Artiklen diskuterer de høje energipriser i Danmark og den sociale ulighed, der opstår som følge af det. Den hævder, at de danske energisystemer favner en A- og B-hold, hvor de med solceller og batteri i parcelhuse har stor fordel i forhold til beboere i boligforeninger med fælles udladningspunkter og vaskeri. Der er et fokus på, at den lave vindproduktion i Danmark fører til høje priser, og at biomasse er en ressource der skal udnyttes mere effektivt til backup.
I februar 2023 lød tallet 1,02. I december 2024 er det næsten ingen vind over Europa. Samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen. Det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage. Både dit og MMs indlæg #14 er fine og korrekte.
Hvis man har et lille forbrug, så skal man ikke gå i panik over midlertidigt høje priser. Heller ikke selvom ens økonomi er lille eller man ikke føler man kan gøre noget ved sit forbrug. Men både #11 og #12 var unuancerede og langt under niveau af hvad de de to respektive debattører plejer at levere. Det valgte jeg at reagere på. Men for mange består muligheden for tilpasning ikke i meget andet end at vælge hvilke dage, man vil have ovnpomfritter og hvilke dage, man snupper en mellemmad. Det er der altså ikke meget sjov i. Nej, især ikke når man har betalt 38 kr. for 2 kg ovnpomfritter excl. tilbehør. Om det koster 2 eller 3 kr. at varme dem op er ret ligegyldigt. Hvis vi vil gøre noget godt for folk i lejligheder med lavt forbrug, så få sænket elafgiften. Vi andre kan uden at blinke få afgiftsfri strøm til opladning eller varmepumper, mens de'fattige' skal betale fuld elafgift. Er varmepumpeejeren kommet over loftet på 4000 kWh, så er det bare at bruge løs af den afgiftsfrie strøm. Og jornalisten har selvfølgelig valgt det sensationsprægede billede fra december, hvor prisen en enkelt time var oppe på 10 kr. Min samlede elregning for december var underligt nok LAVERE end den var i november, selvom hele AJT-nettet gik i selvsving. Arh bum bum. Vi lever altså i et land med et energimæssigt A- og B-hold. Og i takt med mere og mere elektrificering, bliver skellet større. Hvis man bor i en boligforening med kanstensladning og fælles vaskeri, så har man altså ikke de samme muligheder for at tilpasse sig, som hr og fru parcelhus med solceller og hustandsbatteri. Man kan så sige, at man kun betaler strømmen indirekte og derfor ikke bliver ramt af udsving i samme grad. Men man står jo for et forbrug, som skal afregnes i sidste ende. Men for mange består muligheden for tilpasning ikke i meget andet end at vælge hvilke dage, man vil have ovnpomfritter og hvilke dage, man snupper en mellemmad. Det er der altså ikke meget sjov i. Det bør ikke overraske nogen at priserne variere som de gør, og der i perioder ikke er VE-strøm nok, da regeringen stort set har sat udbygningen med både vind og X (P2X) i stå de sidste par år, samtidigt med at elforbruget stiger, da vi arbejder på at flytte energiforbruget fra fossile brændsler til el. Den danske elproduktionen på vind har i hver af de seneste tre måneder været helt nede på omkring 100 MW og alligevel forklarer du indledende de samtidig høje elpriser som ovenfor citeret. – Selv en ti-dobling af vind-kapaciteten ville have været aldeles utilstrækkelig til, at vi havde kunnet undvære den kombination af stor termisk el-produktion og -import, der ”redede os” i de givne tidsrum. Så ja - vi har brug for backup - men vi skal ikke, hverken direkte eller indirekte, brænde mere biomasse af - vi anvender allerede langt mere biomasse en hvad der svare til'vores' andel af den samlede biomase der er til rådighed i verden. Du overser tilsyneladende, at jeg advokerer for en mere effektivt backup-ydende energiudnyttelse af rest-biomasse. Hvis du ikke kan lide fortsat import, selvom skovbrande nu i voksende omfang hærger mange steder på kloden, rækker f.eks. blot halvdelen af den danske bio-energiressource (halvdelen af ca. 240 PJ) til: 0,4 x 120 PJ/år / (3000 timer/år x 3600 sek./time)=ca. 4,4 GW el, hvor jeg har forudsat en el-virkningsgrad i (samtidigt restvarmeproducerende) udtagsdrift på moderate 0,4 og drift svarende til (måske rigelige?) 3000 fuldlasttimer pr år. Den forudsatte moderate el-virkningsgrad levner også mulighed for (tabsgivende) produktion af noget biokoks i de dele af landet, hvor dyrkningslagene således måtte kunne forbedres, ligesom der i stedet vil kunne opnås ca. 20 % ekstra elproduktion (=ca. 5,3 GW) i kondensdrift + lidt overlast, når det kniber mest på nettet og/eller restvarmen kan undværes
Politik Sociale Problemer Energipriser Vindskabe Elproduktion Biomasse Social Ulighed Danmark
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Stigende Ulighed og Danmark i Top Fem med Vold mod KvinderDenne udgave af Landet Rundt ser på stigende indkomstulighed, Danmarks dårlige placering i forhold til vold mod kvinder, kritik af et motorvejsprojekt i Jylland og problemer med forurening i Københavns Lufthavn.
Læs mere »
Stigende Ulighed i Indkomst og Danmark i Top fem med Vold mod KvinderDenne udgave af Landet Rundt ser på stigende indkomstforskelle, Danmarks dårlige placering i statistikker om vold mod kvinder, kritik af et motorvejsprojekt i Jylland og problemer med forurening i Københavns Lufthavn.
Læs mere »
Energipriser skyder til vejrs - hold øje med dit forbrugEnergipriserne i Danmark stiger i dag på grund af mangel på vind og tætte skyer. Prisen kan nå op til 3,52 kroner pr. kilowatt-time om eftermiddagen. Artiklen giver tips til at spare strøm og mindske elregningen.
Læs mere »
Pisa og PIAAC: Skolesystemets Socialt Sorterende MekanismeEn kritisk analyse af Pisa og PIAAC, internationale programmer, der tilstræber at måle skolepræstationer og voksnes kompetencer. Argumenterer for, at de forstærker sociale uligheder og er skadelige for skolesystemet.
Læs mere »
Kritikk mot USA og Danmark, Grønland i FokusNyheter fra tirsdag 29. august om innbyggere i Danmark som kritiserer USA og Danmark for deres syn på Grønland, Donald Trump Jr.s besøk i Grønland, en skogbrann i Los Angeles, og en tennisspiller som rammer en tilskuer.
Læs mere »
AI-skabt overgrebsmateriale af børn er i eksplosiv vækst: I dag afgøres første sag i DanmarkEn 29-årig mand står tiltalt for at have tjent 25.000 på at bruge kunstig intelligens til at skabe billeder af seksuelle overgreb på børn.
Læs mere »