgør i branchen, senest med MeToo, hvor vi er ved at redefinere en hel masse i forhold til, hvordan vores kultur skal være fremover. Jeg håber, at den næste store kollektive samtale bliver et opgør med den måde, vi forventes at være forældre og journalister på. Jeg er klar over, at der ikke er nogen let løsning, men ved at begynde at tale om det, kommer vi måske nærmere nogle svar.
”Da jeg begyndte på journalisthøjskolen, var jeg ikke sikker på, hvilken slags journalist jeg skulle være, men jeg var i høj grad drevet af min interesse for dansk politik. Hurtigt blev jeg fanget ind af nyhedsjournalistikken, for jeg fandt ud af, at jeg var god til at tale med mennesker og til at formidle deres synspunkter, så de følte sig genkendt. Jeg søgte kun klassiske nyhedsmedier, da jeg skulle i praktik.
Det stod også hurtigt klart for mig, at en del af det at være en succesfuld nyhedsjournalist er, at man altid er klar til at rykke på historier, og at man aldrig rigtig ved, hvornår man har fri, fordi en redaktør altid lige kan bede om en kilde til, eller en historie udvikler sig pludseligt. Når man ser min karriere på papiret, er der nok mange, der tænker ’hvad fanden vil hun der, det er da noget af en deroute’. Men jeg føler, jeg har fået alt det, jeg drømmer om. Jeg elsker mit arbejde, hvor jeg føler, at jeg kan være med til at gøre en forskel for unges trivsel.
Jeg kæmpede lidt med dårlig samvittighed i begyndelsen. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det faktisk ikke var min egen følelse, men mere andres forventningspres til, hvordan man skal være forælder som kvinde.