Formørkelser har gennem historien været omgærdet af mystik, men i dag bruger forskere dem til at studere Solens korona og bekræfte teorier som Einsteins relativitetsteori.
Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, og jeg har en såkaldt Honours-grad i journalistik og medier fra University of Tasmania i Australien.
I august 2017 starter jeg på en kandidatuddannelse i journalistik, medier og globalisering. Jeg har tidligere arbejdet hos avisen Berlingske, hvor jeg blandt andet var på Christiansborg-redaktionen og erhvervsredaktionen. Jeg er derfor vant til at navigere journalistisk i tunge emner, og jeg er vild med udfordringer, hvor jeg skal gøre svært stof forståeligt for mange. Og det sker heldigvis en del inden for videnskabsjournalistik.
Hos Videnskab.dk er jeg den forlængede arm for redaktionssekretæren, Ditte. Det betyder, at jeg redigerer og opsætter artikler og læser korrektur. Derudover skriver jeg 'Andre skriver'-artiklerne, hvor vi citerer andre medier, når de laver historier om spændende forskning. Størrelsen på Atlanterhavet og en bekræftelse af Einsteins relativitetsteori.
Formørkelser har ofte rakt hjælpende ud, når videnskabsfolk har manglet en hånd, og blandt andet NASA håber også at lære noget af solformørkelsen i dag. Sol- og måneformørkelser har gennem historien været omgærdet af mystik, og tidligere så man det som noget nærmest overnaturligt tilbage i 585 f.v.t. , hvor soldaterne blev så påvirkede af, at Solen pludselig 'forsvandt' midt på dagen, at de bekrigende parters børn blev gift, og krigen tog sin ende.
En formørkelse sker, når et himmellegeme skygger totalt eller delvist for udsynet til et andet himmellegeme, set fra Jorden. Man taler typisk om måneformørkelse og solformørkelse. En måneformørkelse sker, når Jorden står på linje med både Månen og Solen på en måde, så den kommer ind i Jordens skygge. Det er dog ikke kun i historiebøgerne, at man kan læse om, hvordan formørkelserne har overrasket mennesket gennem tiden.
I videnskabens verden har formørkelser også spillet en rolle, og flere videnskabsmænd er blevet inspireret, eller ligefrem hjulpet, af de flotte himmelfænomener. Månens (foranderlige) bane I videoen fortæller Frank Close videre, at en engelsk astronom og geofysiker ved navn Edmond Halley i starten af 1700-tallet satte sig for at regne ud, hvornår alle tidligere formørkelser havde fundet sted.
Gennem tiden har historikere været gode til at notere, når der har været formørkelser, men Edmond Halleys beregninger placerede formørkelserne på de forkerte datoer i forhold til historiebøgerne. Jo længere tid, siden formørkelsen havde fundet sted, jo større mismatch var der med den dato, hvor historiebøgerne havde noteret dem.
Edmond Halley havde lavet sine beregninger ud fra, at Månens bane aldrig ændrer sig, men nu kunne han konkludere, at Månens bane bevæger sig en lille smule væk fra Jorden hvert år. Den opdagelse betyder også, at vi på et tidspunkt ikke længere vil kunne se totale solformørkelser fra Jorden, fordi Månen en dag vil være for langt fra Jorden (og dermed for tæt på Solen) til at kunne dække den helt, set fra vores planet.
Den 12. august 2026 kan du se et sjældent, himmelsk fænomen her fra Danmark: Månen glider ind foran Solen og kommer til at dække op mod 85 procent af solskiven. Så markant en solformørkelse kan man først opleve fra Danmark igen i år 2048. Tilbage i 1500-tallet var britiske kolonister sejlet mod USA og havde ramt Virginia. Men man havde behov for at finde ud af, hvor de var henne.
Ved hjælp af Solens højde på himlen midt på dagen kunne man godt regne kolonisternes breddegrad ud, fordi breddegraden fortæller, hvor langt nord for Ækvator man befinder sig. Men længdegraden var straks sværere. Derfor fandt man på at holde øje med en total måneformørkelse i henholdsvis Virginia i USA og London i Storbritannien og notere, hvornår den startede og sluttede lokal tid.
På den måde kunne man se, at der var fem timers tidsforskel på måneformørkelsen og dermed bruge viden om, hvordan tid og længdegrader hænger sammen til at beregne, hvor kolonisterne befandt sig, fortæller Frank Close i videoen. I 1919 hjalp en solformørkelse med at bevise fysiker Albert Einsteins almene relativitetsteori, fortæller Frank Close videre. Teorien sagde, at tyngdekraften er en konsekvens af, at rummet krummer sig omkring en klode.
Og fordi lys altid tager den korteste vej, som normalt er en ret linje, ville den i det krumme rum skulle lave en krum linie. Det vil sige, at en lysstråle fra en fjern stjerne, placeret bag Solen, ville kunne krumme sig rundt om Solen og skinne med dobbelt kraft. Problemet var bare, at det ikke var til at se stjernens lys, der skulle være lige op ad Solens for, ja, bare sollys.
Mere skulle den britiske astronom Arthur Eddington dog ikke bruge, for han sejlede til Vestafrika, hvor udsigten til formørkelsen var bedst, fotograferede formørkelsen og stjernerne omkring den - og bekræftede Einsteins teori. Hvad kan vi bruge formørkelser til i dag? I dag bruger forskere især totale solformørkelser til at studere Solens korona - det yderste lag af Solens atmosfære.
Please follow us on Google to support usFormørkelse Måne Sol Einsteins Relativitetsteori Videnskab
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News: Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Cyklist i kritisk tilstand efter fald fra Knippelsbro; flere nyheder fra Canada, England og VMEn cyklist er i kritisk tilstand efter at være faldet to meter fra Knippelsbro i København, mens broen var åben. Broen havde været spærret på grund af et uheld og kunne ikke lukke helt ned i en times tid. Der er også nyheder om et drab på den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe, WHERE politiet har anholdt en 28-årig mand. I Canada er to personer dræbt i et skyderi i Toronto. Derудover følges VM-kvartfinalen mellem Norge og England, og et venneparrat i et tv-program har sat en ny exit-rekord.
Læs mere »
Chokmelding fra USA: Toppolitiker er død efter kort sygdomsforløbToppolitiker er død efter kort sygdomsforløb.
Læs mere »
Fra Ankara med kærlighed | Lyt som podcastLyt som podcast her på DR LYD. Donald Trump har fået den halve (fodbold)verden på nakken efter et opkald til Fifa-præsident Gianni Infantino, som Trump ville have til at ændre straffen efter et rødt kort til USA.
Læs mere »
Mia Wagner: Fra køkkenbus til slotsherregårdIværksætter og tidligere Løvens Hule-aktier-Mia Wagner deler sin rejse fra sunde barndom på en herregård til udfordringen med at bo i en kælder. Hun beskriver, hvordan hendes mors snarråd og kendetegnende selvstændighed formede hendes liv, og forklarer den enorme investering i restaurering af familie-slottet.
Læs mere »