Ifølge Flemmings Splidsboel er det ikke udelukkende positivt for Vladimir Putin, hvis Prigozjin er død.
Putin er sluppet af med en stor hovedpine, og han vil helt sikkert komme styrket ud, hvis Prigozjin er død. Men Putin kan være svækket på ét vigtigt punkt, vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
»Prigozjin har især vist sig værdifuld for Putin, fordi han har været så god til at mobilisere soldater til Wagner-gruppen. Putin skal dermed måske ud og finde en afløser.« Prigozjin har tidligere været kok for Putin, hvor hans cateringfirma leverede mad til Kreml. En særlig forbindelse der resulterede i, at 'Putins kok' i 2014 stiftede et hemmeligt privat militærfirma, som senere blev verdenskendt ved navnet 'Wagner-gruppen'.