Ulvebestanden i Danmark har potentiale til at vokse med 36 procent om året, konkluderer nyt notat.
Hvis de fortsætter med at yngle, som de gør lige nu, så går der ikke mere end fem til ti år, før der er omtrent de ulve, der er plads til i Danmark.- Bestanden vokser hurtigt i øjeblikket, siger Peter Sunde, der er professor på Aarhus Universitet og en af forfatterne til notatet.
Det er kun 11 år siden, den første ulv blev fundet i Thy - indvandret fra Tyskland. Inden da havde rovdyret ikke været i Danmark siden 1813. Der er et bestemt antal ulve, som den danske natur kan rumme, ifølge forskerne. Og det ligger altså et sted mellem 77 og 210, hvilket svarer til mellem 11 og 30 flokke.
Men hvor mange ulve den danske natur helt konkret kan bære, og hvor hurtigt ulvebestanden kan vokse vil kun tiden vise.