Danmarks anden- og tredjebedste herresinglespillere føler sig klar og rolige forud for VM på hjemmebane.
For både Anders Antonsen og Rasmus Gemke har de seneste sæsoner budt på flere frustrationer end opture. Skader har forstyrret flere gange, så der kun har været få lange træningsforløb uden afbrydelser.
Antonsen har på det seneste vist lovende takter efter et par års sportslige udfordringer, men lader sig ikke rive med, selv om opmærksomheden er endnu større, fordi VM spilles på hjemlig grund i år.- Nogle gange kan man give noget så meget betydning, at det også bliver et ekstra pres, eller at man glemmer, hvad det egentlig handler om, som er at træne badminton og leve struktureret hver dag og den slags ting.
Mens Antonsen, der er tidligere verdenstoer, er seedet som nummer 12, kommer barndomsvennen Rasmus Gemke til VM useedet. - Jeg har haft lidt længere tid hjemme på grund af mine skavanker. Det har gjort, at det ikke har været lige så hektisk som for nogle af de andre, der har haft rigtigt mange rejsedage i benene, lyder det fra Gemke.