FE-undersøgelse skal være færdig efter et halvt år dkpol
Seks måneder får kommissionen, der skal undersøge hjemsendelserne af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste i 2020.- Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest seks måneder, efter at kommissionen er nedsat, lyder det i lovforslaget.
Til sammenligning brugte eksempelvis instrukskommissionen og minkkommissionen over et år på sit arbejde.Undersøgelsen af hjemsendelserne er en del af regeringsgrundlaget. Regeringen vil have belyst, om der blev ”varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen”.Det skete på baggrund af opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne . Senere frikendte en kommission dog alle medarbejderne. Den brugte et år på sagen.
Blandt de hjemsendte var FE’s øverste chef, Lars Findsen. Han er siden blevet tiltalt for at have lækket højt klassificerede oplysninger.- I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når sagen er afsluttet, tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget, lyder det i regeringsgrundlaget.