For fagpersoner vil det nok vække undren, at det mildest talt hensygnende havmiljø og iltsvindet i vores indre farvande pludselig har udviklet sig til en mediestorm, hvor der sendes filmende dykkere ned og oplines meget ubehagelig billeder af stendøde havbunde.
vil det nok vække undren, at det mildest talt hensygnende havmiljø og iltsvindet i vores indre farvande pludselig har udviklet sig til en mediestorm, hvor der sendes filmende dykkere ned og oplines meget ubehagelig billeder af stendøde havbunde.skal man over 20 år tilbage for at finde et iltsvind, der er så udbredt og kraftigt som nu. Men det er på ingen måde nyt, at vores fjorde, bugter og sunde gisper efter ilt.
https://klimaraadet.dk/da/nyhed/ny-analyse-fra-klimaraadet-landbruget-faar-brug-baade-strukturel-omstilling-og-flere Hvad skal jeg så betale i CO2 afgift, og hvad skal jeg gøre for at reducere n-, ud over det jeg har gjort??Nu er jeg ikke repræsentant for COOP, så den tanke du angiver var ikke faldet mig ind, Vi handler i vor lokale dagligbrugs, større indkøb så skal vi længere væk så i REMA.
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsresultater/mariagerfjord-kommune Da mine medarbejdere fandt ud af problemer, foreslog jeg et anderledes koncept fra Canada, men det kunne min direktør og bestyrelsformand ikke acceptere - de sad i bestyrelsen for Chemcontrol.Jeg har det godt med mit valg, selv om det kostede en fyreseddel, ja det gav mig arbejde i Suez.Jeg har måske forvirret mig med tidspunkt for udledninger. Jeg har fundet kilden til at ymte: vandet har været 50 år undervejs. Om det holder véd jeg ikke ..
Det danske landhold vandt EM guld i 1992. Kan det i sig selv bruges som argument for. at landsholdet et par generationer efter også vinder?Jeg har ledt efter tungmetaller, guld inkl,. i Norge/Grønland for et par generationer siden; noget jeg stadig tænker tilbage på. Men kan det bruges i dag som argument for, at jeg så har jeg ret mht.
"Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant".Retssagen var efter min opfattelse et nyt lavpunkt fra dansk landbrug. Man brugte efterfølgende en del tid på at finde ud af, om Stiig Markagers tal holdt, idet Bæredygtigt Landbrug mente, at nogle Novana-tal viste noget helt andet .
Landbruget udbredte sig stadig vidt og bredt om Markagers misforståelser, på trods af deres dårlige erfaringer fra retssagen. Rapporten er ikke offentliggjort endnu, men de internationale forskerne bag skriver i udkastet, at de danske forskeres beregninger er af top kvalitet, og at der ikke er behov for at føje noget til dem eller justere på dem.
Landbruget har meget svært ved at forstå, at befolkning og politikere bliver mere og mere kontante overfor landbruget. Men det skyldes ikke kun, at beregningerne af landbrugets enorme omkostninger for det omgivende samfund bliver af stadig bedre kvalitet . Du har også forlangt svar på noget du selv har opfundet og tillagt undertegnede, var det ikke rimeligt selv at levere fakta når du kræver det af af alle andre?Hej Erik, Ja. måske lidt svært at forstå. De der beslutter skal også have fakta for beslutningerne. Det er vel rimeligt, Ellers er det vel?Og hvis fakta rent faktisk er det som Lone henviser til -.
Vælg selv hvilke undskyldning der næste gang skal bringes frem, for at bremse at vi får gjort noget ved det problem, at landbruget efter 40 år stadig ikke har bidraget til at få nedbragt den samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet. Fakta er at uanset hvilken undskyldning der bæres frem, står landbruger samlet for 70% af udledningerne af kvælstof til vandmiljøet.
Ja, du har ret, der er to sider af det: Statsrevisionen påpeger at Miljøstyrensen ikke har styr på spildevand fra renseanlæg og overløb. Måske er du uenig med Statsrevisionerne?Så hvor synes du selv - sådan rent intuitivt - at det giver mest mening at sætte særligt ind for at nedbringe N-udledningen på landsplan??Rigsrevisionen vil have styr på udledningerne, men du mener alligevel at kende udledningerne.
Belastning for anlæggene er måske blevet mindre, da en del industri er blevet nedlagt, nogle med selvstændig forrensning. I mange af disse områder var der iltfrit i bundvandet, og i en stor andel af dem blev der frigivet giftigt svovlbrinte fra bunden. Der blev observeretog dele af bunden i de hårdest ramte områder var dækket af en hvidlig film af bakterier, det såkaldte liglagen.
Nej, det betyder det ikke, uanset hvor meget du kunne tænke dig det. Det betyder, at Rigsrevisionen vil have bedre styr på udledningerne fra rensningsanlæggene. Men det er ikke rensninsanlæg der er skyld i kvælstofproblemerne i Limfjorden. Dels udleder rensningsanlæggene meget lidt kvælstof , dels er det landbrugets udledninger, som dominerer i Limfjorden. Rensningsanlæg kan derimod godt være kraftigt medskyldige i dele af Øresund.
