Mange danske par oplever konflikter i deres forhold, men brugen af parterapi er ikke særlig udbredt. En del af forklaringen er prisen, som kan være en stor post i budgettet.
Det kan være benhårdt at være i et parforhold, når forelskelseshormonerne er dampet af, og hverdagen buldrer derudaf. Alligevel er det forholdsvis få danske par, der går i parterapi.
- Selvom vi ved, at mange par oplever konflikter, så er brugen af parterapi ikke særlig udbredt, forklarer Tea Trillingsgaard, som forsker i parterapi ved Aarhus Universitet. - Vores forskning viser, at det oftest er kvinden i belastede forhold, som ender med at gå i terapi alene. Og selvom individuel terapi kan være hjælpsomt, så har det begrænset effekt på problemer i parforholdet.
Men hvorfor får vi ikke booket tid hos en parterapeut, når noget så vigtigt som forholdet begynder at knase lidt? En del af forklaringen er prisen. For mange danskere kan en omgang terapi være en stor post i budgettet. Og så kan det tidsmæssigt være svært at få passet ind i en travl hverdag, fortæller Tea Trillingsgaard.
- Hvis man er to, der skal have fri fra arbejde, og hvis omkostningen betyder, at man ikke kan komme på ferie den sommer, så er det måske oplagt at tænke: "Vi løser det selv", selvom man godt ved, at det nok bliver vanskeligt. Et par, som har prøvet at fravælge parterapi på grund af prisen, er Jacob og Ninja, som man kan møde i den seneste sæson af 'Fede forhold'.
I flere år kæmpede de med forholdet, imens de samme diskussioner og skænderier fik lov at gentage sig. - Jeg havde faktisk spurgt Jacob flere gange, om parterapi ikke kunne være noget for os, men så opdagede jeg, at en startpakke kostede 3.000 kroner, og så gik jeg selv bort fra idéen, fortæller Ninja. For Jacob og Ninja fra 'Fede forhold' blev parterapien et rum, hvor de oplevede, de kunne tale mere frit sammen, end de plejede.
- Vi oplevede det faktisk nemmere at være ærlige over for hinanden, fordi der sad en tredjepart, der lyttede med, fortæller Jacob. Med fire børn og alle de andre faste udgifter, som Ninja og Jacob var nødt til at prioritere, virkede idéen om et forløb med parterapi til mange tusind kroner direkte afskrækkende.
- Selvom parterapi faktisk var noget, vi begge var åbne over for, så følte vi ikke, vi kunne prioritere det, siger Jacob. Forsker Tea Trillingsgaard er ofte stødt på den økonomiske barriere, som Jacob og Ninja har følt sig fanget i. Og det er faktisk ærgerligt, for i forskningslitteraturen kan man se, at parterapi har en virkning, når der er brug for at komme ud af fastlåste mønstre i parforholdet, fortæller hun.
Af den grund har Tea Trillingsgaard og hendes team på Aarhus Universitet de seneste år været med til at undersøge, om man fra kommunal side kan tilbyde gratis hjælp og konkrete værktøjer til par med børn, der bøvler med problemer i forholdet. - Vi ved, at når forældre med et højt konfliktniveau bliver skilt, er der stor risiko for en konfliktfyldt skilsmisseog for at der bliver brug for hjælp til at løse børnenes mistrivsel.
Så ved at hjælpe forældrene til at håndtere konflikterne, imens de stadig er sammen, så flytter man investeringen fra behandling til forebyggelse, siger Tea Trillingsgaard. I to forskellige studier har hun og forskerkollegaerne testet to slags selvhjælpsforløb, som kan laves derhjemme i sofaen med hjælp fra en tablet, computer eller bog. Kun i det ene af de to forløb bliver parrene ringet op af en vejleder.
- Vi kan se, at parrene får det markant bedre efter et selvhjælpsforløb, og det gælder både den individuelle trivsel- Selvfølgelig vil der være par, der har brug for mere hjælp og støtte, så det er vigtigt at tilføje, at de her forløb ikke er en erstatning for parterapi. Men vores resultater peger på, at det for langt de fleste par er et rigtig godt sted at starte.
Oplever man problemer i forholdet, og virker et forløb på flere tusind kroner som en stor mundfuld at sluge, er det altså en mulighed at prøve kræfter med et selvhjælpsforløb. For Jacob og Ninja blev parterapi en mulighed, fordi de sagde ja til at være med i 'Fede forhold'. Her oplevede de et trygt rum, hvor de kunne snakke ærligt, fordi en tredjepart forholdt sig neutralt og lyttende til deres udfordringer. - Jeg følte ikke, at vi blev dømt.
Det var mere et rum, hvor vi kunne få talt ud om nogle ting, forklarer Jacob, som i begyndelsen var en anelse skeptisk over for terapeuten. I dag er både Jacob og Ninja overbevist om, at havde det ikke været for terapien, ville de faktisk ikke have været sammen i dag. - Det er vi begge ret enige om, og det kan vores børn også mærke.
Det har været meget afgørende, fortæller Ninja og slutter: - Selvfølgelig har vi stadig udfordringer, men vi er blevet meget bedre til at arbejde med, hvordan vi taler sammen.
Parterapi Forhold Pris Terapi Familie
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News: Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Realitystjerne Amalie Szigethy: Døtrenes nysgerrighed på 'Sygeplejeskolen'-deltagelseRealitydeltageren Amalie Szigethy fra 'Sygeplejeskolen' fortæller om sin niårige datter, der har fået øje på moders deltagelse i programmet fra 2010. Hendes datter har fået vide om det af en klassekamerat, og hun ønsker nu at se de gamle afsnit. Amalie er chokeret ogvil dog afvente, indtil datteren er gammel nok til forstå indholdet, og hun erkender det kan være svært at holde det hemmeligt i mange år.
Læs mere »
Protest lukker stor europæisk motorvej i AlperneMange danskere kender Brennerpasset fra bilferie til Italien. Lørdag er der protest mod trafik i området.
Læs mere »
Kræftens Bekæmpelse advarer om udbredt uvane blandt danskerneKræftens Bekæmpelse advarer om en udbredt uvane blandt danskerne, hvor mange ikke holder regnskab med deres alkoholkonsum og overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Læs mere »
Mere end 1.000 menes at være smittet med ebola: Inddæmningen afhænger af lokalbefolkningen, vurderer professorAldrig før er der blevet registreret så mange ebola-tilfælde så kort tid efter, at et virusudbrud er blevet erklæret.
Læs mere »




