Artiklen diskuterer hvordan staten skal tilgodeses for at sikre landets økonomi og velfærd. Forfatteren mener at erhvervslivet skal prioriteres over offentlig uddannelse, og at staten skal investere i IT-uddannelser og andre fag, der matcher markedets efterspørgsel.
Hvis staten ikke tilgodeser erhvervslivet, svækkes landets økonomi, og så er der ikke penge til velfærd. Det ses blandt andet, når offentlig uddannelse er styret af efterspørgsel og konkurrence frem for behov.
Jeg går i 3. g på Frederiksberg Gymnasium. Jeg er virkelig glad for at gå her, og jeg føler, at jeg lærer meget. Derfor har jeg en personlig interesse i at kæmpe for et uddannelsessystem, der gavner alle. Vores nuværende uddannelsessystem er ikke til for os unge selv, men for at beskytte kapitalismen.
Det er derfor en illusion, hvis man tror, at det er muligt at reformere sig ud af kapitalismen. Staten er nemlig et redskab for den herskende klasse til at udbytte arbejderklassen. Størstedelen af befolkningen deler arbejderklassens interesser, som er at opfylde borgernes behov, mens den herskende klasse er dem, der kontrollerer produktionsapparaterne, energisystemer og investeringer. Når selv offentlig velfærd er styret af markedslogikken, bliver det tydeligt, at forandring ikke kan komme gennem reformer – men solidaritet blandt vores klassefæller.
, som viser, at der samlet blev optaget fem procent flere bachelorstuderende på de naturvidenskabelige og teknologiske STEM-uddannelser, og på IT-uddannelserne alene steg optaget med 10 procent, fordi IT-uddannelser i højere grad matcher markedets efterspørgsel, end velfærdsuddannelser gør.
Alle borgere har behov for at kunne gå til lægen, mens flere softwareudviklere primært gavner kapitalisterne, der tjener på AI-bølgen. Det sker ikke tilfældigt — staten har aktivt gjort IT mere attraktivt ved at skære i folkeskolens ressourcer og investere i IT-arbejdspladser. Denne markedslogik gælder ikke kun de videregående uddannelser. Mit gymnasium er et eksempel på et system, der siger, at det er offentligt, men opfører sig som et marked.
For eksempel kommer min uddannelse på bekostning af færre ressourcer til mindre gymnasier. Det nuværende taxametersystem allokerer nemlig ressourcer til de gymnasier, der har størst efterspørgsel, målt i antal ansøgninger, ikke dem der har mest behov for pengene. Når selv offentlig velfærd er styret af markedslogikken, bliver det tydeligt, at forandring ikke kan komme gennem reformer – men solidaritet blandt vores klassefæller.
Vi unge bør i stedet organisere os i strejker og massebevægelser for at kæmpe mod hele det kapitalistiske system. Strejker er ikke fortidslevn. Lige nu organiserer italienske arbejdere mod folkemordet i Gaza – ikke ved at sende høringssvar, men ved at nægte at arbejde. Når den italienske arbejderklasse blokerer store fragtskibe fysisk fra at sejle til Israel og fortsætte Israels blodbad, tager de sagen i egen hånd.
De prøver ikke bare at tale til politikerne eller foreslå en ’våbenhvile’. De viser konkret den magt, arbejderklassen har, hvis de vælger at bruge den. De italienske arbejdere viser, at systemisk forandring ikke kommer fra reformer inden for staten – og det gælder også, når vi kæmper for en velfærd, der ikke er underlagt markedslogikken.
Selv venstreorienterede som Pelle Dragsted tror, at offentlig finansiering er nok til at tage velfærden ud af markedet – men han forveksler fraværet af brugerbetaling med fraværet af markedslogik. Vi er derfor nødt til at følge Italiens eksempel, hvis vi for alvor skal bryde fri af markedslogikken. Kun på den måde kan vi skabe en stat, der bygger på ægte arbejderdemokrati.
En kommende arbejderstat bør derfor skabe de uddannelser, der er behov for, frem for dem der kan skabe mest profit for kapitalisterne. Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet. Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik: Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum. Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse . Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”. Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn.
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet. Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
Please follow us on Google to support us Erhvervsliv Økonomi Uddannelse Statens Rolle Markedslogik
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Hvordan vil vejrforholdene være på Hjallerup Marked, Distortion, Northside, Grundlovsdag og Det Fynske Dyrskue?Vi har opdateret artiklen med vejret op mod weekenden, så du kan planlægge din dag. Fredag den 5. juni bliver præget af spredte byger, men ikke de samme bulderbasser med torden, som præger torsdag.
Læs mere »
Buskøre: Hvorfor chauffører ofte ikke venter på forsinkede passagererEn bushauffør uden for navn fortæller om de daglige udfordringer med passagerer, der løber efter bussen i sidste øjeblik, og forklarer, hvorfor det er en sikkerheds- og ansvarnsforhold, ikke at vente. Artiklen undersøger de risici, der er forbundet med at holde tilbage, og de regelmetal, der styrer chauførers adfærd ved bustoppesteder.
Læs mere »
Neymars skader: tilfælde eller konspiration?En ny skade holder Neymar ude af Brasiliens første VM-kamp. Fans og medier spekulerer i, om hans skader falder belejligt omkring søsterens fødselsdag. Artiklen gennemgår hans skadeshistorik og kontroverserne omkring timingen.
Læs mere »
Pokémonkort gav kvinde vej tilbage fra alvorlig sygdom | Nyheder fra Midt- og VestjyllandDa Rie Wigger blev ramt af en alvorlig lungesygdom, fandt hun ro og et pusterum i at samle på Pokémonkort. I dag er hobbyen udviklet til et vigtigt fællesskab og en del af hendes vej tilbage til helbredelsen. Artiklen indeholder også flere lokale nyheder fra regionen, herunder ændringer i landbrugsministeriet, udlændingepolitik, lokalpolitik, sport og en brand samt tyverier af sandposer.
Læs mere »