Hvad skal erstatte de jobcentre, som regeringen vil nedlægge?

Danmark Nyheder Nyheder

Hvad skal erstatte de jobcentre, som regeringen vil nedlægge?
Danmark Seneste Nyt,Danmark Overskrifter
  • 📰 Arbejderen
  • ⏱ Reading Time:
  • 196 sec. here
  • 5 min. at publisher
  • 📊 Quality Score:
  • News: 82%
  • Publisher: 51%

Fagbevægelse, kommuner og arbejdsgivere har mange ideer til, hvad der skal erstatte jobcentrene, som regeringen vil nedlægge. Samtidig er der udbredt skepsis over de mange penge, regeringen vil spare på beskæftigelsesindsatsen. dkpol arbejde

Niels Peter Horn har tidligere arbejdet som maskinsnedker og chauffør. Det har hans hjertesygdom nu sat en stopper for. I mere end seks år har Niels Peter Horn været i ressourceforløb for at få afklaret og udviklet sin arbejdsevne.

SVM-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at jobcentrene skal nedlægges. Regeringen vil “nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen” og samtidig spare tre milliarder kroner på området.Det står i SVM-regeringens grundlag om indsatsen for arbejdsløse:– Sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus.

De tre milliarder kroner er en årlig besparelse, der skal være fuldt indfaset i 2030. Derudover er jobcentrene lige nu i gang med at gennemføre de nedskæringer, der er en del af finansieringen af Arne-pensionen. Her skal samlet set spares godt en milliard kroner årligt fra 2024. En del af nedskæringerne trådte i kraft sidste år, og andre kommer til i år og næste år.

Han understreger, at politikerne er fast besluttet på at spare på området. Det er baggrunden for, at DA har lavet et – Nu vil regeringen have de private endnu mere ind over. Det ville være godt at vide, hvor mange penge de private aktører bruger i dag, og hvor meget af det, man ikke er tilfredse med, som bliver lavet af private aktører, siger han.

Centralt i udspillet fra 3F står flere rettigheder til de arbejdsløse. Det skal for eksempel være en ret at få 12 ugers uddannelse om året. Hun starter med at pege på problemet med manglende faglighed i jobcentrene. Alt for mange har ikke en socialfaglig uddannelse, og kun 20 procent af de ansatte er socialrådgivere.

Socialrådgiverne oplever, at afklaringsforløb trækker ud i årevis, fordi arbejdsevnen skal være afklaret ned i mindste detalje. I stedet foreslår de, at en person, der er egnet til fleksjob, kommer ud i et job til det timetal, vedkommende umiddelbart mener at kunne klare. Efterfølgende kan timetallet justeres op eller ned.

– I sådan en situation bliver borgerne utrygge, og de ansatte begynder at skifte job, konstaterer Pia Lund Jeppesen.– Langt de fleste borgere vil gerne arbejde, men vi møder dem med et dokument på ti sider, når de kommer i jobcentret. Første side handler om, hvad de skal levere selv, og de ni andre sider om alle de ulykker, der vil regne ned over dem, hvis de ikke gør det, de skal. Det er en skidt start, siger næstformanden.

Kommunernes Landsforening lægger vægt på at holde fast i princippet om ret og pligt, droppe detailstyringen og vise større tillid til ansatte og kommuner. De ønsker, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal være kommunalt forankret.Til en start skal paneldeltagerne forholde sig til regeringens plan om at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.

Den anden delaftale, der skal spare 780 millioner kroner, er ved at blive vedtaget i Folketinget nu. Her rammer sparekniven især indsatser med vejledning og opkvalificering. I stedet skal jobcentrene benytte sig mere af virksomhedspraktik, ordinære løntimer og ordinær uddannelse. – Vi er bekymrede for de svageste ledige, som alle taler om at spare på. Det er risikofyldt, erklærer han og pointerer samtidig, at der godt kan spares noget gennem forenkling af regler og krav.

– Det skal opgøres digitalt. Har jobparate i en måned ikke søgt job, har de brudt kontrakten med samfundet og skal have en sanktion. Det er en forenkling at gøre det digitalt, forklarer Erik Simonsen fra DA. – Danmark har nogle af de strammeste rådighedsregler i hele Europa. Vi lever i et retssamfund og kan ikke hive pengene fra folk uden at have set på sagen. Der kan være sket en digital fejl. Der må ikke være automatik i tage pengene fra folk, erklærer Søren Heisel fra 3F.

Vi har opsummeret denne nyhed, så du kan læse den hurtigt. Hvis du er interesseret i nyheden, kan du læse hele teksten her. Læs mere:

Arbejderen /  🏆 25. in DK

Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter

Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.

Aldrig set noget lignende: Du gætter aldrig hvad der flød på StillehavetAldrig set noget lignende: Du gætter aldrig hvad der flød på StillehavetDet var et yderst chokerende fund, da politiet kom de kriminelle i forkøbet midt på Stillehavet.
Læs mere »

Desperate overlevende i kulden: - Folk i telte brænder alt, hvad de kan findeDesperate overlevende i kulden: - Folk i telte brænder alt, hvad de kan findeMange jordskælvsramte er gjort hjemløse og efterladt uden mad og varme. Humanitære organisationer frygter, at det vil få dødstallet til at stige.
Læs mere »

Stewardesse afslører: Dette sker der, når nogen dør ombord på et flyStewardesse afslører: Dette sker der, når nogen dør ombord på et flyEn stewardesse har afsløret, hvad der sker, hvis nogen dør ombord på et fly. Og det er næppe, hvad du havde forventet.
Læs mere »

Populær DR-vært tæt på at miste livetPopulær DR-vært tæt på at miste livetDen populære radiovært Pelle Peter Jencel var tæt på at miste livet efter 'skrækferien'
Læs mere »

Erhvervsskoler står til ekstraregning på 35 millioner kroner for forsinket it-system | Version2Erhvervsskoler står til ekstraregning på 35 millioner kroner for forsinket it-system | Version2»Det kommer til at gå udover kvaliteten af de studerendes undervisning, hvis det er institutionerne, der skal betale for det her,« siger Niels Egelund, der er repræsentant for Danske Erhvervsakademier.
Læs mere »



Render Time: 2025-04-05 07:27:12