Men det helt afgørende succeskriterium for cyanobakterierne i danske farvande er ikke kvælstofmangel i vand med høj forfortilgængelighed, for der mangler aldrig kvælstof i praksis. Kvælstof som også hjælper cyanobakterierne til at vokse hurtigere, da de så ikke behøver bruge en masse solenergi på kvælstoffiksering. Men den afgørende parameter er, at de har længere svævetid end de andre alger.
Det er en fængende sætning, der kan forlede folk til at tro det er landbruget der kommer til at betale. jo, hvis landbruget opdeles i de saglige, kompetente landmænd og resten får mindsket deres indflydelse og taletid væsentligt, så går det nok.Rigtigt at de biologisk set på et tidspunkt er skilt ud som ikke-alger. Men har hele tiden været brugt synonymt, hvilket de fortsat gør. Der findes så vidt jeg kan se ikke"blågrønalger" i litteraturen , der er forskellige fra cyanobakterier.
"Agriculture is a vital economic activity and the largest source of nutrient inputs to the Baltic Sea, contributing over 70-90% of nitrogen and 60-80% of phosphorus. It accounts for almost half of the total waterborne inputs to the sea, with a considerable portion originating from fertilizer consumption and manure input". DK bliver fremhævet som særlig stor bidragsyder også dertil.
Du kan da ikke være vidende om at iltsvind forekommer når der ikke har været omrøring fra vindaktivitet- som der også bliver fremhævet i en kommentar fra en professor i min reference.
Der er jo målinger i kystområderne fra hele sommeren og fremefter samt målinger fra havene - som viser en helt anden effekt. Se diverse offentlige målinger og diskussion i linket her:Det er derimod vores naboer i Østersøen og manglende blæst som giver iltsvind..Desværre er der ikke undersøgt via prøver og vedholdende bliver der nævnt blågrønalger. Cyanobakter er tilhører ikke planteriget.
Stigende akkumuleret mængde med stort optag fra den kvælstof der er i luften. Vi indånder ca. 70% via atmosfærisk luft. Hvis du ikke gider oversætte det: stort bidrag til iltsvind i netop september-november grundet bundfald, desuden dannelse af svovlbrinter.
I kystafsnittet nævnes endvidere at giftigheden af visse alger forstærkes af udledt ammonium og urea... Landbrugsindustrien kunne have stor gavn af at gå fra bulk til kvalitetsproduktioner, det vil gøre alle rigere og hjælpe natur og miljø i stor grad. Hvis så kommunerne samtidig bliver forpligtet til indenfor en kortere årrække at gennemføre seperatkloakering af samtlige byområder og krav om at overholde alle vilkår for udledning af spildevand, så vil også byfolket blive fattigere. Det er jo ikke gratis at gennemføre.
Nu er Norge og Frankrig ikke omkring Østersøen. Men simple søgninger med Google kan gøre det ligesom der er hjælp til oversættelse. En skam der ikke længere er interesse for Tysk og de Nordiske sprog.endelig var der i det mindste et link. Og rigtigt er det, at blågrøn alger dukker op ved højere temperaturer og næringsstofindhold. Sådanne dukkede bl.a.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Nyudviklet materiale fordobler effekten fra varmestråling: 'Vi sætter det foran solcellen'Forskere fra Aalborg Universitet har i samarbejde med TU Hamborg udviklet et metamateriale af iridium, der effektivt kan omsætte varmestråling til elektrisk energi uden for meget tab.
Læs mere »
Forskere skalerer verdens første 'solbrint'-anlæg op til kilowattForskere bag det første kW-anlæg til at producere brint (næsten) direkte fra Solens stråler håber nu på tjene penge på deres opfindelse.
Læs mere »
Tyskerne bygger nye gaskraftværker: 'I fremtiden skal de driftes til brint'En massiv udbygning med gasfyrede kraftværker, der i fremtiden kan køre på brint, skal sikre Tysklands fremtidige elforsyning domineret af sol- og vindenergi.
Læs mere »
Nyudviklet materiale fordobler effekten fra varmestråling: 'Vi sætter det foran solcellen'Forskere fra Aalborg Universitet har i samarbejde med TU Hamborg udviklet et metamateriale af iridium, der effektivt kan omsætte varmestråling til elektrisk energi uden for meget tab.
Læs mere »
'Lidt skidt, jord og bakterier er sundt for børn': Det råd må vi tage op til revisionVilde mus er ikke bedre til at modstå husstøvmider og andre allergifremmende faktorer end sterile mus. Tværtimod.
Læs mere »
Norge klar til at fjerne rabat på brintbiler: 'Kun elbiler får os i mål med nul-emission'Brintbiler er ude af spillet i Norges planer om, at alle nye biler, der sælges i 2025, skal være nulemissionskøretøjer.
Læs mere »