Mange vil kunne huske de historiske billeder fra den iranske hovedstad, Teheran, hvor iranske kvinder i 2022 tog deres tørklæder af og brændte dem, mens der blev råbt: "Kvinde, liv, frihed".
Ved det iranske valg den 1. marts 2024, som er det første siden protesterne, var der nemlig historisk få, der stemte. Cirka et år kom en lignene sag, hvor 16-årige Armita Garawand lå i koma efter en voldelig episode med det iranske moralpoliti. Dette satte endnu engang fokus på myndighedernes behandling af kvinder og fik offentlige protester verden over til at blusse op igen.Claus Valling Pedersen, der forsker i iranske forhold på Københavns Universitet, peger på, at den lave valgdeltagelse er et udtryk for, at gabet mellem folket og regimet er stort.
I Eiffeltårnet i Paris har man i solidaritet med det iranske folk hængt oprørets slogan: Kvinde, liv, frihed op. Også i Madrid i Spanien har der været store protester mod det iranske regime. Direktøren for Iran Human Rights, Mahmood Amiry-Moghaddam, beskriver tallene som en "overvældende sum".