Frieriet var som en drøm: Alt gik galt, da de skulle have en sandwich Nyheder
skriver, at det britiske par var på vandretur i de smukke omgivelser i Lake District i det nordvestlige England, da Henry endelig friede. Lykken var ikke til at skjule og Lydia sagde hurtigt 'Ja', men glæden endte brat to dage efter, da parret skulle have en sandwich.
Hun forklarede at ringen desværre var en smule for stor, men at hun tog den på alligevel, fordi hun ikke kunne vente... Det skulle hun dog aldrig have gjort. Lydia forklarede, at hun bar på en stor buket blomster og derfor havde fået noget pollen på sin skulder, som hun ville børste af. Da hun gjorde det, fløj vielsesringen af og landede oven på en kloakrist adskillige etager længere nede, hvor den var få millimeter fra at ryge i kloakken og forsvinde for altid.
Parret fik dog hurtig hjælp af en ansat fra parkeringspladsen, og trioen fik udtænkt en plan, hvor den parkeringsansatte fandt vej til et vindue, som var i nogenlunde samme højde som ringen.